B 30 (Forsvarsministeriet)

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet.

Med beslutningsforslaget anmoder regeringen om Folketingets samtykke til, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), der begge er centrale dele af EU's forsvarssamarbejde.

Baggrunden for beslutningsforslaget er afskaffelsen EU-forsvarsforbeholdet i juni 2022, som betød, at Danmark indtrådte fuldt ud i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar den 1. juli 2022.

Ifølge regeringen vil deltagelse i de to samarbejder betyde, at Danmark vil kunne være med til at sætte den strategiske retning for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder med henblik på at sikre, at samarbejdet i endnu højere grad flugter med danske sikkerhedsinteresser.

Deltagelse i Forsvarsagenturet giver ifølge regeringen Danmark mulighed for at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter og være med til at sikre bedre vilkår for danske virksomheder, ligesom deltagelse vil give mulighed for adgang til Forsvarsagenturets forsvarsteknologiske initiativer til gavn for danske universiteter.

Som en del af PESCO-samarbejdet vil Danmark desuden i højere grad kunne præge udviklingen af det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Danmark vil have mulighed for at deltage i fælles projekter om udvikling af kapabiliteter med særlig dansk interesse. Derudover vil dansk deltagelse i PESCO-projekter kunne styrke danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter, ligesom Forsvaret vil kunne få adgang til ny teknologi og forsvarsmateriel.

Beslutningsforslag som fremsat


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00