Rigsrevisionen vil ikke længere overvåge universiteters timetal

Ifølge Rigsrevisionens beretning fra 2012 havde de studerende på en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser meget få undervisningstimer, ligesom kun en lille del af undervisningen blev varetaget af forskere.

Rigsrevisionen har nu fulgt op på udviklingen og konstaterer i et notat en stigning i det gennemsnitlige antal undervisnings- og vejledningstimer på universiteterne. Rigsrevisionen bemærker dog også, at forskerdækningen siden 2015 har været uændret, men at Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilsyn på området.

Rigsrevisionen afslutter med notatet sagen om undervisning på universiteterne.

Stigning i antal undervisningstimer
Beretningen fra 2012 viste, at en bachelorstuderende på en humanistisk uddannelse i gennemsnit havde otte undervisningstimer per uge, og at en kandidatstuderende kun havde fem undervisningstimer per uge.

Kritik fra Statsrevisorerne førte til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet som led i opfølgningen på taxameterforhøjelsen fulgte op på antal undervisningstimer, og fra 2009/2010 til 2012/2013 steg timetallet med 8 procentpoint.

Ministeriet har i 2018 identificeret fem bacheloruddannelser med færre end tre timer per ECTS-point og ingen kandidatuddannelser med færre end fem timer per ECTS-point. Det er et markant fald siden 2017, hvor der blev identificeret 30 bacheloruddannelser og 21 kandidatuddannelser med så få timer.

For de humanistiske uddannelser er stigningen i antal timer fra 2016/2017 til 2017/2018 henholdsvis 5 procent på bacheloruddannelser og 25 procent på kandidatuddannelser. På de samfundsvidenskabelige uddannelser lyder stigningen ifølge Rigsrevisionen på henholdsvis 7 procent og 11 procent.

Uændret niveau for forskerdækning
Ifølge beretningen fra 2012 var forskerdækningen på visse uddannelser så lav som 20 procent, og statsrevisorerne kritiserede, at der ikke var fastsat mål for den forskningsbaserede undervisning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har på den baggrund siden 2014 indsamlet og offentliggjort data om universiteternes forskerdækning. Resultatet er, at den samlede gennemsnitlige forskerdækning på landets universiteter har været uændret på cirka 83 procent i perioden 2015-2019.