Debat

KU-prorektor: Følg en ubetinget succes til dørs

DEBAT: Det fordoblede ph.d.-optag har været en succes, og det næste skridt bør være at finde frem til et fælles bud på, hvordan kvaliteten i højere grad blandt andet gavner virksomheder. Det skriver Thomas Bjørnholm, prorektor for KU.

Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Bjørnholm
Prorektor for forskning og innovation, Københavns Universitet

Det var naturligvis med stor glæde, at vi på Københavns Universitet læste Uddannelses- og Forskningsministeriets omfattende analyse af kapacitetsopbygningen på ph.d.-området – en af hjørnestenene i globaliseringsaftalen fra 2006.

Satsningen har været en stor succes.

I perioden 2003–2010 er der sket en fordobling af optaget af ph.d.-studerende fra cirka 1.200 til 2.400. I 2015 blev der optaget cirka 2.300 nye ph.d.-studerende, og 2.119 fuldførte deres ph.d.-uddannelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Og ministeriets analyse slår fast, at det er sket uden at gå på kompromis med kvaliteten af ph.d.-uddannelsen. Den er stadig på internationalt højt niveau. Det er en imponerede præstation af alle involverede parter.

Det rejser selvfølgelig spørgsmål om, hvor de mange nye ph.d.'er skal slå deres folder i fremtiden og komme det danske samfund til gavn. Men først er det på sin plads at bemærke, at dimittenderne allerede har gjort stor gavn i kraft af deres indsats under ph.d.-forløbet.

Målt på videnskabelige publikationer og citationer har niveauet i dansk forskning nået nye højder de seneste år, og de ph.d.-studerende har været en vigtig bærebølge i den succes. Så en tak for det.

Thomas Bjørnholm
Prorektor for forskning og innovation, KU

Målt på videnskabelige publikationer og citationer har niveauet i dansk forskning nået nye højder de seneste år, og de ph.d.-studerende har været en vigtig bærebølge i den succes. Så en tak for det.

Partierne så rigtigt og satsede
Med hensyn til spørgsmålet om videre ansættelse er det vigtigt at slå fast, at selvom ph.d. er en forskeruddannelse, så er det ambitionen, at størstedelen af dimittenderne skal af sted ud i samfundet. De skal ud og gøre en forskel i de private virksomheder og på landets offentlige institutioner, herunder hospitalerne.

Ministeriets analyse slår også fast, at den ambition er indfriet. 37 procent af de ph.d.-uddannede finder beskæftigelse i den private sektor, hvilket placerer Danmark som nr. 1 i OECD-sammenhæng.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan have endnu højere ambitioner, og på Københavns Universitet arbejder vi benhårdt på at ruste de ph.d.-studerende til en karriere uden for universitetet.

Men udviklingen af et vidensamfund er et fælles ansvar, og det kræver endnu bedre samarbejde og fælles forståelse mellem os, som skriver i denne debat, og dem som i sidste ende skal ansætte de ph.d.-studerende.

De politiske partier bag globaliseringsaftalen så rigtigt og satsede modigt. Det er glædeligt, at universiteterne og de andre videninstitutioner har leveret på deres del af aftalen.

Så vidt så godt, men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene.

I den kommende tid bør vi finde sammen og komme med fælles bud på, hvordan den høje kvalitet af ph.d.'er i Danmark kan gøres endnu bedre til gavn for både virksomheder, offentlige institutioner og forskningen i Danmark.

Dokumentation

Fremtiden for ph.d.'erne

En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at ph.d.-uddannelserne holder højt fagligt niveau på trods af et meget større optag.

Siden 2003 er optaget af ph.d.-studerende cirka fordoblet fra 1.210 til 2.300 i 2015. En analyse viser, at bedømmerne vurderer, at kvaliteten af afhandlingerne fortsat er høj.

Betyder det, at vi skal stræbe efter at optage endnu flere ph.d.-studerende? Skal afhandlingerne erhvervsrettes endnu mere? Eller skal vi fokusere endnu mere på at fastholde de udenlandske ph.d.-studerende i landet?

Det har Altinget spurgt en række debattører om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Bjørnholm

Forskningsdirektør, professor, Villum Fonden, fhv. prorektor for forskning og innovation, Københavns Uni.
ph.d. i materialekemi (Københavns Uni. 1990)

0:000:00