Analyse af 
Andreas Krog

Forsvarsforlig bliver første test af den genetablerede husfred i rigsfællesskabet

I arbejdet med et nyt forsvarsforlig har SVM-regeringen et særligt fokus på den lovede inddragelse af Færøerne og Grønland. 

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.) poserer efter rigsmødet i Nuuk den 7. juni 2023.
Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.) poserer efter rigsmødet i Nuuk den 7. juni 2023.Foto: Leiff Josefsen/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Finansieringen af hele gildet, deltagelse i EU's militære dimension og indretningen af værnepligten bliver sandsynligvis de tre store knaster i de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som så småt er startet.

En centralt placeret regeringskilde spår dog, at inddragelsen af Færøerne og Grønland kan blive sin helt egen knast i den flertrinsraket, som SVM-regeringen har gjort forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig til.

Planen er først at lande et rammeforlig om finansieringen inden 1. juli. De nærmere detaljer skal så aftales i en række delforlig i løbet af efteråret, som den tilbagevendte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) får ansvaret for at køre i hus.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00