Kommentar af 
Caspar Stefani

Politikerne ser fodslæbende til, mens Forsvaret mister soldater på stribe

Vi har i adskillige år talt om personaleblødningen i Forsvaret, uden at vores fodslæbende politikere reelt har gjort noget ved det. Men løsningen ligger lige foran deres fødder, skriver Caspar Stefani.

En udbetaling på 50.000 kroner efter tre eller fire års tjeneste vil gøre, at færre af mine soldater vil sige op så hurtigt, skriver Caspar Stefani.
En udbetaling på 50.000 kroner efter tre eller fire års tjeneste vil gøre, at færre af mine soldater vil sige op så hurtigt, skriver Caspar Stefani.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Caspar Stefani
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg burde være glad. For endelig er der bred politisk enighed om at gennemføre nogle seriøse investeringer i Forsvaret.

Det er i virkeligheden nu, at man kan tale om et substantielt løft – og ikke ligesom det sidste forlig, som mere var et plaster sat på et stort åbent og blødende sår.

Men politikerne er ikke ærlige over for danskerne, når de siger, at vi nu genopbygger Forsvaret.

For vi kommer stadig til at bløde soldater og dermed hele fundamentet de kommende år, fordi man er fodslæbende over for den allervigtigste ressource, nemlig personellet og fastholdelsen af dem. Noget man har talt om i adskillige år, uden reelt at gøre noget ved det.

Jeg har mistet mange soldater til det civile erhvervsliv og uddannelsessystemet

Caspar Stefani

Når vi nu også de næste år forsat kommer til at mangle materiel og udrustning til at kæmpe og ammunition til at træne, bliver det ikke ligefrem mindre frustrerende at være ansat i Forsvaret.

Forklaringen på de lange udsigter til pengene lyder, at Forsvaret slet ikke kan absorbere den mængde penge, som nu bliver stillet i udsigt. Størstedelen af midlerne kommer først når vi nærmer os 2030.

Det er pudsigt, da vi ved præcis, hvad vi mangler for at få den meget omtalte 1. Brigade (og har gjort det længe) klar. Vi ved også, hvordan vi skal gøre noget ved en af Forsvarets største problemer – nemlig manglen på personel og evnen til at fastholde, dem er der.

Hver femte stilling er ubesat, og i år 2021 forlod 916 konstabler og 125 officerer Forsvaret. Hæren er i knæ, og måtte sige stop efter blot to hold i Letland – en mission som jeg selv kom hjem fra i april.

Jeg har været delingsfører i en af 1. Brigades kampunderafdelinger i snart to år, og jeg har mistet mange soldater til det civile erhvervsliv og uddannelsessystemet. Alt for mange, alt for hurtigt. Og jeg kan godt forstå dem.

Læs også

Hvorfor have et job, hvor du ofte er lang tid væk hjemmefra, arbejder mange timer, og samtidig kan konstaterer, at ens kaserne ligner noget, der kommer fra østblokken pre-1970? Hvorfor blive i et job, hvor du ikke har har den ammunition, der skal til for at blive en bedre soldat?

For det er, hvad vores konstabler og befalingsmænd møder hver gang, de triller ind gennem hovedvagten på Danmarks kaserner. Og ovenikøbet til en jammerlig hyre. De fleste konstabler får udbetalt cirka 13.000 kroner efter skat i en normal måned herhjemme.

Forklaringen er sandsynligvis, at man ikke kan gøre noget ved lønnen før de næste overenskomstforhandlinger. Men det kan man i virkeligheden godt, man vil bare ikke.

For man havde ikke problemer med at fjerne de dele af lønnen, der fastholdte vores soldater i lidt længere tid uden om overenskomstforhandlingerne.

Hvis vi skal kunne vinde krige, skal vi simpelthen kunne holde på vores soldater i længere tid

Caspar Stefani

Man havde heller ikke problemer i at fjerne sergentelevers løn for i stedet at give dem SU. Men det gælder måske kun den ene vej rundt?

Det er klart, at Forsvaret ikke har behov for, at alle ansatte i Forsvaret er der, fra de er 20, til de går på pension. Men jeg har behov for, at mine konstabler i min deling som minimum er der i to-tre år – gerne mere.

Det tager tid at blive en dygtig soldat og en dygtig enhed, der kan vinde slag. Derudover er mange af de systemer, der anvendes i dag, ret komplicerede og tager tid at mestre.

Derudover er der også værdi i, at nye soldater læres op af de mere erfarne. Hvis vi skal kunne vinde krige, skal vi simpelthen kunne holde på vores soldater i længere tid. Det er alle heldigvis enige om. Men hvorfor gør vi så ikke noget ved det, nu?

Tidligere havde man en ordning, hvor man efter 18 måneder begyndte at optjene en ordning, der blev kaldt CU (civil uddannelse).

Hver måneds tjeneste gav en uges løn, til når man engang begyndte at læse på en civil uddannelse. Det var noget, der fastholdte i folk i længere tid, til stor gavn for Forsvaret og soldaten.

Jeg anvendte det endda selv, da jeg stoppede som konstabel i 2013. Den ordning fjernede man som en del af de såkaldte ”effektiviseringer”.

Konsekvensen? Soldater blev i kortere tid, fagligheden blev dårligere, og der var ikke noget, der holdte dem i Forsvaret.

Jeg beder ikke nødvendigvis om en genindførelse, for det kommer nok ikke. Men der bør indføres en eller anden art kontant tillæg, der kan holde på soldaterne i længere tid.

Læs også

Eksempelvis vil en udbetaling på 50.000 kroner efter tre eller fire års tjeneste nok gøre, at færre af mine soldater vil sige op så hurtigt. Nemt at indføre, og nemt at måle resultatet på.

Det kommer til at koste, ja. Men man kan jo vende den om. Hvor meget koster det at uddanne en professionel soldat, for så at konstatere at vedkommende siger op efter et års tjeneste?

Vi har talt om fastholdelse i adskillige år og på alle niveauer. Konstabler, befalingsmænd og officerer, men der er stadig intet, der er sket.

Politikere og generaler taler meget om, at fundamentet skal på plads – jamen så lad os da komme i gang.

Caspar Stefani er forhenværende kandidat til Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation for Konservative.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Caspar Stefani

Officer i hæren, debattør
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), officer, Forsvarsakademiet (2021)

0:000:00