S: Besparelser giver hverken dygtigere studerende eller større fleksibilitet

Af Mette Reissmann (S) 
MF, ordfører for forskning og videregående uddannelser

Regeringens universitetsudspil, der blev præsenteret i denne uge, sætter et vigtigt spørgsmål til diskussion: Hvordan sikrer vi, at de mange unge mennesker, der hvert eneste år står med en kandidatuddannelse i hånden, er klædt bedst muligt på til et arbejdsmarked, hvor kompetencerne, der efterspørges, bliver stadig mere omskiftelige?

Det har jeg været optaget af i knap 10 år at finde brugbare svar på.

Hvis vi skal lykkes med den opgave, må vi først og sidst insistere på, at uddannelse skal føre til beskæftigelse. De studerende skal dels stå med de rigtige kompetencer, når de er færdige med deres uddannelse, og dels have det rigtige miks af teori og fokus mod arbejdsmarkedet.

Det kommer ikke af sig selv, men kun hvis sammenhængen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet løbende styrkes. Og teori og praksis ikke holdes adskilt, men kobles sammen. 

Vi har allerede taget gode skridt med blandt andet dimensionering af de videregående uddannelser. Med reformen af bevillingssystemet vil der modsat i dag fremover også være lagt vægt på efterfølgende beskæftigelse. Og senest er erhvervskandidaten trådt i kraft som en god mulighed for at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. 

Det er bestemt muligt, at vi med forhandlingerne kan tage gode skridt fremad i forhold til at understøtte rammerne for bedre universitetsuddannelser. Men vi kommer ikke i mål, så længe regeringen samtidig holder fast i de årlige nedskæringer.

Mette Reissmann (S)
MF, ordfører for forskning og videregående uddannelser

S har foreslået forlænget retskrav før
Den dynamik, der opstår, når man lærer noget på en videregående uddannelse, bruger det i praksis og efterfølgende får mulighed for at vende tilbage på skolebænken for at tilegne sig nye kompetencer, er en stor styrke.

Derfor har Socialdemokratiet tidligere foreslået, at bachelorer kan tage nogle år på arbejdsmarkedet med et udvidet retskrav i hånden, inden kandidatuddannelsen påbegyndes – til at starte med som en forsøgsordning på de områder, hvor det giver bedst mening i forhold til kompetencer og efterspørgsel.

En sådan øget fleksibilitet vil skabe bedre forudsætninger for, at de studerende i sidste ende kan det, der efterspørges. 

Samtidig ligger der et ansvar hos de videregående uddannelser for at sikre, at uddannelsernes indhold løbende matcher arbejdsmarkedets behov. Det arbejdes der hårdt med på de enkelte institutioner, og de gør det grundlæggende godt. 

Besparelser giver ikke dygtige studerende 
Regeringens udspil lægger op til dels at skabe mere fleksibilitet for de studerende og dels sikre dygtige studerende med kompetencer til fremtiden. Det er gode ambitioner, som jeg foreløbigt kun kender i overskrifter, men som vi i Socialdemokratiet gerne vil drøfte.

Samtidig står det klart, at regeringen spænder ben for sine ambitioner, når den holder fast i de årlige besparelser på uddannelse, der løber op i milliarder. 

Hvis institutionerne skal løfte opgaven med bedre uddannelser og et stærkere match mellem uddannelse og job, kræver det, at vi fra politisk side prioriterer dem. Derfor har Socialdemokratiet meldt ud, at der er brug for at stoppe grønthøsternedskæringerne på uddannelserne fra 2019. 

Det er bestemt muligt, at vi med forhandlingerne kan tage gode skridt fremad i forhold til at understøtte rammerne for bedre universitetsuddannelser.

Men vi kommer ikke i mål, så længe regeringen samtidig holder fast i de årlige nedskæringer. Vi får ikke dygtigere studerende eller mere fleksibilitet og livslang læring med besparelser.