KU: En ny innovationskultur kræver mere end et quickfix

DEBAT: Universiteterne er blevet langt bedre til at samarbejde med erhvervslivet. Men det kan blive endnu bedre. Politikerne bør lave en bred aftale om langsigtede prioriteringer, skriver Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation på KU.

Af Kim Brinckmann
Vicedirektør for Forskning & Innovation, Københavns Universitet

Det er egentligt ganske enkelt: Københavns Universitet leverer i en vekselvirkning af uddannelse, forskning og formidling tilbage til det danske samfund.

Ud af forskningen skal der gerne komme ny, interessant viden, som også kan føre til innovation i både de private virksomheder og den offentlige sektor.

Meget tyder på, at ikke kun Københavns Universitet, men hele det danske uddannelsessystem leverer varen. Den samlede sektor er hovedleverandør til udviklingen af det danske samfund, som hører til blandt verdens bedste og rigeste.

Jeg synes, at det er et godt ståsted, når vi diskuterer innovation og alt det, vi skal udvikle og lave om.

Universiteterne har rykket sig
Jeg har selv været en del af den forsknings- og innovationspolitiske debat i en årrække, og det er min vurdering, at de danske universiteter har flyttet sig markant de seneste ti år.

Onsdag 8. maj satte dansk forskning og erhvervsliv hinanden stævne på Danish IP Fair i Industriens Hus i København. Universitetsforskere præsenterede 80 teknologier for potentielle investorer, og der blev drukket masser af dialogkaffe ved hundredvis af 1:1-møder mellem forskere og erhvervsfolk.  

Danish IP Fair illustrerer meget godt, hvordan de danske universiteter har rykket sig. Det er blevet en integreret del af vores arbejde at omdanne viden til konkrete løsninger og produkter, som kan komme ud og gøre en forskel i samfundet.

Udviklingsforløb for ph.d.-studerende og postdocs med mentorer fra toppen af dansk erhvervsliv og pitchtræning af forskere og netværk, hvor erfarne innovatører giver deres indsigt videre til andre, er ’the new normal’ på landets universiteter.

Og tro mig, sådan har det ikke altid været.

Universiteterne bidrager til innovation
Mange virksomheder gror allerede nu på frø, som nysgerrige forskere på de danske universiteter har plantet.

Igennem de seneste fire år har opfindelser fra Københavns Universitet således resulteret i over hundrede licensaftaler med danske og udenlandske virksomheder og tyve forskningsbaserede spin-out-virksomheder.

Årligt indgår vi desuden over 1.000 samarbejdsaftaler med industrien og andre videninstitutioner i ind- og udland.

Universiteterne er for længst kommet ud af elfenbenstårnet. På Københavns Universitet ansporer vi forskerne til at etablere nye virksomheder og samarbejde med etablerede virksomheder om konkrete forskningsprojekter.

Og vi samarbejder med de danske GTS-institutter for også at sikre en forbindelse til de små og mellemstore virksomheder, så den forskningsbaserede viden også kan finde vej til deres forretninger.

Og så glemmer vi tit universiteternes vigtigste innovationsinput til det danske samfund; nemlig de cirka 25.000 højtuddannede kandidater, som hvert år sendes ud på arbejdsmarkedet, hvor de med nye øjne og ny viden bidrager til udviklingen og innoverer i både dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.

Hvis ikke de eksempelvis via universiteternes mange forskellige innovationshubs vælger at starte deres egen virksomhed.

Vi drømmer om bred opbakning
Så kan det blive meget bedre? Ja, det kan det.

Vi kan lade os inspirere af best practice innovation fra andre lande, når bare vi på vej hjem husker at sætte dem ind i et dansk perspektiv.

Vi kan lade være med at fokusere ensidigt på antallet af spin-outs, når vi skal måle indsatsen. Det siger i virkeligheden meget lidt om den brede og vigtigere innovationsindsats, og vi risikerer at måle på det forkerte.

Vi kan stimulere de danske universiteter til mere samarbejde i stedet for at konkurrere på innovationsområdet. De danske universiteter er i størrelse og sigte vidt forskellige – og i de fleste tilfælde er vi ikke hinandens konkurrenter.

Vi kan få innovationsøkosystemet til at hænge bedre sammen og blandt andet sikre mere seed og venture kapital fra både offentlige og private kilder, herunder de danske private fonde, der er et kæmpeaktiv i det danske forskningslandskab.

Vi kan midt i en valgkamp drømme om langsigtede politiske prioriteringer med bred opbakning. Innovation er utålmodig i sin natur, men det kan ikke ordnes med et quickfix og en enlig ministersvale.

Kulturforandring, også på innovationsområdet, kræver en vedvarende, seriøs og ihærdig indsats. Heldigvis er vi godt i gang.

Forrige artikel SDU: Innovationspotentiale kan udløses med et ambitiøst innovationsforlig SDU: Innovationspotentiale kan udløses med et ambitiøst innovationsforlig Næste artikel Dansk Industri: Der er behov for at kunne teste gode idéer Dansk Industri: Der er behov for at kunne teste gode idéer
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.