“Fem kartoner tyrkiske cigaretter og en cykel med gedebukkestyr” – Erdogan har forvandlet Nato til en bazar

Da Tyrkiets endelige accept af Sveriges medlemskab af Nato blev annonceret i mandags, skete det efter en særdeles forvirrende eftermiddag.

Pludselig trak den tyrkiske præsident Erdogan EU ind i det hele og krævede genoptagelse af forhandlingerne om landets medlemskab af unionen. Uforståeligt og urimeligt for alle, der så og lyttede til det. Stemningen blandt svenske politiske eksperter og kommentatorer blev næsten fnisende over den absurde vending. Der var en slags munter resignation.

"Forestil dig Erdogans liste med krav, hvis han havde været en rockstjerne," tweetede Svenska Dagbladets skribent Mattias Svensson.

"Vi nærmer os snart følgende tilbud fra Erdogan: Nato-medlemskab mod EU-medlemskab, ingen ballade om menneskerettigheder, 20.000 i umærkede pengesedler, fem kartoner tyrkiske cigaretter og en cykel med gedebukkestyr," kommenterede TV4's politiske reporter.

Uforpligtende støtte
Men så hoppede Jens Stoltenberg med på vognen og erklærede sig enig, at Tyrkiet bør lukkes ind i unionen. Let for et ikke-medlem at sige, kunne nogen tænke, men sådan blev det. Få timer senere meddelte Stoltenberg, Ulf Kristersson og Recep Tayyip Erdogan, at den tyrkiske præsident lukkede Sverige ind, blandt andet mod løfter om, at Sverige "aktivt vil støtte genoplivningen af Tyrkiets optagelsesproces til EU".

Hvad betyder dette i praksis? Der er sikkert mange, der løfter øjenbrynene ved tanken om, at Sverige - især efter det sidste halve år - vil gøre en aktiv indsats for at gøre Tyrkiet til det største land i EU. Så hvad betyder det, at "aktivt støtte"?

Ifølge Nato's oplysninger handler det mere konkret om, at "modernisere den toldunion, der eksisterer mellem Tyrkiet og EU". Ellers er der stort set enighed om, at det, der allerede blev aftalt i Madrid, fortsætter. 

Da Kristersson på pressemødet blev spurgt om Sveriges rolle for et fremtidigt tyrkiske EU-medlemskab, sagde han, at Sverige i realiteten ikke havde indgået nye forpligtelser over for Tyrkiet. I stedet understregede han, at Sverige står ved den holdning, det hele tiden har haft, og sagde:

"Fra svensk side fortsætter vi med at bekræfte et tættere samarbejde mellem Unionen og Tyrkiet," sagde han i Expressen.

En udtalelse, der ærligt talt ikke forpligter Sverige til meget. Derudover går det normalt bedre med at arbejde aktivt med tingene, hvis du har lyst til at gøre noget. Og det er usandsynligt, at Erdogans handlinger i løbet af året har styrket Sveriges ønske om at bane vejen for Tyrkiets optagelse i EU. 

Den samme holdning, som Sverige altid har haft
Det er heller ikke nyt, eftersom Sverige på det tidspunkt, hvor Tyrkiets tiltrædelse af EU stadig var et aktuelt emne, faktisk var et af de lande, der havde en positiv tilgang til tyrkisk EU-medlemskab.

Blandt de mere aktive modstandere er Grækenland og Cypern, men Frankrig og Tyskland var også ret kølige. Og sammenbruddet i forhandlingerne handlede i sidste ende ikke om, hvad andre lande tænkte eller gjorde, men om Tyrkiets udvikling, væk fra de værdier og principper, som EU kræver, ikke mindst i forbindelse med kupforsøget i 2016.

Intet yderligere klubmedlem
I virkeligheden er det mere sandsynligt, at Erdogan med sine forhandlingstaktikker har distanceret sig mere fra EU.

Desuden har han sandsynligvis svækket sit omdømme blandt Nato-landene. Det har været tydeligt, at Erdogans egne politiske interesser altid er blevet sat over Nato's på en måde, der burde bekymre både Joe Biden og Jens Stoltenberg.

For dem, der følger med i Bruxelles, står det nu klart, at en forhandling med Erdogan aldrig slutter, og at aftaler meget vel kan blive fulgt op af nye krav og forhandlinger. Tyrkiets personlighedstræk som klubmedlem kan næppe have givet nogen organisation smag for mere i det kommende forår.

Og Nato-medlemskabet? Det seneste bud fra den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto, er i det mindste, at godkendelsen herfra nu blot er en teknikalitet. Men hvis man har lært noget af det sidste halve år, så er det ikke at sælge skindet, før bjørnen er skudt.