Dansk Energi: Dan Jørgensen lægger fornuftig kurs for energifællesskaber

Den grønne omstilling kræver, at alle energikunder engagerer sig og bidrager til, at vi kan skabe et smart og fleksibelt energisystem. Heldigvis er det store engagement ikke uvant for os danskere.

Vi har et fælles elnet, der tager imod elproduktion fra blandt andet vindmøller og solceller, og fordeler produktionen ud til familier og virksomheder. Elnettet er opbygget af forbrugerne selv gennem mere end 100 år, og det bliver fortsat vedligeholdt og udbygget af primært forbrugerejede selskaber.

Nu er der på inspiration fra EU ved at opstå en ny form for engagement: Borgerenergifællesskaber.

Kort før jul implementerede Folketinget EU's elmarkedsdirektiv i dansk lov, og det har givet mulighed for at etablere disse nye energifællesskaber. Altså fællesskaber, hvor alt fra private familier til boligforeninger, virksomheder og kommuner kan gå sammen om at producere, forbruge og handle elektricitet i et nyt lokalt samspil.

Og netop nu behandler Folketinget EU’s direktiv for vedvarende energi, der på samme vis giver mulighed for at etablere VE-fællesskaber med et bredere fokus på vedvarende energi, end blot elektricitet.

Hvis nogle betaler mindre, kommer andre til at betale mere
I Dansk Energi bakker vi op om de nye energifællesskaber, da de på lige fod med elbilsejere, varmepumpeejere, fjernvarmeselskaber og andre kan engagere forbrugerne i den grønne omstilling og kan måske være med til at skabe et mere fleksibelt energisystem ved at aflaste nettet i perioder, hvor det er presset.

Elnettet er vores fælles elnet, og vi bør fastholde det fornuftige udgangspunkt om, at vi er fælles om at betale for det, da vi som udgangspunkt alle er afhængige af at kunne få leveret strøm til vores husstand eller virksomhed.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

I de tilfælde det sker, skal man som deltager i et fællesskab selvfølgelig belønnes. Men vi skal alle have blik for, at det kan medføre nogle konsekvenser for den enkelte elkunde og for samfundet. Derfor er det sundt at være grundig i sit forarbejde omkring, hvordan vi bedst gennemfører dette.

Elnettet er vores fælles elnet, og vi bør fastholde det fornuftige udgangspunkt om, at vi er fælles om at betale for det, da vi som udgangspunkt alle er afhængige af at kunne få leveret strøm til vores husstand eller virksomhed. Hvis nogle brugere af elnettet skal betale mindre, så kommer andre til at skulle betale mere.

Samme økonomiske udfordring vil ramme statskassen. Borgerenergifællesskaber er i praksis en lidt udefineret størrelse, og hvis borgerenergifællesskaber klassificeres som egen-producenter, kan man blive fritaget for at betale elafgift. Det kan medføre provenumæssige konsekvenser for staten. Derfor er debatten ikke sort/hvid – og opgaven er slet ikke enkel.

Analyse kan give brugbare svar
Derfor synes jeg, at Folketingets klima- og energiudvalg skal roses for, at det inden jul bad klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lave en analyse, hvor man netop skal kigge på om reglerne om egenproducenter, borgerenergifællesskaber og brugen af geografiske forbrugertariffer kan tilpasses med skyldig respekt for samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger.

Arbejdet skal være færdigt her i 2021, og det er fornuftigt at afvente arbejdets resultatet, så man ikke regulerer i blinde uden at få et overblik over de samlede konsekvenser, det kan føre med sig.

Hensynet til fællesskabet
EU’s direktiver giver et vis rum for national fortolkning, så der har været livlig debat både i og uden for Folketinget om, hvordan rammerne fra EU skal omsættes til rettigheder og pligter for de nye fællesskaber.

