På vej til afstemning om et fælles europæisk forsvar i rivende udvikling

Når de europæiske ledere torsdag samles til et døgns topmøde i Versailles nær Paris, så står de på tærsklen til en ny sikkerheds- og energipolitisk epoke i Europas historie.

Der er krig på det europæiske kontinent for første gang siden 1990’ernes borgerkrige i Eksjugoslavien, og med Ruslands invasion af Ukraine er situationen endnu mere truende og kompliceret end dengang. Det siger chefen for Europarådets kontor i Ukraine, danskeren Steen Nørlov, i denne uges udgave af Altingets europæiske podcast.

I Jugoslavien havde vi først Kroatien, så havde vi Bosnien, så havde vi Kosovo. Her har vi det hele på én gang.

Steen Nørlov
Chef for Europarådets kontor i Ukraine

”Ukraine er dobbelt så stort som det tidligere Jugoslavien med en dobbelt så stor befolkning. I Jugoslavien havde vi først Kroatien, så havde vi Bosnien, så havde vi Kosovo. Her har vi det hele på én gang – og på den anden side står der et medlem af FN’s Sikkerhedsråd, en atommagt, der udfører et angreb på Ukraine,” siger han:

”Det vil sige, at det norm- og regelbaserede internationale system, som vi har opbygget siden Anden Verdenskrig – og som jeg har arbejdet med i 30 år med henblik på at forhindre, at den her slags ting sker – det er trådt under fode.”

Steen Nørlov er ekspert i det ukrainske samfunds demokratiske udvikling. Han har mødt Volodymyr Zelenskyj flere gange, senest for få uger siden, og fulgt hans vej fra en uventet præsident til en verdenskendt ukrainsk modstandsleder og folkehelt.

”Der har været delte meninger om ham. Ikke så meget, fordi man ikke har kunnet lide ham, men mere om han var af den rette støbning til opgaven. Og det er jo lidt interessant at se nu,” siger han.

Hør Steen Nørlovs samtale med podcastvært Thomas Lauritzen, der i udsendelsen også tager fat i EU’s nye forsvarspolitiske skred.

”Den nye udvikling af europæisk forsvar har stået på i nogle år, men den har fået en helt ny dimension på grund af krigen i Ukraine,” siger Lauritzen, der sammen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen analyserer regeringens beslutning om at udskrive folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni.

De to taler også om det topmøde i Versailles torsdag og fredag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre europæiske ledere diskuterer både fælles forsvar, energipolitik og de nye EU-ansøgninger fra Ukraine, Moldova og Georgien.

Trods meget stor sympati for især de krigsramte ukrainere, så er der grænser for, hvad EU kan love, forklarer Rikke Albrechtsen.

”Det handler om at give dem en udstrakt hånd og en indikation af, at vi ser dem som en del af den europæiske familie, og at vi ikke vil udelukke noget. Men samtidig må man have i baghovedet, at der bare ikke er nogen hurtig vej ind i EU,” siger hun.