ARI om affaldsstrategi: Lilleholt er ikke den første, der rammer muren

DEBAT: Affaldsdelen af regeringens forsyningsstrategi nåede aldrig længere end skrivebordsskuffen. Der er behov for en ambitiøs strategi på området, der bliver til virkelighed, skriver Marianne Munch Jensen, sekretariatsleder i Affalds- og Ressourceindustrien.

Af Marianne Munch Jensen
Sekretariatsleder i Affalds- og Ressourceindustrien, ARI

To et halvt år. Cirka så længe eksisterede forsyningsstrategien som en del af Løkke-regeringens politiske program.

Men affaldsdelen af strategien nåede ikke længere end til skrivebordsskuffen. Den blev aldrig forsøgt forhandlet på plads politisk.

Så sent som i april erkendte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et interview med Altinget, at det ikke er lykkedes regeringen at få taget hul på den vigtige opgave med at organisere affaldssektoren til fremtidens cirkulære økonomi, hvor affald er en ressource.

Det er ærgerligt. Både fordi strategien rummer meget godt, og fordi det haster med at få gearet sektoren til fremtiden.

Derfor vil vi allerede gerne nu, mens valgkampen er i gang, opfordre den kommende regering – uanset om den bliver rød, blå eller en anden farve – til at gå mere handlekraftigt til værks.

Kræver store investeringer
Lilleholt forklarer i interviewet trægheden med, at området er præget af meget stærke interesseorganisationer.

Det betyder – frit oversat – at der er modsætninger mellem lokale, kommunale politiske ønsker og mere nationale politiske mål og forudsætninger.

Lilleholt er i øvrigt ikke den første, der rammer muren. Regeringen før havde også en ambitiøs strategi på området, der ikke blev til virkelighed.

Det er et kæmpe problem.

Virkeligheden er, at det kræver store investeringer at udvikle en bæredygtig affaldshåndtering. Men fraværet af politisk handlekraft og klare rammer gør, at de private ikke tør investere.

Så sent som i april-nummeret af DI Business konstaterer direktør Ulf Arnesson fra Stena Recycling – en af Danmarks og Skandinaviens største genanvendelsesvirksomheder – at investeringerne går uden om Danmark.

Behov for en klar politisk retning
Problemet er, at der ikke findes en klar politisk retning og holdning til, hvad Danmark vil i fremtiden med hensyn til genanvendelse af affald. Der er ikke nogen overordnet strategi, og dermed er det op til landets 98 kommuner at komme med hver deres svar.

Det kommer der ikke store, konkurrencedygtige, teknologisk slagkraftige, fremtidssikrede og internationalt orienterede affaldsanlæg ud af.

I en valgkamp, hvor klima, miljø og grøn omstilling er et af hovedtemaerne, ville det være oplagt, hvis politikerne kom ud af busken og lovede, at næste valgperiode ikke skal være lige så handlingslammet som de to foregående.

Valget kom i vejen for udspil
Regeringen forsøgte lige inden valgudskrivelsen at sætte affaldet på dagsordenen med et forhandlingsudspil, der anerkendte, at den uklare konkurrencesituation mellem kommunale og private har skabt usikkerhed hos de investorer, der ellers gerne vil investere i store og højeffektive genanvendelsesanlæg.

Valget kom som ventet i vejen for udspillet – men signalet og indholdet er rigtigt.

Vi håber og tror på – og opfordrer til – at en regering efter valget (uanset farve) vil tage resolut fat på problemet med samme indholdsmæssige afsæt. Området har været syltet i årevis, og det er en alvorlig hæmsko for den cirkulære udvikling.

Forrige artikel Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet Det Økologiske Råd: Atomkraft-debatten er måske farligere end affaldet Næste artikel Alternativets Unge: Forbyd plastik i valgkampene Alternativets Unge: Forbyd plastik i valgkampene
  • Anmeld

    Henrik Johansen

    Oh ve! Mere liberalt sludder.

    Griskheden kender ingen grænser, og industriens jagt på profit flytter ind i borgernes indkørsel!
    ARI begræder, at borgerne via den kommunale selvbestemmelse disponerer deres egne affaldsordninger. ARI udtrykker ønsker om at en kommende regering skal fjerne den kommunale selvbestemmelse, fordi det er en hæmsko for deres medlemmers indtjeningsmuligheder.
    Vorherre bevares! Så er det da sat på plads. Disse virksomheder hykler samfundsansvar, men har kun et eneste motiv, og det er at tjene penge.