Affaldsforeningen om Deloitte-rapport: Statens embedsmænd skal ikke detailregulere kommunale affaldsløsninger

Vi skal sortere endnu mere affald, genbruge mere og styrke den cirkulære økonomi. Målet står krystalklart.

Alle sejl er sat til i kommunerne. De seneste mange år har kommuner og borgere øget affaldssorteringen markant, og lige nu er de i fuld gang med at tage de næste skridt i form af endnu flere nye beholdere og sorteringsløsninger, så borgerne kan sortere i ti affaldsfraktioner, som Folketinget har besluttet med 'Klimaplanen for affald'.

For at få dette til at lykkes er det afgørende at have borgerne med hele vejen. Det skal være nemt at sortere, og borgerne skal opleve, at deres affaldssystem fungerer. Mister vi borgernes tillid og opbakning til affaldssortering, får vi hverken sorteret nok eller godt nok, og vi opnår derfor heller ikke de resultater med den cirkulære økonomi, vi stræber efter. Det må ikke ske.

Derfor er det værd at være opmærksom på en ny rapport, som Deloitte har udarbejdet for Energistyrelsen. Flere af de forslag, Deloitte har lagt frem i rapporten, indebærer, at beslutninger om borgernes service og løsninger skal flyttes fra folkevalgte i kommunerne til embedsmænd i centraladministrationen.

Rapporten rejser et grundlæggende spørgsmål: Er det folkevalgte i kommunerne eller embedsmænd i statslige styrelser, som bedst sikrer, at affaldsløsningerne fungerer - i borgernes indkørsler, gårdmiljøer og på villavejene?

Vidtgående forslag
Kommunerne har den tætte borgerkontakt, kan sikre demokratisk indflydelse og det serviceniveau, som skal til for at sikre tillid til affaldssorteringen. Det er det ansvar, kommunerne påtager sig over for borgerne.

Men vil kommunerne overhovedet kunne sikre denne service i fremtiden – selvom de har ansvaret? Ikke hvis nogle af de mest vidtgående forslag fra rapporten gennemføres.

Forslagene fra Deloitte har nemlig til formål at spare penge. Baggrunden for rapporten er, at Folketinget har besluttet, at den øgede affaldssortering i ti affaldsfraktioner ikke må resultere i højere gebyrer. Det kan bare ikke lade sige gøre i praksis, og forslagene risikerer derfor i sidste ende føre til serviceforringelser for borgerne.

Rapporten fra Deloitte skulle egentlig vise, hvorvidt der er et effektiviseringspotentiale, og hvad det i givet fald skyldes. Dette kan rapporten desværre ikke sige noget om. 

Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

Når vi beder borgerne sortere endnu flere typer affald i ti fraktioner, skal vi ikke samtidig gøre det sværere og mere bøvlet. Vi skal en anden vej.

Generelt gælder det, at jo mere affald vi sorterer, des flere penge koster det. Indkøb og udrulning af nye beholdere, flere affaldsbiler og afsætning af mere affald med negative priser medfører øgede omkostninger.

Embedsmænd detailstyrer
Men derfor kan kommunerne vel godt effektivisere? Naturligvis. Virkeligheden er heldigvis også, at de folkevalgte i kommunerne lægger et stort pres for at effektivisere, så borgerne får mest muligt for pengene. Der er dog meget stor forskel på besparelser og effektiviseringer, når man ønsker at reducere omkostninger. Størstedelen af gebyret i forvejen er i udbud, hvor opgaverne løses af private virksomheder på markedsvilkår. De omkostninger er som udgangspunkt ikke noget, kommuner og kommunale affaldsselskaber kan styre.

Samtidig er de aktiviteter, der driver omkostningerne og har betydning for størrelsen af borgernes affaldsgebyr, knyttet til servicen. Hvis der skal spares omkostninger, vil det primært kunne ske ved, at affaldet hentes sjældnere, at borgerne skal gå længere med affaldet eller at der lukkes en genbrugsplads og fyres medarbejdere.

Hvis den øgede affaldssortering og de nye genbrugsløsninger ikke må koste flere penge, og kommunerne mister friheden til at fastsætte borgernes service, bliver det reelt embedsmænd i staten, der detailstyrer serviceniveauet for borgerne lokalt i nedadgående retning. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Folkevalgte i kommunerne skal kunne fastsætte, hvor ofte borgerne skal have hentet affald, antallet af genbrugspladser og deres åbningstider, hvilke muligheder der skal være for øget genbrug, og om serviceniveauet skal være endnu højere for at hente flere miljøgevinster hjem.

De bør også kunne tage beslutninger om, hvorvidt de selv vil køre affaldsbiler, og om bilerne skal køre på el eller biogas for nedbringe støj, trængsel og luftforurening lokalt. Det bør også være folkevalgte i kommunen, der beslutter, om affaldet hentes på bestemte tidspunkter, der er til mindst mulig gene – uanset om det handler om trafikken i området eller borgernes nattesøvn.

Rapporten gør os desværre ikke klogere
Rapporten fra Deloitte skulle egentlig vise, hvorvidt der er et effektiviseringspotentiale, og hvad det i givet fald skyldes. Dette kan rapporten desværre ikke sige noget om – den viser blot, at der er forskelle på gebyrerne.

Der er ikke noget underligt i, at gebyrerne er forskellige. Der er mange faktorer, der bestemmer gebyrernes størrelse – herunder serviceniveau, lokale demografiske forhold, størrelsen af de tilbud kommunen fik på udbudstidspunkter, investeringer i genbrugspladser mv. Derimod ville det tyde på et effektiviseringspotentiale, hvis gebyrerne var ens i hele landet. Derfor er det besynderligt, at Deloitte bruger forskellene i gebyrer som argument for, at der skulle være et effektiviseringspotentiale på op til 600 millioner kroner. 

Deloittes rapport indeholder en udmærket liste over, hvad der påvirker gebyrets størrelse, men den mangler en sammenhæng med disse faktorer og de politikforslag, der oplistes. De politiske forslag har altså ingen sammenhæng med de data, Deloitte har indsamlet.

Når vi beder borgerne sortere endnu flere typer affald i ti fraktioner, skal vi ikke samtidig gøre det sværere og mere bøvlet.

Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

Ærlighed er vejen frem
Affaldssystemet er baseret på tillid. Derfor er det vigtigt at være ærlig over for borgerne. Vi skal kunne sige: Vi beder jer bruge mere tid og flere kræfter på affaldssortering – også selvom det koster mere, fordi vi investerer i den cirkulære økonomi. Vi oplever heldigvis, at der er stor opbakning hos borgerne til affaldssortering – også selvom det koster lidt mere.

Det er helt i orden, at der skal være transparens om affaldsopgaven og omkostningerne på tværs af kommuner. Sådan er det med offentlige opgaver, der løses af og for fællesskabet. Her er der forslag i Deloittes rapport, som kan give mening at arbejde videre med.

Den bedste vej til effektiviseringer er at sikre denne åbenhed og transparens – ikke kun af hensyn til borgerne, men også så kommuner og affaldsselskaber kan lære af hinanden og løbende gøre det både bedre - og billigere - for borgerne.

Borgernes affald er kommunernes ansvar, og ret og pligt skal hænge sammen. Derfor bør det også være folkevalgte i kommunerne med "hands on" og den tætte kontakt til borgerne, der har frihed til at sikre de sammenhængende, effektive løsninger og definere et serviceniveau, der er tilpasset borgerne lokalt.

Det er vejen frem, hvis borgerne skal bakke op og bidrage til den øgede affaldssortering, vi skal i mål med.