Tørnæs vil redde talentpuljen og have flere kvinder i naturvidenskaberne

INTERVIEW: En del af omprioriteringsbidraget skal genrejse den talentpulje, som forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen for nylig slagtede. Det mener Ulla Tørnæs (V), der som ny uddannelses- og forskningsordfører også vil kæmpe for mere ligestilling på naturfagene.  

Uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs (V), der her forlader Venstres gruppemøde på Christiansborg tirsdag den 10. september, foreslår at bruge en del af omprioriteringsbidraget til at finansiere en talentpulje, som S-regeringen har nedlagt. 
Uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs (V), der her forlader Venstres gruppemøde på Christiansborg tirsdag den 10. september, foreslår at bruge en del af omprioriteringsbidraget til at finansiere en talentpulje, som S-regeringen har nedlagt. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Henrik Moltke

”Det her er faktisk en nyhed,” griner Ulla Tørnæs for at sikre sig, at jeg fanger det kødben, hun har gemt til mig.

Der hænger en svag lugt af frisk maling, og flyttekasser står stadig spredt i lokalet på Christiansborg, hvorfra den tidligere minister skal tegne Venstres profil på uddannelses- og forskningsområdet i opposition.

”Når vi nu fjerner omprioriteringsbidraget fra januar, så foreslår jeg, at ministeren laver en pulje af dem, så vi fastholder et fokus hos uddannelsesinstitutionerne på at udvikle talenter.”

Tørnæs fortæller, at hun er glad for at være tilbage på området, men at hun samtidig er ”dybt, dybt skuffet” over uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) "pludselige beslutning" om at skrotte Venstre-regeringens talentpulje og give pengene til pædagoguddannelsen.

For mig handler det om at have et fokus på talent. Vi havde jo en ambition om, at Danmark skulle være en vindernation, da vi havde regeringsmagten.

En beslutning, som høstede kritik fra uddannelsesinstitutionerne, ikke mindst fordi beskeden faldt dagen inden ansøgningsfristen, hvor de stod klar med færdige ansøgninger til de 190 millioner.

Flere naturfaglige kvinder
Ideen er at tage en bid af de midler, der frigives, når regeringen fjerner de besparelser på to procent, som videregående uddannelser siden 2016 har været underlagt. De penge, der dermed frigives, vil Tørnæs så tilbageføre til den talentpulje, Venstre-regeringen afsatte på baggrund af det såkaldte disruptionråds anbefalinger.

”Det kan være i forskellige versioner, alt efter om det er pædagoguddannelsen, hvor der også er brug for dygtige pædagoger, eller de naturvidenskabelige uddannelser. For mig handler det om at have et fokus på talent. Vi havde jo en ambition om, at Danmark skulle være en vindernation, da vi havde regeringsmagten.”

Den ambition – mener Tørnæs underforstået – deler Halsboe-Jørgensen ikke, eftersom hun valgte at afskaffe talentprogrammet. Men den fejl får hun altså chancen for at rette op på nu.

Samtidig, understreger den 56-årige tidligere minister ad fire omgange, ser hun gerne, at der sættes endnu mere ambitiøst ind for at sikre flere kvinder på de naturfaglige uddannelser:

”Ud over at jeg kunne tænke mig at bruge en del af dem på en talentpulje, kunne jeg også godt tænke mig at øremærke nogle midler til kvinder og piger på naturvidenskab."

Danmark som vindernation
Men hvordan adskiller Tørnæs, der var uddannelses- og forskningsminister fra februar til november 2016, sig fra Tommy Ahlers, der senest sad på ministerposten? Ud over talentpuljen satsede Ahlers på digitalisering af uddannelsesområdet og var meget optaget af kunstig intelligens.

”Tommy og jeg er enige om målet – altså Danmark som vindernation. Jeg har ikke samme baggrund, som Tommy har, og han har ikke samme politiske erfaring fra forhandlinger, som jeg har. Men politikken er den samme,” svarer Tørnæs hurtigt.

Hun håber, at S-regeringen vil støtte op om den nationale strategi for kunstig intelligens, som VLAK-regeringen fremlagde i foråret. Alligevel er det tydeligt, at det især er ligestilling inden for de naturvidenskabelige fag og tekniktunge erhverv, der tænder op under Tørnæs’ personlige engagement:

”Vi risikerer jo at gå glip af en masse talenter, fordi mange kvinder og piger fravælger den del af vores uddannelsessektor og derfor også den del af jobmarkedet,” siger hun. 

Forskningsreserven
Jeg prøver at styre samtalen ind på forskningsreserven, som regeringen vil byde ind til forhandlingerne om snarest.

Men først skal jeg høre om et nyligt besøg hos Trekantsområdets Forsyningsselskab, der vil bruge kunstig intelligens og nye målemetoder til at imødegå spidsbelastninger og dermed spare penge på ny infrastruktur.

Da vi endelig kommer til fordelingen af forskningsreserven for 2020, er det tydeligt, at Tørnæs forholder sig afventende. Det sker på trods af, at Venstre var del af den aftale fra 2012, der sikrede finansieringen af forskningsreserven, og derfor har gode chancer for at få aftryk på udmøntningen.

Det er stadig uklart, forklarer Tørnæs, præcis hvordan den ekstra milliard, regeringen har afsat til det grønne område, vil påvirke forhandlingerne. Derfor er det også for tidligt at sige, hvordan hun vil lægge snittet af kagen, når der skal forhandles.

Venstre er dog som udgangspunkt enig i at beholde fokus på grøn omstilling, men det skal ifølge Tørnæs forstås som ”grøn omstilling i bred forstand”, hvilket også gælder eksempelvis fødevaresektoren og den forskning, der kan bidrage der.

Til spørgsmålet om fri forskning versus øremærkede midler svarer Tørnæs, at det handler om balance: 

”Grundforskning er rigtig vigtigt, og forskerne skal have frihed til at søge derhen, hvor de tror de kan bidrage med deres forskning.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00