Fra fond til forsker: Millionbeløb skal hjælpe pædagoger med at hjælpe børn

FONDE: TrygFonden bevilger knap 9 millioner til forskning i pædagogers indflydelse på børns sprogudvikling, Carlsbergfondet giver 920.000 kroner til forskning i etik og kriminelle, mens VELUX FONDEN giver 28 millioner kroner til forskning i blandt andet læsegrupper og udsatte unge. 

Millionbeløb fra TrygFonden skal bruges til at undersøge, hvordan alle pædagoger i danske daginstitutioner kan give børn de bedst mulige taleevner. 
Millionbeløb fra TrygFonden skal bruges til at undersøge, hvordan alle pædagoger i danske daginstitutioner kan give børn de bedst mulige taleevner. Foto: /ritzau/Melissa Kühn Hjerrild
Katrine Skov Sørensen

I sidste uge blev der offentliggjort en række bevillinger til forskning i meget forskellige afkroge af videnskaben. 

Alt fra forskning i behandling af kroniske tarmsygdomme til børns sprogudvikling og neurologiske interventioner hos kriminelle modtager nemlig penge fra fonde.

TrygFonden donerer 8,7 millioner til TrygFondens Børneforskningscenter, som skal undersøge pædagogers indflydelse på børns sprog, som især skal komme udsatte børn til gode. 

Sproget har stor betydning for børns trivsel, og forskning har allerede vist, at pædagoger kan spille en vigtig rolle for børns sproglige evner. 

Med fondsmidlerne vil professor Dorthe Bleses undersøge, hvordan alle pædagoger i danske institutioner kan understøtte sprogudviklingen hos børn. 

Bevilling skal hjælpe tarmpatienter
750.000 kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond skal gå til udvikle nye teknologier og strategier for behandling af kroniske tarmsygdomme.

Tusindvis af danskere lever med en kronisk betændelsestilstand i tarmen, hvor mavepine, diarré eller forstoppelse er kilden til daglige problemer.

Pengene skal lektor og ph.d. Magdalena Janina Laska fra Aarhus Universitet bruge til at udvikle metoder for undersøgelser af biopsier fra patienter med kronisk tarmsygdom.

Professor Jesper Ryberg fra Roskilde Universitet modtager 920.000 kroner fra Carlsbergfondet.  

0:000:00