Flertal for lovforslag med DF
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF), er overvejende positiv over for de forslag, regeringen har fremlagt. Han glæder sig over, at formålet med nogle af forslagene, L11 om dyrlægegerning og L12 om udvidet veterinært beredskab, har til formål at forbedre fødevaresikkerheden. Det skriver Altinget.dks ugebrev for fødevaresektoren, FødevareTinget.
Den videre sanering af råd og nævn er også helt i orden lige bortset fra en enkelt ting:
"Fødevareministeren lægger op til, at Forsøgsfiskeriudvalget skal nedlægges. Det har jeg umiddelbart svært ved at se det fornuftige i. Det har ind til nu fungeret udmærket, og Danmarks Fiskeriforening har da også i sit høringssvar påpeget, at Forsøgsfiskeriudvalget har medvirket til, at fiskeriet har fået afprøvet nogle nye fiskemetoder. Det har generelt betydet, at nogle gode ideer kan afprøves og måske føres ud i livet," siger udvalgsformanden til FødevareTinget.