Dansk Energi: Vi er ikke alle lige på bredbåndsmarkedet

Af Anders Stouge
Vicedirektør i Dansk Energi

Problemet er størst i Region Hovedstaden, hvor energiselskaberne ikke udruller fibernet.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Et kommende teleforlig bør fokusere på gode rammer for investeringer i højhastighedsforbindelser, så alle landsdele får fordel af konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Fra monopol til konkurrence
Indtil for bare 12 år siden var det danske marked for bredbånd i realiteten afhængig af én udbyder på markedet, nemlig det daværende telemonopol. Den markedssituation tiltrak sig med rette stor opmærksomhed – og monopoludbyderen blev derfor reguleret.

Andre teleselskaber fik derefter adgang til bredbåndsnettet, og der blev derigennem skabt en form for konkurrence på markedet. Men problemet med reguleringen var, at den ikke fordrede en konkurrence i mellem forskellige former for infrastruktur. Det var derfor ikke regulering af telemonopolet, men helt andre begivenheder, som fik sparket gang i konkurrencen mellem infrastruktur i Danmark.

Fibernettets ankomst
I 2005 begyndte de forbrugerejede energiselskaber nemlig for alvor at investere i udrulning af fibernettet. På det tidspunkt var kun knap 4500 husstande koblet på fibernet, men energiselskabernes entré på markedet blev startskuddet til et regulært monopolbrud, som siden er kommet tusindvis af borgere og virksomheder til gode.

Endelig var der et reelt alternativ til det tidligere telemonopol.

Selvom energiselskaberne i dag er kommet langt med fiberudrulningen, er de ikke i mål endnu. I dag er over 500.000 husstande og virksomheder koblet direkte på fibernettet, og hvert år tilsluttes yderligere mellem 50.000 og 60.000 adresser.

Vi bryder stadig med monopolet
Hver ny adresse er et lille monopolbrud i sig selv, da man dermed har fået en reel valgmulighed. Energiselskaberne vil gøre valgmulighederne endnu større, og har derfor besluttet at åbne fibernettet på kommercielle vilkår for andre teleselskabers produkter. Det vil ske gradvist i takt med, at energiselskaberne teknisk og organisatorisk er klar til det – så det bliver en succes for kunderne.

En ny bredbåndsanalyse, som Dansk Energi har fået foretaget, viser, at monopolbruddet er nået langt ud i landskabet, men at der fortsat er hundredetusindvis af husstande, der ikke har adgang til en alternativ infrastruktur.

Ikke alle er blevet udsat for konkurrence
Problemet er størst i Region Hovedstaden, hvor energiselskaberne ikke udruller fibernet. Den manglende konkurrence på infrastruktur betyder, at alt for mange husstande har adgang til væsentligt lavere bredbåndshastigheder end områder med konkurrence.

En politisk løsning som sikrer, at langt flere får reel valgfrihed og hastigheder, som et moderne og højt udviklet samfund kræver, må være i fokus i et nyt teleforlig. Det kræver som minimum respekt for monopolbrydernes investeringer.

Men det er ikke nok til, at alle får et reelt valg og højere hastigheder. Det må være et fokuspunkt for politikerne at løse i teleforliget. Der er nemlig milliardvækst og danske job på spil.