Centrale aktører: Offentlig-privat partnerskab er essentiel for fremtidens digitale klimatilpasning

Digitaliseringsstrategien sætter to streger under, at det offentlige vil hjælpe med data, men at danske iværksættere og virksomheder skal bidrage til udviklingen af fremtidens digitale løsninger, skriver de fem aktører.

Placeholder image
"Som et land med en næsten 9.000 kilometer lang kyststrækning er netop viden og data om vand afgørende for vores klimatilpasning," skriver de fem aktører. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har i årtier ligget i toppen af forskellige internationale og europæiske målinger af digitaliserede lande.

Samtidig har vi nogle af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger og en eksport af energiteknologi for over 100 milliarder kroner om året.

Det giver en oplagt mulighed for at bruge vores styrkepositioner til at finde fremtidens grønne, digitale løsninger.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Lars Frelle-Petersen, departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
  • Ulrik Smith Korsholm, vicedirektør i DMI
  • Kristian Møller, direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
  • Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen 
  • Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet

 

En af vores udfordringer er, at vi på vejen til et fossilfrit samfund skal indpasse meget store mængder vedvarende energi.

Det kræver ikke bare flere vindmøller og solceller. Det kræver også, at vi langt bedre kan styre sammenhængen mellem udbuddet og efterspørgslen efter energi.

Vinden blæser ikke altid, og solen skinner ikke om natten, og vores forbrug følger andre mønstre.

Vi har derfor brug for en digital infrastruktur, der er gearet til opgaven – og blandt andet derfor sætter vi som koncern et større fokus på at koble den digitale og grønne omstilling tæt sammen.

Vi er nok mest kendt for de mange politiske aftaler om klima, vindøer, CO2-fangst og PtX, men vi er også et ministerium med meget store mængder af data og en stor lyst til at sætte dem endnu mere i spil i den grønne sags tjeneste.

Fremtidens digitale forsyningssektor

Data og digitalisering spiller en særlig vigtig rolle i at muliggøre fremtidens grønne forsyningssektor, som skal basere sig på 100 procent vedvarende energi. Og den rolle bliver kun vigtigere i fremtiden.

Her indsamles og anvendes allerede i dag en lang række data om forsyningssektoren. For eksempel indsamles data fra alle produktions- og forbrugsmålepunkter i Danmark.

De data genbruges i Eloverblik, så man kan se eget forbrug af elektricitet. Og med et samtykke kan man også give tredjeparter sikker adgang til egne data, så du og jeg kan få konkrete råd til energieffektivisering.

Ligeledes understøttes planlægning af den grønne omstilling ved at indsamle og dele data om opgørelser og fremskrivninger af drivhusgasudledninger, VE-anlæg og energiproducenter i Danmark og meget mere.

Data gør det muligt for Danmark at forudsige og tilpasse sig et klima i forandring.

Lars Frelle-Petersen, Ulrik Smith Korsholm m.fl., se alle afsendere i indlæggets faktaboks

Men der kan gøres endnu mere. Det skal for eksempel være let og automatisk for alle at bruge energi, når den er billig og grøn i stedet for sort og dyr.

I dag er det muligt at holde øje med, hvornår det er optimalt at oplade bilen ud fra, hvornår strømmen er billig og grøn, men det vil ikke være nok fremover.

Hvis vi skal udnytte infrastrukturen i forsyningssektoren optimalt, vil det være nødvendigt med et langt mere fleksibelt og automatisk system.

Så når vinden blæser i Nordsøen, og der er rigelig kapacitet i elnettet, så kan vi i fremtiden – helt automatisk – få digitale signaler om, at det er nu, elbilen skal lades, hvorefter den smarte ladestander, varmepumpe eller sågar vaskemaskine justerer forbruget af elektricitet helt automatisk.

Det bliver en del af det kommende forsyningsdigitaliseringsprograms opgave at skubbe på denne udvikling gennem et privat-offentligt partnerskab med dataejere og –anvendere i og uden for forsyningssektoren.

Med digitaliseringen følger også en sårbarhed fra ondsindede aktører, der forsøger at udnytte svagheder i den digitale infrastruktur og i vores virksomheder.

Cybertruslen mod vores kritiske infrastruktur i forsyningssektoren er en af de mest alvorlige trusler mod Danmark, og den forsvinder ikke. Derfor skal udviklingen af digitale løsninger altid tænke sikkerhed ind fra start til slut.

