KU-lektor: Sammenlægninger af fag kan give faglig succes

Når universiteterne år efter år skal spare, betyder det, at de mindste fag er i konstant fare.

Det er ikke nemt at lave den her type sammenlægninger. Vi ligger vandret hele tiden for at få koordineret. Det er altså hårdt arbejde.

Tine Roesen
Lektor i russisk, uddannelseskoordinator, Østeuropastudier

Derfor ser det sort ud for de små fag, hvis taxameterløftet på humaniora ikke bliver videreført:

"Hvis ikke vi får taxameterløftet, så dør vi," siger Tine Roesen, lektor i russisk og uddannelseskoordinator på Østeuropastudier.

Men i den årelange historie med større og større besparelser gemmer der sig også en historie om, hvordan små østeuopæiske fag som Polsk og Balkanstudier er genopstået efter at være blevet lukket på grund af en svindende økonomi.

Ifølge Tine Roesen har effekten af sammenlægningerne ikke kun betydet overlevelse for de små fag − det faglige niveau er også blevet løftet, fordi den faglige fundering er blevet bredere:

"Nu dækker vi mere af det humanistiske forskningsfelt, fordi de forskellige områdeforskere har hver deres specialisering. Vi har både en litterat, en idehistoriker, en historiker og en med litteratur og kultur-specialisering over tre forskellige sproglige specialiseringer. Men de studerende får glæde af os alle fire," siger hun.

Biblioteket ryger ud, når fag lukkes
Når et lille universitetsstudie lukkes, betyder det ikke kun, at nogle få studerender må finde på andre fremtidsplaner. Optaget og uddannelsen af studerende finansierer også ansættelsen af forskere og i sprogfagenes tilfælde, at der er en vidensbank til rådighed for samfundet.

Når et fag lukker, starter man det ikke bare op igen, siger Tine Roesen:

"Når først et fag er lukket, så bliver biblioteket smidt ud. Det oplevede vi med Grækenlandsstudier. Der er ikke nogen ansatte. Der er ikke nogen forskere. Der er ikke nogen til at opretholde den viden," siger hun.