Forskere: Krisetiden har ændret danskernes opfattelse af risiko

Med jævne mellemrum tager Beredskabsstyrelsen temperaturen på danskernes risikoopfattelse. Forrige måling blev foretaget i 2019, men siden dengang har Danmark og resten af verden været ramt af først covid-19 og senest af energikrise, fødevarekrise og økonomiske recession affødt af krigen i Ukraine. Der har med andre ord virkelig været krise på dagsordenen i de seneste år, og derfor er den nye undersøgelse særlig interessant.

De fleste af os oplevede coronapandemiens udbrud i begyndelsen af 2020 som en skelsættende begivenhed. Statsministeren lukkede resolut landet ned, og Stephen Soderberghs katastrofefilm ’Contagion’ om en særdeles smitsom sygdom strøg på få døgn fra 270. pladsen til toppen af streamingtjenesternes hitlister. Derfor er det heller ikke overraskende, at frygten for at blive smittet med en potentielt dødbringende sygdom er vokset hele 22 procentpoint hos danskerne fra 2019 til 2022. Frygten for smitsomme sygdomme overgås kun af bekymringen for, at Danmark rammes af terrorhandlinger, cyberangreb eller sikkerhedspolitiske kriser inden for de kommende fem år.

I den anden ende af spektret finder vi de hændelsestyper, som danskerne ikke længere er helt så bange for. Det drejer sig blandt andet om oversvømmelser som følge af skybrud eller stormflod, hvilket ellers er de mest oplagte konsekvenser af de globale klimaforandringer på dansk jord.

To mennesker til fællesspisning i andelsforeningen kan have vidt forskellige risikoopfattelser, selv om de bor dør om dør

Rasmus Dahlberg og Andreas Hagedorn Krogh
Hhv. lektor og adjunkt, Forsvarsakademiet

En forventet vandstandsstigning i havene omkring Danmark på 40 centimeter frem mod år 2100 er en alvorlig trussel mod mange udsatte kystnære områder. Det er mere end nok til at gøre en stor forskel. Et særdeles skræmmende eksempel på vandets ødelæggende kræfter er oversvømmelserne i Europa i sommeren 2021, hvor 30.000 mistede deres hjem alene i Tyskland, og op mod 200 mennesker omkom.

Subjektive vurderinger

Risikoopfattelse er ikke objektiv, men baseret på en subjektiv oplevelse af, hvad sandsynligheden er for, at noget bestemt kan ske.

Forskning viser, at denne opfattelse afhænger af mange faktorer: Køn, alder, kulturelle traditioner, personlige oplevelser og erfaringer, eksponering for nyheder gennem massemedier, myndighedernes kommunikation eller mangel på samme, trends på sociale medier, konspirationsteorier med videre

Det er årsagen til, at to mennesker til fællesspisning i andelsforeningen kan have vidt forskellige risikoopfattelser, selv om de bor dør om dør. Mens den ene ubekymret flyver verden rundt, selv om vedkommende frygter klimaforandringer, er den anden panisk angst for at sætte sig op i en flyver, men kører gerne bil, selv om sandsynligheden for at komme galt af sted på vejen er langt højere end i luften, hvis man regner risikoen ud per tilbagelagt kilometer.

Netop fordi risikoopfattelse er subjektiv og individuel, er det godt, at Beredskabsstyrelsen foretager målinger på befolkningsniveau. Ved hjælp af velafprøvede metoder renses data ud fra Danmarks demografiske forhold, så det samlede resultat af de 1000 besvarelser giver et retvisende billede af ikke blot nogle danskeres, men danskernes risikoopfattelse.

Derfor ved vi med rimelig sikkerhed, at under en tredjedel vurderer, at Danmark har et beredskab til at håndtere cyberhændelser, mens op mod halvdelen er trygge ved samfundets evne til at tage sig af brand, eksplosioner og større transportulykker. Mon det ikke er billederne af massevis af blå blink på Storebæltsbroen efter togulykken 2. januar 2019, mange stadig har på nethinden?

