Dansk Energi: Uklar overgangsordning kan stoppe etablering af vind og sol de næste tre år

DEBAT: Partierne bag klimaaftalen af 22. juni skal mødes for at diskutere aftalens beslutning om at afskaffe netselskabernes udligningsordning ved tilslutning af vindmøller og solceller. Dansk Energi advarer om, at konsekvensen kan være en lang periode med mindre vedvarende energi.

Af Anders Stouge og Kristine van het Erve Grunnet
Hhv. viceadministrerende direktør og branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi

Hvis man køber et hus med overtagelse om et par år, er det så rimeligt, at man opkræves en højere pris for huset, når nøglen sættes i døren? De fleste vil mene nej, men ikke desto mindre er det det, regeringen er ved at gøre til et vilkår for vedvarende energi.

Det er et problem for branchen, fordi aftaler viser sig indgået på et andet grundlag end det, der ender med at gælde. Og det er et problem for os alle sammen, fordi det kan risikere at hæmme opsætningen af vedvarende energi.

Vi er bekymrede
I dag får netselskaberne dækket udgifterne til at tilslutte vedvarende energi til elnettet gennem en udligningsordning, som med Klimaaftalen af 22. juni afskaffes fra 2023. Herefter har politikerne bestemt, at netselskaberne skal opkræve betaling fra elproducenterne for at nedgrave kabler, etablere tilslutning med videre.

Regeringen har foreslået en midlertidig overgangsordning for udligningsordningen på finansloven, men den løser ikke problemet med lange tidshorisonter og ændrede vilkår over tid.

Vi har fra Dansk Energis side udtrykt vores bekymring i et brev til klima-, energi- og forsyningsministeren og til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Vi frygter, at vind- og solcelleopstillere reelt kan komme til at betale for tilslutning til nettet allerede før 2023.

I vores forståelse af forslaget vil der fra nu og frem mod afslutningen af udligningsordningen være krav om, at VE-anlæg skal være fysisk tilsluttet elnettet med omkostningerne afholdt senest i 2022 for at komme med under udligningsordningen. Problemet er, at netselskaberne i dag først får udgifterne dækket, når stikket fra vindmøllen så at sige sættes i nettet.

Ikke meningen med klimaaftalen
Etablering og tilslutning af vedvarende energi er gerne store projekter med lange tidshorisonter, og der er derfor indgået aftaler nu for projekter, der først står helt færdige i 2023. Til den tid skal netselskaberne så – som der er lagt op til for nuværende – kræve betaling fra developer af vedvarende energi for tilslutningen, som var omkostningsfri for parterne, da aftalen blev indgået. Huset bliver altså dyrere, når man flytter ind i det, for nu at blive i billedet ovenfor.

Samtidig er der endnu ikke fra myndighedernes side udviklet eller godkendt en modelramme for betaling på området, så netselskaberne kan ikke sige, hvad prisen bliver. Kun at den stiger, og at developer skal betale. Det afgørende bør derfor være, som praksis er i dag: om der ligger en nettilslutningsaftale – ikke hvornår stikket sættes i.

Det vil i praksis betyde, at der næppe vil blive indgået aftaler om nettilslutning af VE-anlæg allerede fra i dag, og at der dermed ikke bliver sat for eksempel nye vindmøller op i en længere periode, fordi der er uklarhed om vilkårene. Det risikerer at skabe alvorlige flaskehalse i den grønne omstilling og forsinke den indsats, som skal bære målet om 70 procent mindre udledning i 2030 hjem.

Det kan ikke være meningen med klimaaftalen, og vores opfordring til forligskredsen skal derfor lyde på, at man finder en løsning, der kobler reguleringen til virkeligheden og sætter skub i etableringen af vedvarende energi.

Forrige artikel Biofos efter frikommuneforslag: Lav et frizoneforsøg i vandsektoren Biofos efter frikommuneforslag: Lav et frizoneforsøg i vandsektoren Næste artikel Dansk Industri: Drikkevandsforbrug skal ikke finansiere klimatilpasning Dansk Industri: Drikkevandsforbrug skal ikke finansiere klimatilpasning