Fra fond til forsker: Hvordan får vi gigtpatienter til at kvitte smøgerne?

FONDE: Gigtforeningen uddeler 300.000 kroner til fem forskere, der blandt andet skal kæmpe mod synstab og få gigtpatienter til at kvitte smøgerne. 

Gigtplagede hænder.
Gigtplagede hænder.Foto: Peter Helles Eriksen/Ritzau Scanpix
Frederik Lange

Denne uges Fra fond til forsker står i gigtens tegn.

Gigtforeningen har nemlig uddelt støtte til forskningsprojekter på fem forskellige hospitaler landet over.

I alt uddeler de over 300.000 kroner til fem fagpersoner, der arbejder med at gøre livet lettere for folk med gigt.

Synstab
Berit Dalsgaard Nielsen kan se frem til en bevilget støtte på 198.000 kroner til sit arbejde med at fremskynde og forbedre diagnostikken af kæmpecellearteritis ved hjælp af ultralyd.

Kæmpecellearteritis er betændelse i blodkarrene, der kan give synstab og i yderste tilfælde være livstruende.

Berit Dalsgaard Nielsen arbejder som 1. reservelæge og ph.d.-studerende på Reumatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Stivhed i lænden
Udviklingsfysioterapeut Heidi Tegner modtager 58.500 kroner til at undersøge, om en tidlig bio-psyko-social indsats har en positiv effekt efter en lumbal deseoperation.

En lumbal deseoperation er en stivgørende operation i lænden med skruer og knogletransplantat med det formål at reducere rygsmerter.

Tegner arbejder til daglig på Klinik for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet – Glostrup.

0:000:00