Natos nye hovedpine hedder Tyrkiet

ALLIANCE: Tyrkiets tilnærmelser til Rusland er blevet Natos akutte hovedpine, som har taget en del af opmærksomheden væk fra det fortsat anspændte forhold mellem USA og Europa.

Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, ved Nato-topmødet i Warszawa i 2016. 
Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, ved Nato-topmødet i Warszawa i 2016. Foto: Kacper Pempel / Reuters / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Det er den største landmilitære magt i Europa, og de har en meget central geostrategisk placering. Jeg har derfor meget vanskeligt ved at se et Nato uden Tyrkiet.

Ole Kværnø
Dekan, Forsvarsakademiet

Knap et år efter det store Nato-topmøde i juli sidste år er forholdet mellem USA og de europæiske Nato-lande stadig anspændt, men i Europa er man blevet beroliget af, at der den seneste tid ikke er kommet nogle tweets fra USA's præsident Trump mod Nato og andre symptomer på spænding.

Til gengæld har forsvarsalliancen fået et andet alvorligt problem at bokse med. Det hedder Tyrkiet. I det store Nato-land kigger man nemlig i stigende grad mod nord. Mod Ruslands hovedstad, Moskva. Og det giver knas i maskinen.

”Der er en åbenlys konflikt mellem Tyrkiets orientering over mod Rusland, og resten af Natos mere konfrontatoriske orientering i forhold til Rusland,” fastslår dekan på Forsvarsakademiet Ole Kværnø. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00