DF og K kan komme til at vente mange år på sine 7.500 værnepligtige

Konservative og Dansk Folkeparti satte deres aftryk på forsvarsforligets anden delaftale med et øget antal af værnepligtige. Men forskellige fortolkninger af aftalen sår nu tvivl om de 7.500 værnepligtige bliver til virkelighed.

Det var særligt vigtigt for Konservative at styrke værnepligten ved denne delaftale, sagde formand Mona Juul tirsdag aften.
Det var særligt vigtigt for Konservative at styrke værnepligten ved denne delaftale, sagde formand Mona Juul tirsdag aften.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kirstine Erika Crenzien

Flere værnepligtige, en flådeplan og yderligere penge til luftforsvar.

Mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lagde politisk arm med Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne om kvindelig værnepligt, fik resten af kredsen bag forsvarsforliget mulighed for at sætte deres markante præg på den delaftale, der endeligt landede tirsdag aften.

Et de mest markante aftryk satte Konservative og Dansk Folkeparti.

Regeringen havde nemlig lagt op til, at antallet af værnepligtige kun skulle stige fra 4.700 til 5.000 om året.

Læs også

Men de to partier fik uden særligt store anstrengelser opfyldt deres ønske om, at der skal indkaldes op mod 7.500 værnepligtige om året. 6.500 til Forsvaret og 1.000 til Beredskabsstyrelsen.

“For Det Konservative Folkeparti har det været helt afgørende, at vi får styrket antallet af værnepligtige. Vi kommer op på 7.500. Det er nødvendigt og det er vigtigt,” lød det tirsdag aften fra formanden for Konservative, Mona Juul.

Selvom blækket fra underskriften af aftalen knap nok er tørt, trækker nogle partier dog allerede i håndbremsen, når det kommer til det udvidede antal værnepligtige.

I Radikale Venstre ønsker man en værnepligt, der er drevet af frivillighed. Derfor har det været afgørende for forsvarsordfører Christian Friis Bach, at aftalen indeholder formuleringen “op til 7.500” værnepligtige om året.

Nu har vi afsat økonomien til at nå 7.500 værnepligtige. Om vi så når det, det afhænger af, hvad Forsvaret selv siger

Simon Kollerup (S)
Forsvarsordfører

“Vi er glade for der står op til 7.500 og ikke nødvendigvis 7.500, for vi skal kun have værnepligtige, hvis de giver operativ værdi, og hvis vi har faciliteterne til dem,” siger han, da Altinget fanger ham efter pressemødet i Forsvarsministeriet.

Sengepladser og sergenter nok

Regeringens anbefaling om at øge antallet af værnepligtige med kun 300 til 5.000 om året kom på baggrund af en anbefaling fra Forsvaret selv.

Derfor ligger der en stor opgave foran Forsvaret, nu hvor antallet på sigt bliver meget højere, mener Sandra Thorshauge, der er Rådsmedlem i Værnepligtsrådet.

“Forsvaret har brug for at opruste for at kunne løse sine opgaver. Men rent praktisk, skulle det udvidet antal værnepligtige blive indført i dag, så ville det langt fra være muligt,” siger hun.

Hun henviser både til det øgede behov for befalingsmænd, som det vil kræve - men også de mangelfulde faciliteter, Forsvaret byder værnepligtige i dag.

Læs også

Medier, heriblandt Altinget, har afdækket, hvordan værnepligtige har sovet i værelser med skimmelsvamp, mangler varmt vand til deres bade og ikke kan komme til at vaske deres uniformer eller træningstøj på kasernerne.

“6.500 værnepligtige i Forsvaret om året lyder meget højt. Der er meget, der skal nås på kort tid. Om Forsvaret bliver klar, det ved jeg ikke. Men jeg kan håbe det,” fortsætter Sandra Thorshauge.

“Det er rettidigt omhu”

Selvom Dansk Folkeparti og Konservative har arbejdet for et højere antal årlige værnepligtige, end Forsvaret selv har anbefalet, er Alex Ahrendtsen ikke bekymret.

“Vi skal først beslutte, at vi skal have flere værnepligtige, før vi kan finde ud af hvor mange kaserner, vi skal have, om der skal bygges nyt, udvides eller repareres,” siger han.

Og hverken han eller Mai Mercado, forsvarsordfører for Konservative, forventer at se det fulde antal 7.500 unge indkaldt fra 2026, hvor den udvidede værnepligt træder i kraft. I stedet skal det ske over en årrække.

“Værnepligtsaftalen bliver indfaset over 10 år. Derfor er det også vigtigt, vi allerede nu forbereder til værnepligt, vi gerne vil have i fremtiden, fordi det tager mange år. Det er rettidig omhu,” siger hun.

Det efterlader også rum til, at det kan ske i en takt, så Forsvaret kan følge med, både når det gælder udstyr og faciliteter, understreger hun.

Adspurgt til om det betyder, at Danmark ikke nødvendigvis når 7.500 værnepligtige, inden forliget udløber i 2033, svarer hun:

Spørgsmålet er om 7.500 overhovedet er nok, når vi kommer længere ud i tiden

Mai Mercado (K)
Forsvarsordfører

“Christian Friis Bach bruger aftaleteksten til at håbe sig til færre værnepligtige, men de 7.500 står der, og det gør de af en grund. Spørgsmålet er om 7.500 overhovedet er nok, når vi kommer længere ud i tiden”.

7.500 er ikke målet

I regeringen har det ikke været svært at give Konservative og Dansk Folkeparti tilsagn på op til 7500 værnepligtige. For der er brug for flere værnepligtige end der indkaldes i dag, fastslår Socialdemokratiets forsvarsordfører.

“Der er ingen tvivl om at vi kommer til at øge antallet værnepligtige, fordi vi har brug for at rekruttere til fremtidens forsvar,” siger Simon Kollerup, og fortsætter:

“Men hvor meget og hvor hurtigt antallet af værnepligtige må stige, må i sidste ende må det også bero på Forsvarets meldinger og ønsker,” siger Simon Kollerup.

Han lægger vægt på, at Forsvaret skal have såvel meningsfulde opgaver at give de værnepligtige som materiel og indkvarteringskapacitet nok til de unge.

“Nu har vi afsat økonomien til at nå 7.500 værnepligtige. Om vi så når det, det afhænger af, hvad Forsvaret selv siger,” siger Simon Kollerup.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00