Mette Frederiksen åbner for at donere danske kampfly til Ukraine i fremtiden

Træning af ukrainske piloter i danskledet koalition kan føre til donation af F16-fly senere, antyder statsministeren. Under Natos topmøde følger Norden trop på en ny, langsigtet sikkerhedserklæring med løfter til Ukraine fra USA og de andre G7-lande.

Statsminister Mette Frederiksen i samtale med (fra venstre) Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og den amerikanske præsident, Joe Biden. 
Statsminister Mette Frederiksen i samtale med (fra venstre) Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og den amerikanske præsident, Joe Biden. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

VILNIUS: Ved afrundingen af to dages Nato-topmøde lover både Vestens største industrilande og Norden langsigtet militær og økonomisk støtte til Ukraine.

Som del af den nordiske forpligtelse vil Danmark stå i spidsen for træning af Ukrainske kamppiloter gennem et projekt, som på længere sigt kan føre til donation af danske F16-fly til Kyiv.

”Når man ser på Ukraines sikkerhedssituation nogle år ude i fremtiden, så er flyene helt afgørende,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) om F16-projektet, der omfatter 11 allierede lande.

”Vi er klar til at påbegynde træningen af piloterne om ganske få uger. Og man går ikke så langt i det her, hvis ikke man også på et tidspunkt er klar til at donere,” sagde hun:

”Det er ikke noget, vi kommer til at gøre egenhændigt fra dansk side. Det vil være i en koalition med andre. Det er vi i løbende dialog med vores allierede om.”

Nye nordiske sikkerhedsløfter til Ukraine

Statsministeren forklarede, at den danske satsning på F16-projektet skal ses som en del af et nyt tilsagn fra de fem nordiske lande om permanent og langsigtet støtte til Ukraine – også hvis landet skulle blive angrebet igen i fremtiden.

”Det er et tilsagn fra Norden om, at skulle man blive angrebet, så er vi der til at hjælpe med donationer og andre former for støtte,” sagde Mette Frederiksen.

Man går ikke så langt i det her, hvis ikke man også på et tidspunkt er klar til at donere.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

”Fra et dansk perspektiv er det jo ikke mindst vores ledelse af F16-koalitionen. Det at sikre i første omgang træning af piloter, men vi håber selvfølgelig på, at det på et tidspunkt medfører donationer fra os og fra andre lande. Det ville set med danske øjne være et meget, meget væsentligt bidrag,” sagde Frederiksen.

Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island udsendte onsdag en erklæring, hvor de nordiske regeringer forpligter sig til at ”bygge videre på vores forpligtelser og foranstaltninger, som tager hensyn til en bred vifte af behov lige fra leverancer af moderne militært udstyr til træning og støtte,” som der står:

”Det vil vi gøre for at bidrage til Ukraines langsigtede sikkerhed, afskrække fremtidig russisk aggression, styrke Ukraines økonomiske stabilitet og modstandsdygtighed og give teknisk og finansiel støtte til at opfylde Ukraines øjeblikkelige behov,” lyder det i den nordiske sikkerhedserklæring.

G7 forpligter sig til langsigtet plan

Den nordiske erklæring skal ses som en tilføjelse til et stort nyt udspil fra Vestens største industrilande i G7, som også blev præsenteret ved afslutningen af Natos topmøde.

I tilfælde af et fremtidigt væbnet angreb fra Rusland vil vi straks konsultere med Ukraine for at afgøre, hvad de passende næste skridt bør være.


Erklæring fra G7-landenes ledere

”Vi vil stå sammen med Ukraine, mens det forsvarer sig selv mod russisk aggression, så længe det er nødvendigt,” lød det i erklæringen fra USA, Canada, Japan, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien.

”Vi vil give Ukraine hurtig og vedvarende sikkerhedsmæssig støtte og moderne militært udstyr både til lands, til havs og i luften, samt økonomisk assistance,” står der i dokumentet fra G7, som fortsætter:

”I tilfælde af et fremtidigt væbnet angreb fra Rusland vil vi straks konsultere med Ukraine for at afgøre, hvad de passende næste skridt bør være.”

Zelenskyj er taknemmelig for ”fremskridt”

Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forklarede i Vilnius, så skal de sikkerhedsmæssige erklæringer fra G7 og Norden ses som en transition frem til den dag, hvor det bliver muligt at optage Ukraine i Nato.

”De her sikkerhedstilsagn skal vare lige så længe, som krigen varer. Ukraine kan ikke komme med i Nato nu, fordi der er en krig. Vi kan ikke aktivere artikel 5, for så ville vi være i åben krig med Rusland. Men vi har brug for, at der skal bygges en bro fra nu og frem til det tidspunkt,” sagde Lars Løkke.

Selv om Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, havde ønsket sig et klarere løfte om medlemskab af forsvarsalliancen efter krigen, så erklærede han sig taknemmelig for disse nye ”sikkerhedsgarantier på vejen til Nato,” som han sagde.

”Vores delegation kommer hjem med en betydelig sikkerhedspolitisk sejr,” sagde Zelenskyj onsdag.

Vestens nye partnerskab med Kyiv

Den amerikanske præsident, Joe Biden, sagde at G7-landene forpligter sig til et langsigtet og struktureret samarbejde med Ukraine både under og efter krigen.

Det handler om at skabe et sikkerheds-partnerskab, som der er stort behov for.

Olaf Scholz
Tysklands forbundskansler

”Vi vil hjælpe dem med at opbygge et stærkt forsvar. Vi er der så længe, der er behov for det,” sagde Biden, da han præsenterede aftalen sammen med lederne fra de andre G7-lande.

Mens G7 lover støtte og udvikling på en lang række områder, så forpligter Ukraine sig på sin side til både militær modernisering, styrkelse af retsstaten og bekæmpelse af korruption.

Den tyske forbundskansler gjorde det klart, at der bliver skabt et helt nyt system for internationalt samarbejde med Ukraine.

”Det handler om at skabe et sikkerhedspartnerskab, som der er stort behov for. Det vil gøre de deltagende lande i stand til at præcisere deres bidrag og gøre dem til en del af en langsigtet strategi, som Ukraine kan regne med,” sagde Olaf Scholz.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

0:000:00