Ny forening vil tiltrække flere kliniske forsøg

NY FORENING: Life science-branchen glæder sig over ny forening, der skal hive mere klinisk forskning til Danmark. Henrik Ullum fra Lægevidenskabelige Selskaber undrer sig over ikke at være inviteret med.

Foto: Niels Ahlmann OIesen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Tirsdag viste en ny prognose fra Lægemiddelindustrien, at den danske medicineksport rammer 100 milliarder kroner i 2018.

Onsdag fik den danske life science-branche endnu et rygstød, idet en ny national forening til fremme af kliniske forsøg i Danmark så dagens lys.

”Man kan ikke føre en ambitiøs sundhedspolitik i dag uden at være ambitiøs på life science-området," sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i forbindelse med præsentationen af foreningen, der er et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, danske life science-virksomheder og Danske Regioner.

Foreningen, som får navnet Trial Nation, skal arbejde for at tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg i Danmark og styrke det offentlig-private samarbejde på området.

15 life science-virksomheder har allerede meldt sig ind i den nystartede forening, og bestyrelsen har konstitueret sig med Thomas Kongstad Petersen, LEO Pharma, som formand.

Kliniske forsøg og afprøvning af medicinsk udstyr er en forudsætning for godkendelse af life science-produkter. Derfor er det afgørende for den fortsatte danske vækst i life science, at Danmark er i stand til at tiltrække kliniske forsøg, forklarer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K):

"For at vi kan stå endnu stærkere i fremtiden, skal vi sikre os, at der er gode muligheder for forskning og produktudvikling," siger han.

LVS: Hvor er patienterne og forskerne?
Industrien glædede sig tirsdag over den nystiftede forening:

"Det betyder, at vi kommer til at tiltrække flere nationale og internationale investeringer i klinisk forskning. Samarbejdet mellem sundhedsindustrien og sundhedsvæsenet om klinisk forskning er helt centralt for, at danske patienter hurtigt får adgang til ny behandling," siger sundhedspolitisk chef i Dansk Industri, Mie Rasbech. 

0:000:00