svarer 
Sophie Løhde

Sundheds- og Ældreudvalget spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om gennemførelse af forslaget vil kunne rummes inden for bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 13, Spørgsmål 4
Vil en hel eller delvis gennemførelse af B 13 kunne rummes inden for bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge evt. med nødvendige ændringer?

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (retsinformation.dk)

Svar fra mandag den 6. februar 2023
”Vil en hel eller delvis gennemførelse af B 13 kunne rummes inden for bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge evt. med nødvendige ændringer?

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (retsinformation.dk)” Svar:

Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Bekendtgørelse nr. 1344 af 03/1010 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge fastsætter i henhold til sundhedsloven § 126, hvorledes sundhedslovens bestemmelser udmøntes i kommuner og regioner.

Bekendtgørelsen angiver, at læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale udgør den kommunale sundhedstjeneste.

Bekendtgørelsen fastlægger, at børn under den undervisningspligtige alder skal tilbydes syv forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læge samt hvilke elementer den forebyggende helbredsundersøgelse skal omfatte.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes. Bekendtgørelsen fastlægger, at sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:

1) sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole.

2) Oplysning og vejledning til forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel.

3) Tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske helbredstilstand.

Kommunalbestyrelsen skal desuden tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske.

Kommunalbestyrelsen skal endelig tilbyde alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske og børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere forebyggende undersøgelser ved en sundhedsplejerske eller læge.

Forslaget indeholder ikke en konkretisering af, hvordan et sorgberedskab konkret organiseres og tilrettelægges. Såfremt opgaven helt eller delvist skal løses af den kommunale sundhedstjeneste, vil der således være tale om en ny opgave, som ikke er beskrevet i bekendtgørelsen i dag.
0:000:00