Laustsen: Forsvaret køber forkert og for billigt

DEBAT: For at sætte gang i økonomien efter coronakrisen, bør man mobilisere forsvarets milliardbudget hos danske virksomheder, frem for at lade nabolandene nyde fortjenesten, skriver Bjarne Laustsen (S).

Af Bjarne Laustsen (S)
Medlem af Folketinget 

Da dronningen og statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts på grund af covid-19, var der rigtig mange, der mistede deres arbejde. Især eksportvirksomheder mistede ordre.

Vi skulle til at være sammen hver for sig. Danmarks Radio begyndte at spille mere Dansk for at støtte de arbejdsløse musikere, og vi fik morgensang med Faber og Fællessang med Mads. 

Regeringen gjorde det eneste rigtige - nemlig at holde hånden under virksomhederne og deres medarbejdere med store hjælpepakker. Det har bare været så flot og medvirkende til at Danmark har kommet igennem den første corona bølge langt bedre end vores nabolande.

Så langt så godt.

Giv danske virksomheder noget at lave
Men det er jo vidt forskelligt, hvordan virksomhederne og deres medarbejdere er blevet ramt.

Derfor tænkte jeg fra første dag: Det er da bedre at give virksomhederne noget at lave, fremfor at betale dem for bare at gå derhjemme. Jeg er godt klar over, at man ikke bare kan bygge en ny Limfjordsforbindelse med det samme, selv om det er påkrævet, men mindre kan jo også gøre det.

Heldigvis har kommuner og regioner fået lov til at se bort fra budget og anlægslov, når det vil give arbejde til tusindvis i stedet for ledighed.

Men staten skal også være med efter samme devise. Det vil komme både skatteborgere og kommende generationer til gode, fordi vi vil være sikre på at få noget for pengene.

Det danske forsvar køber for fem til seks milliarder kroner om året. Kan vi ikke fremrykke nogle af de investeringer, som vi alligevel skal have i de kommende år som eksempelvis vores nye Miljøskibe ved at bruge EU`s artikel 346 om national sikkerhed og holde arbejdet herhjemme i Danmark? Nøjagtig lige som de andre Nato og EU-lande gør.

For få år siden købte forsvaret mere end 900 lastbiler af mærket Scania. Vi ved jo alle, at vi ikke producerer lastbiler i Danmark, men man brugte en lille finte, fordi Scania har et handels/skuffeselskab i Danmark, Keine Hexerei. Så blev Svenskerne fri for en modkøbsforpligtelse, som ellers er normalt, når forsvaret køber materiel i udlandet.

Groft sagt er en lastbil er jo kun et chassis, motor og et førerhus samt en mase hjul under. De skal bygges op til det, som det skal bruges til, det har danske virksomheder som SAWO og Hmk Bilcon været ekstrem gode til.

Men da det reelt er svenskerne, der bestemmer hvordan og hvor lastbilerne skal bygges op, så ser vi nu, at Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), der har råderet over den viden og de tegninger som de danske virksomheder har bekostet, bliver brugt til at forhandle det billigste tilbud hjem fra udenlandske virksomheder uden hensyntagen til social dumping, kvalitet med mere. 

Vi bliver dobbelt ramt, skatteborgerne for ikke noget for deres penge, da de sendes til udlandet, og de danske medarbejdere ender på støtten.

Vi køber forkert
Coronaen har ophævet statsstøttereglerne, og derfor mener jeg ikke, der er noget til hinder for, at vi tildeler eksempelvis Hmk Bilcon ordren på 20 tankbiler. De har ligeledes leveret de tankbiler, som forsvaret råder over i dag, som i øvrigt har holdt i 30 år med lave driftsomkostninger.

Svenskerne er gode til at lave lastbiler, men de ved ikke meget om tankbiler - udover at de ved, hvem der er bedst i den disciplin, nemlig Hmk Bilcon. 

Så derfor har svenskerne brugt deres ret til at bestille to tankbiler i Danmark uden udbud, fordi de vil have verdens bedste tankbiler. I Danmark nøjes vi med de billigste, og så stryger Scania profitten. 

De store lande i EU holder produktionen af deres forsvarsmateriel derhjemme. I Frankrig er det 99 procent, i Storbrittannien 96 procent, i Tyskland 96 procent, i Italien 90 procent og Spanien er helt ned på 83 procent. I Danmark ligger vi nok på 30-40 procent, da også de svenskproducerede lastbiler tæller med, fordi FMI jo har handlet med et dansk selskab. 

Jeg har forsøgt at råbe op i årevis, og det er da også lykkedes at få fjernet noget af de mest tåbelige regler som vores burekrater og vores velbetalte Kammeradvokat ellers vogter nidkært over. Der er sgu ikke meget fædrelandskærlighed til produktions-Danmark.

Men når der skal købes RIIB-både til Frømandskorpset, kunne man godt lave tildeling til et dansk firma. Man købte i stedet både i USA, uden at danske værfter fik lov at byde. SAR-beredskabet i Grønland er i øvrigt også sket ved tildeling her for nylig.

Jeg siger ikke, at vi nødvendigvis skal gå enegang. Vi skal bare gøre som de andre lande, længere er den ikke.

Det er langt vigtigere, at vi stiller nogle objektive kriterier til de virksomheder, som kan få lov til at producere til det danske forsvar, som løfter et samfundsansvar og tager lærlinge, ansætter veteraner og har en glad smiley.

Man skal ikke skrabe meget i aktstykkerne for at se, at vi jævnligt er blevet tørret ved at købe forkert og for billigt.  

Forrige artikel Nordic Dialogue: Kommuner under­finansierer redningsberedskaber Nordic Dialogue: Kommuner under­finansierer redningsberedskaber Næste artikel Weibel: Forsvarsforbeholdet under­minerer den danske forsvarsindustri Weibel: Forsvarsforbeholdet under­minerer den danske forsvarsindustri
PTSD-ramte veteraner kan få sager genoptaget

PTSD-ramte veteraner kan få sager genoptaget

ERSTATNING: Veteraner, der har ikke har kunne få PTSD anerkendt som en arbejdsskade på grund af, at lidelsen er opstået adskillige år efter deres udsendelse, kan nu få genoptaget deres sager. Det kan få betydning for mere end hundrede veteraner.