Dansk Energi: Energinet tager ikke elforsyningssikkerheden alvorligt

DEBAT: Det er Energinets ansvar at skabe de markedsmæssige rammer, der sikrer, at danske elforbrugere har strøm i kontakten – også når vinden ikke blæser, og vores nabolande svigter, skriver Martin Schrøder.

Af Martin Schrøder
Chefkonsulent hos Dansk Energi

Ved årets start bortfaldt grundbeløbet til decentrale kraftvarmeværker. Et forhold, der har været kendt i mange år, men dog må forventes at lede til mindre elproduktionskapacitet i de kommende år.

23. januar valgte Svenska Kraftnät at lukke af for elhandlen mellem Danmark og Sverige i et døgn for at have ekstra elproduktionskapacitet i baghånden til svenske forbrugere.

Situationen skaber bekymring for, om vi fremover kan regne med vores nabolande, når de selv oplever mangel på effekt.

Ifølge Svenska Kraftnät har vi grund til at være bekymrede – de forventer nemlig at mangle mere end 5,3 gigawatt indenlandsk elkapacitet for at kunne dække spidsforbruget i 2030.

26. januar kom den tyske kulkommission så med sin plan for udfasning af kul frem mod 2038 – men med udfasning af 25 procent af kapaciteten allerede i 2022.

Det er positivt at få udfaset kullet, men lidt afhængig af hvad der konkret sker i Tyskland, kan det give et yderligere pres på den danske elforsyningssikkerhed, når Tyskland selv har brug for sine kraftværker.

Alvorlig udfordring
Dansk Energi har længe påpeget, at Energinet ikke tager udfordringen om øget pres på den danske elforsyningssikkerhed tilstrækkeligt alvorligt – og de sidste ugers hændelser aktualiserer problemet.

Sideløbende med dette spøger Energistyrelsens oplæg til et myndighedskrav, hvor alle kraftvarmeværker skal bruge samme delenøgler mellem el og varmeøkonomi.

Det er svært at se, hvordan endnu et myndighedskrav til værkernes økonomi kan bidrage til bedre elforsyningssikkerhed.

Faktisk kan et krav om nye delenøgler til eksisterende værker få betydelig negativ indflydelse på værker, der er optimeret i forhold til samproduktion af el og varme. Derfor bør eksisterende værker ikke få krav om nye delenøgler.

Energinet imødegår ofte lokale problemer med effekttilstrækkelighed ved at tvinge kraftværker i drift.  

Dette er i modstrid med den ny elforsyningslov og dybt paradoksalt, i lyset af, at Energinet som oftest siger, at der ikke er problemer med effekttilstrækkelighed, men kort tid efter alligevel griber til tvang.

Worst case-scenarie?
Dansk Energi vil opfordre til, at Energinet belyser et realistisk worst case-scenarie i sine analyser af elforsyningssikkerheden. Det er Energinets ansvar at løfte denne opgave tids nok til at løse problemerne omkostningseffektivt.

Når de reelle risici er klarlagt, bør Energinet vurdere, hvilke virkemidler der kan tages i brug for at opretholde forsyningssikkerheden.

I første omgang er det oplagt, at Energinet tager elforsyningslovens krav om markedsgørelse alvorligt – for hvem vil investere i at levere ydelser, som Energinet i dag ikke betaler for?

Dansk Energi bidrager gerne til at tænke med omkring løsninger, når Energinet inviterer til dialog – men det haster.

Forrige artikel Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne Næste artikel Dansk Energi bekymret for brugerdata: Ny cyberlov bør præciseres Dansk Energi bekymret for brugerdata: Ny cyberlov bør præciseres
  • Anmeld

    Nils Peter Astrupgaard · Free Lance konsulent, Akademiingeniør M Energi

    Folketinget tager ikke elforsyningssikkerheden alvorligt

    Ved ikke at tage dansk bæredygtig biomasse kraftværksteknologi og de få avancerede kraftværksblokkes system-bærende egenskaber alvorligt til fordel for et ensidigt blik på yderligere opbygning af sol, vind og biogas gør Folketinger sig skyldige i problemerne i den danske elforsyning.

    Dansk kraftværksteknologi kan være kernen i fremtidens elforsyning, hvor biomasse bliver til flydende brændsler, elektricitet og overskudsvarme - men det haster før ekspertisen forsvinder pga. alder.

    Der ligger et kæmpe eksportpotentiale for virksomheder som Haldor Topsøe, BWSC/BWE m.fl. - men det kræver, at der snart handles.

    De mange datacentre kunne være en af løsningerne for etableringen af den næste kraftværksblok, hvor placeringer som Ensted/Aabenraa, Studstrup eller Stigsnæs er gode muligheder for begge dele.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Risikovurdering er forbudt i politikerens værktøjskasse

    Politikere holder sig populære ved til enhver tid at undlade at erkende, at der altid vil være en risiko for manglende succes ved at udføre tiltag af både juridisk, økonomisk og teknisk-økonomisk karakter, der ikke har været afprøvet før.

    Eksemplerne er legio:

    1. juridisk:
    lov om aktindsig; tilsyn med banker.

    2. økonomisk:
    udskiftning af professionelle offentlige skatterådgivere med
    ikke-afprøvede svigtende IT-systemer; digitalisering af
    ejendomsvurderinger; frasalg af statsejet infrastruktur som lufthavne og
    energiselskaber.

    3. teknisk-økonomisk:
    IC 4; Femernforbindelsen; Viking-Link; manglende kystsikring.

    Vi er mange der ser frem til den dag hvor en ledende politiker stemmer for et lovforslag ledsaget af følgende klare stillingtagen:

    "Jeg er af den overbevisning, at lovforslaget vil være et gode for danskerne og Danmark, men jeg er klar over, at der en lille risiko for, at der senere kan opstå endnu ikke erkendte problemer i medfør af at forslaget bliver ført ud i livet."

    Det ville man som borger kunne respektere uden at klandre politikeren for uforudseelighed.

    Der er risici ved al menneskelig foretagsomhed. Hvorfor er det forbudt for politikere at medtage risikovurdering i værktøjskassen?

    Er det muligt at sende Folketingets medlemmer på kursus i erkendelsesteori?