Debat

Atomkraft Ja Tak: Politikerne kan ikke længere ignorere danskernes interesse for atomkraft

Spørgsmålet om atomkraft i Danmark bør hverken være en kæphest eller boksebold i den politiske debat. I stedet bør vi ophøje diskussionen om atomkraft i Danmark til et spørgsmål om klimaet, skriver Johan Christian Sollid.

Sveriges valg af atomkraft bør være et pejlemærke for Danmarks klimapolitik. På den anden side af Øresund satser de både på vind og atomkraft. Det ene udelukker ikke det andet, skriver Johan Sollid.
Sveriges valg af atomkraft bør være et pejlemærke for Danmarks klimapolitik. På den anden side af Øresund satser de både på vind og atomkraft. Det ene udelukker ikke det andet, skriver Johan Sollid.Foto: Robert Pratta/Reuters/Ritzau Scanpix
Johan Christian Sollid
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om atomkraft i Danmark er gået ind i en ny fase. I takt med, at klimaforandringerne buldrer derudaf i vores hverdag, har det aldrig været vigtigere, at vi undersøger atomkraft i Danmark.

På den anden side af Øresund er der fart på atomkraften. Den svenske regering har meldt klart ud, at Sverige ikke når sine klimamål, og energisystemet ikke kan klare den fremtidige grønne omstilling uden atomkraft.

Sveriges valg af atomkraft bør være et pejlemærke for Danmarks klimapolitik. Svenskerne satser både på vind og atomkraft. Det ene udelukker ikke det andet.

Temadebat:

Skal Danmark følge Sverige trop på atomkraften?

Den svenske regering har meldt ud, at de med et nyt lovforslag vil øge antallet af atomkraftværker i landet. Målet er at imødekomme landets stigende behov for strømdækning. 

Men hvad har det at betydning for os i Danmark, at svenskerne planlægger at opruste på atomkraftværker og energien derfra?

Det spørger Altinget Energi og Forsyning om i ny temadebat.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Caroline Boas.

En energisystemanalyse lavet af Sveriges pendant til Dansk Industri viser, at det mest optimale energisystem opnås med atomkraft, vindkraft og vandkraft.

Her sammenlignes med et system udelukkende baseret på vedvarende energi, som analysen konkluderer, vil være både betydeligt dyrere og mere klimaskadeligt.

Analysen er udarbejdet af nogle af de mest toneangivende forskere i energisystemer i verden blandt andet professor Jesse Jenkins fra Princeton University og Doktor Staffan Qvist fra UC Berkeley.

Analysen finder frem til lignende resultater, som adskillige energisystemanalyser i andre europæiske lande har fundet frem til: Et energisystem med atomkraft, vind og sol er den mest effektive måde at slippe af med de fossile energikilder.

Videnskabelige krumspring

Man kan derfor undre sig, når adskillige danske forskere med baggrund i vedvarende energi konkluderer det modsatte.

Det er i hvert fald tilfældet i et meget omdiskuteret og ikke-peer-reviewed notat, hvor det slås fast, at atomkraft er for dyrt og langsomt i Danmark. Ikke overraskende er konklusionen, at vi klarer os bedre med vores nuværende strategi, som er at satse på biomasse, vind og sol.

Læs også

Notatet, som er udarbejdet i forskernes fritid, inkluderer ikke eksperter fra udlandet. Måske ville det være smart at inddrage nogle af forskerne bag de adskillige analyser, der viser, at atomkraft, sammen med vind og sol, er det mest effektive. Måske kunne vi lære noget af vores nabolande?

Som modsvar til notatet har Foreningen Atomkraft Ja Tak opstillet en række kritikpunkter rettet mod forskernes brug af misvisende antagelser og metodiske krumspring.

Intentionen med vores kritik er at yde vores bidrag til en faktabaseret debat om atomkraft i Danmark. Størstedelen af vores kritikpunkter blev ikke medtaget i den reviderede version af notatet, som udkom i juni 2023.

Danskerne vil have undersøgt atomkraft

Den seneste meningsmåling fra Epinion viser, at der er et klart flertal af danskerne, som mener, at vi bør undersøge muligheden for at udvikle atomkraft i Danmark. Faktisk siger dobbelt så mange ”ja” (55 procent) frem for ”nej” (26 procent) i den nye måling.

Wermelin reducerer spørgsmålet om atomkraft i Danmark til noget, kun de unge er interesserede i.

Johan Christian Sollid
Grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak

Det vidner om, at debatten om atomkraft ikke længere er noget politikerne blot kan ignorere.

Det er ikke underligt, at danskerne gerne vil have undersøgt atomkraft. FN’s klimapanel IPCC forudser, at brugen af atomkraft stiger i de kommende årtier. FN-organet UNECE melder klart ud, at vi ikke når vores klimamål uden atomkraft.

Det bekymrer mig derfor gevaldigt, når Socialdemokratiets Klima-, forsynings- og energiordfører, Lea Wermelin, til Børsen udtaler, at atomkraft i Danmark er “varm luft” og den øgede tilslutning til atomkraft blot skyldes, “at mange - særligt unge- er fascineret af en energiform, der ikke udleder CO2”.

Hermed reducerer Wermelin spørgsmålet om atomkraft i Danmark til noget, kun de unge er interesserede i.

Atomkraft er grøn

Meningsmålingen fra Epinion viser dog et andet billede. Her ser vi, at på tværs af alle aldersgrupper, så svarer betydeligt flere ”ja” end ”nej” til at undersøge atomkraft i Danmark.

I aldersgruppen 33 til 55 år svarer hele 62 procent ”ja” og kun 20 procent ”nej” til at undersøge muligheden for atomkraft i Danmark. Wermelins udlægning af spørgsmålet om atomkraft er yderst misvisende.

Spørgsmålet om atomkraft i Danmark bør hverken være en kæphest eller boksebold i den politiske debat.

Johan Christian Sollid
Grundlægger og formand, Atomkraft Ja Tak

Også Enhedslistens Klima- og forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen sår tvivl om målingen. Helt præcist mener han, at målingen vil se anderledes ud, “hvis danskerne fik at vide, at Danmark sagtens kan klare sig uden atomkraft.”

Magen til politisk nedladenhed har jeg ikke set længe. Søren Egge Rasmussen mener ligefrem, at vælgernes holdning til atomkraft er et tegn på uvidenhed. Vi må derfor forstå, at hvis vi bare vidste det, som Søren Egge Rasmussen vidste, så vil vi mene anderledes om atomkraft.

Spørgsmålet om atomkraft i Danmark bør hverken være en kæphest eller boksebold i den politiske debat. I stedet bør vi ophøje diskussionen om atomkraft i Danmark til et spørgsmål om klimaet. Atomkraft er nemlig hverken blå eller rød. Den er grøn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00