Data er en forudsætning for klimatilpasning

Data gør det muligt for Danmark at forudsige og tilpasse sig et klima i forandring.

De seneste rapporter fra FN's klimapanel har slået fast, at uanset hvor resolut verden handler på den grønne omstilling, så ser vi ind i et forandret klima med mere ekstremt vejr og stigende havniveau.

Og som et land med en næsten 9.000 kilometer lang kyststrækning er netop viden og data om vand afgørende for vores klimatilpasning.

I dag kan vi med frie offentlige data om sol, vind og vejr tilpasse den kortsigtede drift og langsigtet planlægning i forsyningssektoren. Og rederier kan eksempelvis optimere sejlruterne ved at bruge data om præcise strøm- og bølgeforhold.

Læs også

Sammenstillingen af offentlige data om geografi, bygninger, adresser kan ligeledes fortælle os, hvilke steder, bygninger og personer, der er i risiko for at blive ramt af oversvømmelser, så vi kan forberede os i god tid.

Men i fremtiden kan vi forvente et endnu større behov for investeringer i klimatilpasning i samfundet, så Danmark kan rustes bedre mod klimaforandringerne.

Derfor bliver det kun mere vigtigt at vide, hvor der er størst risiko for oversvømmelser, hvor det giver mest mening at bygge et dige, hvor man med fordel kan etablere lokal afledning af regnvand, og hvor beredskaberne skal rykke ud.

På den måde er et bedre datagrundlag og varsling af oversvømmelser med til at sikre en effektiv klimatilpasningsindsats, hvor vi forebygger og advarer i tide.

Global grøn omstilling

Det er efterhånden et fortærsket paradoks, at Danmark på den ene side har et historisk ansvar for klimaforandringerne, men på den anden side kun står for 0,1 procent af de samlede globale udledninger.

Der skal findes en balance mellem offentlige data, digitale løsninger og privat innovation.  

Lars Frelle-Petersen, Ulrik Smith Korsholm m.fl., se alle afsendere i indlæggets faktaboks

For selvom vi er et enkelt penselstrøg på det store, dystre maleri, der er verdens drivhusgasudledninger, så kan vi i den grad bidrage til at nå målet om en global grøn omstilling.

For eksempel havde Kina i 2016 en udfordring med at gøre deres elproduktion fra kulkraftværker fleksible.

Her stoppede man vindmøllerne i stedet for kulkraftværkerne, når der blev produceret mere strøm, end der var behov for.

Men ved at trække på danske erfaringer med at øge fleksibiliteten på kulkraftværker, blandt andet ved hjælp af data, havde Kina i 2019 reduceret CO2-udledningen i et omfang, der svarer til 72 procent af CO2-udledningerne fra det danske energiforbrug i 2019.

På den måde kan Danmark inspirere. Ved at dele vores viden og erfaringer med resten af verden, og herigennem vise, at det giver mening at satse på det grønne.

Offentlige data og privat innovation

Data er nøglen, hvis hele samfundet skal kunne bidrage til den grønne omstilling, øge forbrugernes mulighed for at tage grønnere valg og sikre innovation i form af nye, smarte og grønne løsninger.

De grønne og digitale succeshistorier skyldes i høj grad, at Danmark som et samfund kan omstille sig i samarbejde – både med det offentlige og private.

Her er det sammenstillingen af disse data, der gør det muligt for både myndigheder og private virksomheder at udvikle nye grønne løsninger til morgendagens udfordringer.

Og det er derfor, at andre lande kigger mod Danmark, når den grønne omstilling skal realiseres. Men det offentlige kan ikke stå alene.

Som Digitaliseringsstrategien sætter to streger under, skal der findes en balance mellem offentlige data, digitale løsninger og privat innovation.

Det offentlige vil hjælpe med data, men der er brug for danske iværksættere og virksomheders hjælp til at udvikle fremtidens digitale grønne – og globale – løsninger.

Omtalte personer

Lars Frelle-Petersen

Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1998)

Ulrik Smith Korsholm

Vicedirektør, Danmarks Meteorologiske Institut, (DMI)
ph.d. (Københavns Uni. 2002)

Kristian Møller

Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
cand.merc.(mat) (CBS 1998)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser