Debat

CS-formand: Derfor er værnepligtige sergenter en god idé

En genindførelse af værnepligtige sergenter vil komme noget af den forskelsbehandling til livs, der de seneste ti år har været mellem Forsvarets uddannelser, skriver Jesper Korsgaard Hansen.

Selvom tiderne har ændret sig, tror jeg personligt ikke, at det bliver et problem at finde 480 frivillige kandidater til en værnepligtig sergentuddannelse, skriver Jesper Korsgaard Hansen.
Selvom tiderne har ændret sig, tror jeg personligt ikke, at det bliver et problem at finde 480 frivillige kandidater til en værnepligtig sergentuddannelse, skriver Jesper Korsgaard Hansen.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Jesper Korsgaard Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En øget værnepligt af op til 11 måneders varighed samt en genindførelse af værnepligtige sergenter og løjtnanter er blandt de initiativer, som politikerne drøfter ved forligsforhandlingerne.

Ifølge regeringens planer skal der findes 480 befalingsmænd, som skal aftjene værnepligt i op mod to år.

Det har forståeligt nok skabt overskrifter, for det er en stor ændring i forhold til den nuværende værnepligt, som de fleste steder kun er af fire måneders varighed og altså ikke indeholder en uddannelse som befalingsmand. Dertil kommer, at man allerede nu taler om, at man kan risikere at skulle tvinge unge mennesker i trøjen i op mod to år.

Som formand i Centralforeningen for Stampersonel – Forsvarets største fagforening, glæder det mig dog, at man overvejer at genindføre den værnepligtige sergent, og det er der flere årsager til.

Urimelig forskelsbehandling

For det første kommer man noget af den forskelsbehandling til livs, som der de sidste ti år har været mellem Forsvarets uddannelser. Siden 2014 har hærens sergentelever nemlig fået SU under deres uddannelse, hvilket er en fuldstændig urimelig forskelsbehandling i forhold til Forsvarets øvrige uddannelser.

Værnepligtige sergenter er ikke et nyt fænomen.

Jesper Korsgaard Hansen
Formand, Centralforeningen for Stampersonel

At hærens sergentelever er på SU giver ingen mening, for som sergentelev har man en helt anden virkelighed end andre studerende: Sergenteleverne har mødepligt under hele uddannelsen, og de indgår for eksempel også i vagtordningen på garnisonen ved siden af deres uddannelse.

Den ugentlige belastning er gennemsnitligt cirka 45 timer, og i forbindelse med øvelser og skydeperioder kan den tidsmæssige belastning være højere.

Som værnepligtig – og selvfølgelig også som værnepligtig sergent – vil man få løn i hele perioden. Derudover vil der være andre økonomiske fordele som kostpenge og fri transport, som sergenteleverne i hæren ikke har for nuværende.

Det vil passe bedre i det system, man i forvejen har på uddannelsesområdet i Forsvaret og er dermed at foretrække fremfor den nuværende situation.

De unge søger fællesskabet

Værnepligtige sergenter er ikke et nyt fænomen. Vi har haft det før 2005, og det fungerede godt.

Når jeg taler med folk, der ikke kender til den tidligere ordning, hører jeg ofte bekymring om, hvorvidt man bliver uddannet godt nok som værnepligtig sergent. Jeg er sikker på, at der vil komme lige så dygtige sergenter ud af det, som vi ser i dag.

Uddannelsen vil med al sandsynlighed have samme indhold og dermed også samme kvalitet, og de værnepligtige sergenter kommer ikke til at stå alene, når de skal uddanne værnepligtige. Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer.

Læs også

Der er ingen tvivl om, at der er forskel på unge mennesker i dag i forhold til for 20 år siden, og et af de spørgsmål, jeg har hørt meget på det sidste, er, om man overhovedet kan regne med, at nutidens unge kan og vil forpligte sig til to års værnepligt. Og hvad gør man, hvis man ikke kan finde nok frivillige og skal til at tvinge de unge mennesker ind.

Selvom tiderne har ændret sig, tror jeg personligt ikke, at det bliver et problem at finde 480 frivillige kandidater til en værnepligtig sergentuddannelse. Også selvom den vil være af to års varighed.

Vi har mange unge, der selv søger ind på sergentuddannelsen i dag, på trods af, at uddannelsen er på SU, og de økonomisk bliver hårdt spændt for. De søger ind, fordi de gerne vil gøre en forskel, og fordi de gerne vil tage ansvar og gå forrest.

Den nye generation af unge søger fællesskabet, men de er også ambitiøse og vil gerne udvikle sig. Derfor tror jeg faktisk, der vil være en del unge, der vil kunne se en god mening i at gå sergentvejen under deres værnepligt.

Alt i alt mener jeg, at det giver god mening at genindføre den værnepligtige sergent, men det kræver selvfølgelig, at der er et set-up i Forsvaret, der kan understøtte det. Herunder, at der er nok erfarne kollegaer, nok udstyr og et administrativt system, der kan løfte det. Det er jeg nok mere bekymret for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Korsgaard Hansen

Formand, Centralforeningen for Stampersonel (CS), formand, Centralorganisationen af 2010
merkonom (Næstved Handelsskole 2006), autoelektriker (1983)

0:000:00