Debattør om udenrigsstrategien: Hvor skal pengene komme fra, Jeppe Kofod?

Danmarks nye værdibaserede udenrigspolitiske strategi bliver næppe til virkelighed, hvis ikke Udenrigsministeriet styrkes. Pengene kan tages fra Forsvarets Efterretningstjeneste, foreslår Europabevægelsens tidligere formand, Erik Boel.

Placeholder image
Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi blev præsenteret på et pressemøde mandag 31. januar 2022. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har netop præsenteret sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Det er modigt, at Kofod – på trods af massiv kritik – holder fast i en værdibaseret udenrigspolitik. 

Afsættet er Europa værdierne demokrati, retsstat og menneskerettigheder. Med klima og migration som vigtige elementer. Og med et dybt forankret forhold til USA.

Vist havde det været visionært og ligget i naturlig forlængelse af regeringens ambitioner, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) havde benyttet anledningen til at udskrive en folkeafstemning om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Forbeholdet skader Danmarks sikkerhed og svækker vor position i det europæiske samarbejde. Men træerne vokser ikke ind i himlen. 

Mere end naiv idealisme

Det er velgørende, at strategien en gang for alle slår fast, at Danmark skal føre værdipolitik, uden at det bliver ren symbolpolitik.

Der, hvor strategien for alvor kommer til kort, er i realiseringen af disse flotte og rigtige mål

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Danmark er ikke en ngo, der naivt forfægter den rene idealisme. Der er en lang række økonomiske, politiske og menneskelige interesser at varetage. Og et behov for at holde dialogen ved lige selv med de autoritære systemer, som Danmark er mest uenig med.

Det understreges i strategien, at det i første række er i samarbejde med vore allierede, at værdierne skal nyde fremme. Bestræbelsen bliver utvivlsomt lettet af, at vi med Joe Biden-administrationen nu er i samklang med vore amerikanske venner. 

Udenrigsministeriet skal styrkes

Der, hvor strategien for alvor kommer til kort, er i realiseringen af disse flotte og rigtige mål. Udenrigsministeriets driftsbudget bløder nemlig efter 15 års vedvarende slagtninger.

Jeppe Kofod kan rigtig nok tage æren for at have afskaffet grønthøstermetoden i form af de årlige nedprioriteringer for Udenrigsministeriet som den første udenrigsminister i mands minde. Og tak for det. Han har sågar tilført ministeriet ekstraordinære midler i forbindelse med eksportfremme og corona.

Men realiteten er, at det er det fortsatte fald i bevillingerne, der er bremset. Hvis Udenrigsministeriet skal løfte opgaverne i en mere uforudsigelig og farlig verden, er der behov for tilførsel af øgede ressourcer. Det danske udenrigsministerium er det mindste i Norden relativt set.

Fra vision til virkelighed

Udenrigsministeriet skal spille en proaktiv rolle og levere den merværdi, der får hele regeringens udenrigspolitik til at hænge sammen.

Her gør en visionær og offensiv udenrigspolitisk strategi det ikke alene. Nok så afgørende er evnen til at omsætte en strategien til praktisk politik, så Danmark kan optræde aktivt og ikke blot reagerende.

Regeringen bør samtidig tilføre ministeriet specialviden. Eksempelvis på nedrustningsområdet, og når det gælder Øst- og Centraleuropa jævnfør den aktuelle situation omkring Ukraine. 

Mangel på øjne og ører

Et konkret eksempel: I forhold Hviderusland har Kofod demonstreret fokus og handlekraft, når det gælder en demokratisering af landet. Han har internt i EU igen og igen stillet sig i forreste række for at sige fra over for uhyrlighederne i Belarus.

Den næstbedste løsning ville være, at en del af ressourcerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste føres tilbage til Udenrigsministeriet

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Men skal udenrigsministerens indsats blive mere end slag i luften, bør Danmark selvfølgelig også selv være til stede i hovedstaden Minsk. En ambassadør på stedet med et hold af engagerede diplomater vil eksempelvis kunne knytte bånd til og med daglig kontakt aktivt støtte oppositionen.

Et andet eksempel: Danmark har interesser på Balkan, hvor den sikkerhedspolitiske situation i Bosnien lige nu kritisk. Men vi råder blot over en enkelt ambassade i regionen, og det er i Beograd.

Udenrigsministeren vil hævde, at et par af ambassaderne i nabolandene for nylig er blevet styrket – med ét årsværk. Det forslår selvfølgelig ikke, hvis Danmark vil tages seriøst som politisk aktør.

Ressourcerne kan tages fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Der er i dag et kæmpe mismatch mellem de ressourcer, der er afsat til Udenrigsministeriet, og så Forsvarets Efterretningstjeneste, som løbende er forgyldt med endog meget betydelige økonomiske ressourcer og dermed mange medarbejdere.

Hvis ikke finansminister Nicolai Wammen (S) kan finde flere penge til Udenrigsministeriet, ville den næstbedste løsning være, at en del af ressourcerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste føres tilbage til Udenrigsministeriet, så de kan anvendes mere målrettet til fordel for varetagelsen af danske interesser.

Derved kunne Udenrigsministeriet styrkes, uden at det belaster statskassen yderligere.

Omtalte personer

Erik Boel

Konsulent, SDU, fhv. forstander, Europahøjskolen, fhv. formand, Europabevægelsen, fhv. lektor, Sct. Knuds Gymnasium
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Jeppe Kofod

Udenrigsminister (S), MF
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), ma i public administration (Harvard 2007)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser