Nyt forsvarsforlig med kvindelig værnepligt skilt ud i separat aftale
Nyt forsvarsforlig til 95 milliarder kroner baner vejen for en tung brigade, luftforsvar og bedre vilkår for de ansatte i Forsvaret samt en længere værnepligt. Samtidig indføres kvindelig værnepligt i en separat aftale.
Andreas Krog
RedaktørEfter flere ugers tovtrækkeri landede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og regeringen tirsdag aften en aftale med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti om et nyt forsvarsforlig til i alt 95 milliarder kroner.
Aftalen indebærer blandt andet penge til opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt bedre vilkår for de ansatte i Forsvaret og længere værnepligt.
Derudover er der indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten i en separat forligskreds uden Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. Den aftale kan derfor først træde i kraft efter næste folketingsvalg. Kvinder kan således blive tvunget til at aftjene værnepligt fra 1. januar 2027.
Muligt at fravælge israelsk
Mere end halvdelen af pengene i den store aftale - 48 milliarder kroner - går til opbygning af den tunge brigade, som Nato gennem flere år har efterspurgt. Det indebærer blandt andet indkøb af flere infanterikampkøretøjer.
Samtidig skal der investeres op mod 25 milliarder kroner i jordbaseret luftforsvar. Præcis hvilket system Danmark skal købe, skal politikerne først tage stilling til, når Forsvaret har gennemført en grundig markedsafdækning.
Men aftaleteksten indeholder nogle formuleringer, som gør det muligt at fravælge det israelske system David's Sling - selvom det måtte være billigst.
Partierne er også enige om, at der skal udarbejdes en langsigtet plan for bygning af nye krigsskibe på danske værfter.
Ret til uddannelse med løn
Aftalen indeholder også en række tiltag på HR-området. Mest markant er genindførelsen af en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat. Den blev afskaffet i 2013.
Samtidig udbredes en erhvervsrettet uddannelse for konstabler i hele Hæren. Uddannelsen skal give incitament til fastholdelse og samtidig bane vejen for den enkelte konstabels videre karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.
"Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende med gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Udvide kaserner
Med den nye delaftale skal der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. I dag er der henholdsvis omkring 4.600 og 450 værnepligtige om året. Værnepligtsperioden udvides til 11 måneder, og de værnepligtige vil blandt andet kunne bemande operative enheder i Forsvaret.
En styrket værnepligt ventes at medføre et øget behov for at nyttiggøre og udvide Forsvarets kaserner på tværs af hele Danmark. Aftaleparterne er enige om, at det kan ske gennem anvendelse af offentligt-privat partnerskaber.
Partierne er også enige om, at de "hurtigst muligt i 2024" skal indgås en aftale, der styrker det danske
beredskab.