I Altinget den 8. april kritiserer rådgiver Ulrik Jørgensen og professor Frede Hvelplund dog Danmarks implementering af eldirektivet, da elforsyningsloven nu - ifølge dem - i praksis hindrer etablering af lokale borgerenergifællesskaber.

Det kan jeg ikke genkende, og Dan Jørgensen pointerer i en række folketingssvar, at det har været hensigten med den danske EU-implementering at skabe så frie rammer for indgåelse af energifællesskaber som muligt – blandt andet for boligforeninger, der ønsker at etablere solceller.

I svarene fastslår ministeren videre, at ’rammerne for borgerenergifællesskaber reflekterer (…) et overordnet hensyn til kollektiviteten i vores elnet. Kollektivitet indebærer for mig at se imidlertid også, at borgerenergifællesskaber virker på lige fod med øvrige kunder i elnettet, og der indføres derfor ikke særlige økonomiske incitamenter, der specifikt begunstiger netop borgerenergifællesskaber.

I Dansk Energi mener vi, at lighed for loven er et rigtigt princip. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke skal være rum for justeringer i rammevilkårene for borgerenergifællesskaber, boligselskaber, elbilejere og andre. Det må den igangværende analyse give os nye svar på.

Hvis borgerenergifællesskaber, varmepumpeejere eller eksempelvis elbilister med smart styring gavner nettet, altså sparer nettet for omkostninger, skal der falde en belønning eller rabat. Det mener Dansk Energi – og det fastslår ministeren i en særlig bekendtgørelse for borgerenergifællesskaber:

’Hvis borgerenergifællesskabers brug af nettet giver anledning til besparelser for de kollektive elforsyningsvirksomheder, skal tariferingen af borgerenergifællesskaber udarbejdes ud fra de kollektive elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive elforsyningsvirksomheder ved borgerenergifællesskabers brug af nettet’. 

Geografiske tariffer kan gøre en forskel
I smuk samklang med den filosofi har en række elnetselskaber allerede indført tidsdifferentierede tariffer, og med en Tarifmodel 3.0, som Dansk Energi har anmeldt til Forsyningstilsynet, lægges der op til at gå videre ad den vej.

Det vil gavne elnettet og den enkelte elkunde, hvis elnetselskaberne kan belønne de elkunder, der hver især eller i bevidst fælles handling anvender strømmen på samme tidspunkt og på samme sted i elnettet, som den føres ind. 

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Dansk Energi ser betydelige gevinster forbundet med at fremme fleksibilitet både på produktion og forbrug – og er ved at udarbejde en vejledning for fleksibilitetsydelser, så flere kan byde ind, hvis der er kapacitetsudfordringer på elnettet.

Desuden kæmpede Dansk Energi, i forbindelse med behandlingen af elmarkedsdirektivet, for at gøre det muligt for elnetselskaberne at tilbyde geografiske forbrugertariffer.

Det vil gavne elnettet og den enkelte elkunde, hvis elnetselskaberne kan belønne de elkunder, der hver især eller i bevidst fælles handling anvender strømmen på samme tidspunkt og på samme sted i elnettet, som den føres ind. Dermed vil en mindre del af strømmen skulle transporteres videre ud på det store elnet, og det kan reducere de fremtidige investeringer i elnettet.

Folketinget har besluttet, at Danmark i 2030 reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent, og hvis det mål skal nås, skal der i de kommende år opstilles rigtig mange solcelle- og vindmølleparker. Samtidig står alle elnetselskaber overfor betydelige investeringer i aldrende elnet og udvidelser som følge af elektrificeringen.

Lokale forskelle gør det interessant at kigge på geografisk differentierede tariffer til at håndtere disse udfordringer. Og vi hilser alle kundetyper velkommen, som kan være med til at sikre et smart og fleksibelt energisystem.

Vi ser frem til at læse ministerens analyser senere på året, og opfordrer politikerne til at afvente disse resultater, før der foretages eventuelle justeringer.