Charlotte Fischer: Affaldssektoren skal reguleres med klima og miljø for øje

Charlotte Fischer
Direktør, Dansk Affaldsforening
Konkurrenceudsættelse af affaldssektoren har siden 2016 været et ønske i regeringskontorerne på Slotsholmen. Begrundelsen? En effektivisering af sektoren.
I valgkampen skete der dog noget. Venstre genfremsatte ønsket om at konkurrenceudsætte, men nu med klima og miljø som begrundelse.
En grøn efterrationalisering, men ikke desto mindre velkommen. For den vidner om en ny bred politisk erkendelse: at en så kritisk sektor for klima og miljø, som affald er, selvfølgelig ikke kan reguleres alene med den økonomiske bundlinje for øje.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Miljø og klima var aldrig i fokus
Tænk engang: Det er aldrig undersøgt, hvordan forsyningssektoren skal reguleres, hvis man også vil tjene klima og miljø. Det har ellers ikke skortet på undersøgelser af forsyningssektoren.
En snes rapporter og analyser er det gennem årene blevet til. Men ikke én siger noget om, hvordan sektoren kan reguleres, hvis man også vil opnå gevinster for klima og miljø.
Tænk engang: Det er aldrig undersøgt, hvordan forsyningssektoren skal reguleres, hvis man også vil tjene klima og miljø. Og det har ellers ikke skortet på undersøgelser af forsyningssektoren.
Charlotte Fischer
Direktør, Dansk Affaldsforening
Flagskibet, McKinsey-rapporten fra august 2016, drejede sig alene om at beregne "effektiviserings- og konsolideringspotentialet" i forsyningssektoren, herunder på affaldsområdet. Klima og miljø var aldrig ærindet.
Et bagudskuende bureaukratisk monster
Vi møder problemet, også nu hvor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet under den politiske radar arbejder på en ny økonomisk regulering af fjernvarmen, herunder affaldsenergianlæggene.
Målet er old school-effektivisering med benchmarking og indtægtsrammer – med klima og miljø sat i garagen. Går reguleringen igennem i den form, der arbejdes på nu, bliver den ikke alene et bagudskuende bureaukratisk monster med en foruroligende stor vilkårlighed.
Man vil komme til at straffe de energianlæg, der har investeret eller vil investere i grøn teknologi, der kan fremme energieffektiviteten, mindske udledningerne og øge genanvendelsen. Det er den helt forkerte udvikling – også når man helt legitimt vil effektivisere.
Fremtidens regulering af affaldssektoren skal selvfølgelig understøtte en effektiv sektor, men den skal også indrettes med klima og miljø for øje.
Konkurrence og marked går ikke per automatik miljøets ærinde, når vi taler affald. Tværtimod oplever vi masser af markedsfejl i vores sektor, fordi omkostninger for miljø og klima ikke spejler sig i priser.
Derfor må kommuner for eksempel til lommerne for at få genanvendt ressourcerne, når det gælder genanvendelse af fraktioner som husholdningsplast, PVC og tekstil. Når de alligevel gør det, skyldes det et stærkt politisk ønske om at tilgodese klima og miljø.
Genanvendelig teknik
Tag genbrugsområdet. I dag modtager de kommunale genbrugspladser hver eneste dag mange tons ting, der enten direkte eller med megen lidt reparation kan genanvendes.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet har eksempelvis vist, at hele 25 procent af de elektroniske produkter, der kommer ind på genbrugspladserne, kan bruges igen. De velgørende organisationer er vigtige spillere, men overkommer slet, slet ikke at omsætte de mange tons, der potentielt kan genbruges.
Private aktører tripper heller ikke for at træde til. Her løfter de kommunale affaldsselskaber en opgave, der ville falde til jorden, hvis kun markedet bestemte.
En stor politisk opgave de næste mange år er at styre affaldsmarkedet klogt, så miljø og genanvendelse kommer i fokus. Her handler det også om at skabe klare incitamenter, der belønner de producenter, der går bæredygtighedens vej, for eksempel når de bruger genanvendte materialer.
Det kommende producentansvar for emballager bliver en kæmpe chance for gennembrud på den front.
Udviklingen kalder også på et tæt samspil mellem offentlig og privat sektor – for eksempel i form af offentlig-private selskaber, der på udvalgte områder driver anlæg, der samler husholdnings- og erhvervsaffald. Det gør de med fordel i Tyskland.
Lad os vælge fremtiden med klog offentlig regulering med klima og miljø i højsædet. Moderne regulering er grøn.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet














