Hjort tordner mod Rusland

ANGREB: I usædvanlig hårde toner beskylder forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu direkte Rusland for at stå bag cyberangreb og påvirkningskampagner. Hvor Hjort ved det fra, vil han ikke ud med.

Claus Hjort Frederiksen taler ved Haderslev Åbent Sikkerhedspolitiske Topmøde fredag.
Claus Hjort Frederiksen taler ved Haderslev Åbent Sikkerhedspolitiske Topmøde fredag.Foto: Hangaard Fotografi
Andreas Krog

Der stod "Fred, Frihed, Forsoning" på bannerne bag forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han fredag holdt tale ved Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde i Harmonien i Haderslev. Men ministerens egen tale var ikke hverken fredelig eller forsonende. I hvert fald ikke over for Rusland og den russiske regering i Kreml-komplekset i Moskva.

"Kreml har i høj grad styrket sine evner til at bruge cyberspace til at spionere, til at lave cyberangreb og påvirkningskampagner for at ramme vores demokratiske institutioner. I dag nøjes de ikke med at spionere. Vi ser også, at de går direkte efter at forvolde skade," sagde Claus Hjort Frederiksen til de mere end 200 fremmødte borgere, politikere, eksperter og militærfolk.

"Hvad værre er, så har især Rusland hævet det til et niveau, hvor de går efter at ødelægge og underminere vores samfund, vores tillid til hinanden og i sidste ende vores demokrati. De anvender dygtigt og kynisk sociale medier til at forstærke intern uenighed og skabe splid i andre landes befolkninger," fastslog forsvarsministeren.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00