Beredskabsstyrelsens undersøgelse viser også, at omkring halvdelen af danskerne finder information fra sociale medier og kendte personer under kriser utroværdig, mens cirka en tredjedel tvivler på oplysninger fra etablerede medier og politikere.

Troen på myndighederne er til gengæld stor – faktisk ligger Danmark i toppen af de internationale ranglister over tillid til de offentlige myndigheder og institutioner.

Nye trusler kalder på ny forskning

Helt i top på troværdighedsbarometeret finder vi imidlertid eksperter og fagfolk, som befolkningen endda finder endnu større grund til at stole på end myndigheder. Som forskere med speciale i beredskab og krisestyring takker vi for denne tillid – men er samtidig meget opmærksomme på, at den forpligter.

Vi er trådt ind i en tid, hvor nye kriser konstant afløser gamle, og hvor der ikke venter en tilbagevenden til en velkendt normal-situation på den anden side

Rasmus Dahlberg og Andreas Hagedorn Krogh
Hhv. lektor og adjunkt, Forsvarsakademiet

Vi har ikke i Danmark nogen særlig stærk tradition for videns- og forskningsbaseret praksis i beredskab og krisestyring, og det skal der laves om på.

De nye trusler mod vores kritiske infrastruktur, samfundsøkonomi og trygge og stabile samfundsliv kræver nye former for viden, færdigheder og kompetencer i fælles krisestyring og beredskab på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet.

Coronakrisen viste med al tydelighed behovet for tværgående koordination og samarbejde – særligt i håndteringen af langstrakte og vidtrækkende kriser, som er umulige at inddæmme i en enkelt sektor.

Vi er trådt ind i en tid, hvor nye kriser konstant afløser gamle, og hvor der ikke venter en tilbagevenden til en velkendt normalsituation på den anden side. Ingen enkelt myndighed, hverken forsvaret, politiet, redningsberedskaberne eller de sektoransvarlige myndigheder, kan løse problemerne alene. De nuværende og fremtidige kriser kræver en hel anden samtænkning af politiske løsninger og tværsektorielle kapaciteter end tidligere.

Samfundssikkerhed 

Skal vi løse tidens store problemer, er der derfor brug for at øge den fælles evne til at lede og koordinere et stærkt tværsektorielt samarbejde mellem offentlige og private aktører – og for at vi gennem forskning tilvejebringer ny viden om beredskab og krisestyring, så vi kan lære af de pågående erfaringer og ruste vores samfund til at blive endnu mere sikkert i fremtiden.

Under ét kalder vi det ’samfundssikkerhed’. Med det menes de samlede forberedende og afhjælpende aktiviteter, der skal sikre samfundets fortsatte funktion under kriser og krig.

Samfundssikkerhed går på tværs af sektorer og niveauer, inkluderer offentlige såvel som private aktører og forener civile og militære og offentlige ressourcer, ligesom det er noget, der berører hele befolkningen. Således kan samfundssikkerhed forstås som et paraplybegreb, der samler og giver retning til alt det, samfundet gør for at kunne imødegå alt fra direkte og hybride trusler samt menneskeskabte såvel som naturskabte risici.

Ifølge Beredskabsstyrelsens undersøgelse mener cirka halvdelen af Danmarks befolkning, at man selv bør tage ansvar for at handle i tilfælde af større ulykker eller kriser. Det er et markant tal, som viser, at danskerne for alvor er kommet ud af koldkrigstankegangen fra civilforsvarets tid. Dengang var samfundets beredskab sat i system ned til mindste detalje, og borgerne forventedes ikke at gøre andet end at følge myndighedernes anvisninger, når først sirenerne lød.

Samspillet mellem borgere og myndigheder, mellem det offentlige og det private og mellem samfundets forskellige sektorer er centralt for at øge samfundssikkerheden og samfundets robusthed. Kun ved at se på helheden kan vi skabe sammenhæng mellem delene.

Læs Beredskabsstyrelsens rapport ’Danskernes Risikoopfattelse 2022’ her.