Rektor savner politisk handling: Vi skal uddanne mange flere pædagoger

MINIMUMSNORMERINGER: Rektor Stefan Hermann efterlyser national strategi for pædagoguddannelsen. Der er lang vej endnu for at kunne levere pædagoger nok til minimumsnormeringer. S afventer evaluering.

Rektor Stefan Hermann mener, det går for langsomt med at få uddannet nok pædagoger og efterlyser en plan for at få endnu flere studerende på professionshøjskolerne.
Rektor Stefan Hermann mener, det går for langsomt med at få uddannet nok pædagoger og efterlyser en plan for at få endnu flere studerende på professionshøjskolerne.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

For første gang siden 2011 er optaget steget på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Med i alt 745 nye pædagogstuderede nærmer uddannelsen sig fuldt optag i år.

Men der er stadig lang vej igen for at kunne uddanne pædagoger nok til at nå minimumsnormeringer i landets daginstitutioner, som regeringen og støttepartierne har lovet.

Sådan lyder det fra Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på Københavns Professionshøjskole.

Vi er langt fra at kunne levere antallet af pædagoger, der skal til for at nå minimumsnormeringer.

Stefan Hermann
Rektor: Københavns Professionshøjskole

"Vi er meget langt fra at kunne levere det. I dag går det den forkerte vej i forhold til at få uddannet nok pædagoger. Vi kan ikke vente 15 år. Vi skal uddanne flere og bedre pædagoger nu og samtidig løfte medhjælpere og gøre arbejdsløse akademikere til pædagoger."

Ifølge tænketanken Kraka vil det kræve over 10.000 pædagoger yderligere, hvis der skal være fuld normering i daginstitutionerne i 2025.

Han mener ikke, det er realistisk at nå de politiske mål, der er, med de nuværende forhold på uddannelsen.

"Det er umiddelbart svært at forestille sig, for vi er langt fra at kunne levere antallet af pædagoger, der skal til for at nå minimumsnormeringer," siger Stefan Hermann.

Ikke kun et spørgsmål om flere penge
Minimumsnormeringer skal ifølge finanslovsaftalen være fuldt indfaset i 2025. Der afsættes 500 millioner i 2020, og beløbet stiger til 1,6 milliarder i 2025.

0:000:00