Dansk Metal og DI: Vi har brug for eksportkontrol med færre gråzoner

Af Peter Thagesen og Johan Moesgaard
Hhv. underdirektør i Dansk Industri og EU-chef i Dansk Metal

Danmark er et eksportland. Vi sælger energi- og miljøteknologier, fødevarer, medicin, rådgivning og design – og mange andre gode produkter verden over. 

Vores eksport kommer fra virksomheder, som er førende i verden inden for lige præcis deres felt. De færreste har måske hørt om Dantec Dynamics, som producerer avanceret måleudstyr, der for eksempel kan bruges til at optimere forbrændingsmotorer til fly. 

Eller Tencate, som producerer forskellige typer af beskyttelses- og armeringsplader, der anvendes til at beskytte redningstjenester, politimyndigheder og soldater, når de er på job. 

Eller Sky-Watch, der producerer avancerede droner, der kan give realtidsoverblik over store landområder. Det bruger humanitære organisationer til at kunne arbejde sikkert i områder ramt af krig eller naturkatastrofer. Tilsvarende kan militære enheder bruge dronerne til at skabe overblik over omskiftelige kampsituationer.

Underlagt krav om myndighedstilladelse
Som eksemplerne illustrerer, så producerer alle disse højt specialiserede virksomheder udstyr, som både kan anvendes i en civil og en militær sammenhæng. Derfor er udstyret også underlagt krav om myndighedstilladelse, inden det kan eksporteres.

Vi foreslår at lægge myndighedsbehandlingen sammen i én fælles enhed, så den nødvendige viden og beslutningskraft er samlet et sted.

Peter Thagesen og Johan Moesgaard
Underdirektør i Dansk Industri og EU-chef i Dansk Metal

Tilladelsen afhænger typisk af, hvem kunden er, hvilket land kunden befinder sig i, og hvad kunden skal bruge udstyret til. Nogle af produkterne er såkaldte dual-use produkter, det vil sige  produkter udviklet til civilt brug, som også kan anvendes militært. 

Noget af udstyret er udviklet til anvendelse i en militær sammenhæng, men anvendes ofte også, og faktisk i stigende grad , af civile kunder, som eksemplerne med armering og droner ovenfor illustrerer.

Det kan være svært at sætte tal på den økonomiske vægt af danske virksomheders eksport af dual-use produkter og militært udstyr. EU-Kommissionen anslår dog, at omkring otte procent af EU-landenes eksport består af dual-use produkter. 

Understøtter 18.000 danske arbejdspladser
I en dansk sammenhæng vil det betyde, at dual-use varer til en værdi af omkring 20 milliarder kroner årligt eksporteres fra Danmark til lande uden for EU. For så vidt angår vores eksport af militært udstyr, så anslås den at beløbe sig til omkring 700 millioner kroner årligt. 

Produktionen af varer, som er omfattet af bestemmelserne om eksportkontrol, er samlet set med til at understøtte omkring 18.000 danske industriarbejdspladser. Ofte er der også tale om meget højteknologiske arbejdspladser, hvorfor området er med til at understøtte en betydelig forsknings- og uddannelsesmæssig indsats i Danmark. 

Når en virksomhed skal afgøre, om deres produkt er omfattet af kontrol, kan de slå op i myndighedslister over både dual-use produkter og militært udstyr for at se, om deres produkt er underlagt kontrol. Men ofte er der tale om komplekse og yderst detaljerede beskrivelser af, hvad et produkt skal kunne, hvor nøjagtigt det skal kunne måle, hvor meget varme det skal kunne tåle med videre, førend det er omfattet af kontrol.

Oven i dette skal virksomhederne være opmærksomme på, at ikke alle kontrollerede produkter er opført på listerne. Ikke-listede produkter, der kan anvendes i en militær sammenhæng, kan således være omfattet af den såkaldte catch-all bestemmelse, hvorefter der skal søges om eksporttilladelse for  produktet.

Vi må acceptere tvivlstilfælde
Det er med andre ord ikke i alle tilfælde fuldt ud entydigt, om der skal søges tilladelse eller ej. Det er det for så vidt heller ikke altid for myndighederne.

Hvis man som virksomhed vil være på den sikre side, kan man selvfølgelig helt holde sig væk fra at sælge avancerede produkter, der potentielt kan anvendes militært. 

I så fald vil danske virksomheder dog skulle holde sig fra at sælge eksempelvis vindmøller, pumper og cementværker, for disse produkter indeholder også i nogle tilfælde dual-use produkter. Men kan man så ikke bare holde sig fra at sælge varer til problematiske kunder i dubiøse lande? Jo, men problemet er blot, at en kunde, der ikke var omfattet af restriktioner i går, kan være kommet på en sanktionsliste i dag, så man ikke kan sælge til vedkommende i morgen.

Hvis vi vil have højteknologiske industrivirksomheder i Danmark, må og skal vi forvente, at de overholder gældende eksportregler. Men eftersom reglerne er komplekse, må vi også være forberedte på, at der kan være tvivlstilfælde, som gør, at der bliver eksporteret varer, som der skulle have været søgt en tilladelse til.

Sagsbehandling skal samles i én myndighed
Hvad kan vi så gøre for at reducere risikoen for, at det sker? 

DI arbejder intensivt sammen med medlemsvirksomhederne med at navigere i reglerne og de justeringer, der løbende kommer. Blandt andet gennem hyppige netværksmøder for medlemmerne, hvor virksomhederne kan udveksle erfaringer på området og drøfte fælles udfordringer. 

Dansk Metal er i løbende dialog med sine op mod 1.000 medlemmer, som arbejder på virksomheder inden for forsvarsindustrien i bredeste forstand. På myndighedssiden er virksomhederne allerede godt hjulpet af god vejledning og kompetent sagsbehandling fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen, som håndterer tilladelser til dual-use produkter, og Rigspolitiet, som håndterer tilladelser for militært udstyr.

Men i erkendelse af, at det ikke altid er entydigt for virksomheder (og myndigheder for den sags skyld) om der er tale om et dual-use produkt eller udstyr udviklet til militært brug, foreslår vi at lægge myndighedsbehandlingen sammen i én fælles enhed, så den nødvendige viden og beslutningskraft er samlet et sted.