Dansk Erhverv: Affaldstransport skal i udbud for at sløjfe tostrenget system

Af Lisbet Hagelund
Chefkonsulent i Dansk Erhverv
Både kommuner og erhverv er fortaler for, at mindre virksomheder og husholdninger må bruge samme spand til det affald, som er ens.
Logistik giver det god mening, for mange små erhverv har ikke meget mere affald end de husholdninger, som de deler bygning med.
Men om det vil kunne lade sig gøre fremadrettet afhænger af det forlig om en forandret affaldssektor, som Folketingets partier lige nu sidder og forhandler.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
I dag er det kommunens ansvar at bortkøre husholdningernes affald, mens virksomhederne selv er ansvarlige for at få en vognmand til at bortkøre det genanvendelige affald.
Folketingets partier forhandler regeringens udspil til en forandret affaldssektor, der blandt andet vedrører, at der skal stilles krav til kommunerne om udbud af affaldsbehandling. Om affaldstransporterne også skal udbydes, er pt. uvist, men det er afgørende for at kunne skabe gode smidige løsninger og et opgør med det tostrengede affaldssystem.
Hvis forliget derimod opretholder kommunernes ret til fortsat at varetage for eksempel affaldstransporter, vil det tostrengede affaldssystem fortsætte.
Lisbet Hagelund
Chefkonsulent i Dansk Erhverv
Hvis der med forliget bliver et krav om, at kommunerne skal udbyde transporten af husholdningernes affald, vil det blive muligt for erhverv og borgere at bruge samme spand. Der vil nemlig ske et opgør med to systemer til ens affaldstyper fra samme baggård.
Hvis forliget derimod opretholder kommunernes ret til fortsat at varetage for eksempel affaldstransporter, vil det tostrengede affaldssystem fortsætte. Erhvervsaffaldet skal køres af den private sektor, og husholdningsaffaldet køres enten af den private sektor via udbud fra kommunen eller af kommunens eget transportselskaber.
Afgørende med præcist forlig
I det kommende forlig bør politikerne være meget præcise, når de fastsætter, hvilke roller henholdsvis kommuner og erhverv skal have fremadrettet.
Kommunerne skal tage sig af de opgaver, der har betydning for borgerne. Lokale hensyn er vigtige, men opgaver, der er teknologibårne, skal udbydes.
Det er i virksomhederne, at der investeres i at udvikle nye tekniske løsninger, der gavner både miljø og økonomi, og det er derfor vigtigt ikke at reducere antallet af aktører i markedet, der kan innovere gennem en fastholdelse af kommunernes ret til at anvise affaldet til egne virksomheder. Dertil kommer, at når kommunerne ikke udbyder opgaverne, er det uvist om den bedste løsning er udviklet og fundet i det konkrete tilfælde.
I dag varetager kommunerne teknologibårne opgaver, der ikke har direkte betydning for borgerne. Det handler for eksempel om, at 24 af kommunerne har etableret egen vognmandsvirksomhed i stedet for at udbyde kørslen og styre kvaliteten via udbudskrav.
Dertil varetager kommunerne aktiviteter omkring sortering, der strækker sig længere end at udsortere affald, der fejlagtigt er bragt til forbrændingsanlæggene på grund af for ringe kildesortering.
Krydssubstituering skal høre op
Affaldsreformen i 2010 havde blandt andet til formål at tage et endeligt opgør med krydssubstituering på affaldsområdet. Dette skal vi i mål med i det kommende forlig.
En ugennemsigtighed i den kommunale gebyrfastsættelse betyder, at det i dag er uklart, om der fortsat findes krydssubstitueringer, men bekymringen er tilstede.
I Rudkøbing har kommunen opstillet en affaldsø med affaldsskakter under jorden til en virksomhed og inddrager virksomhedens organiske affald i egen ordning. Virksomheden betaler i den kommunale ordning knap halvdelen af, hvad den gjorde i den tidligere private ordning.
Hermed synes at ske en krydssubstituering, idet det med rimelighed må antages, at en kommunal tømning og kørsel ikke kan koste halvdelen af den private.
Konkurrence sikrer kvalitet
Det afgørende skal være, at vi får den bedste kvalitet for borgernes penge. Kvalitet og pris skal markedsprøves for til stadighed at motivere til innovation. Gennem udbud og samarbejde skal gode løsninger udvikles. Det sås for eksempel i København i den periode, hvor affaldstransporten var udbudt, og hvor for eksempel gas som drivmiddel blev afprøvet.
Ved konkurrenceudsættelse har kommunerne en nøglerolle, da de netop har serveretten i forbindelse med udformningen af udbud. Det er kommunen, der fastsætter kriterierne, så indsatsen bliver underlagt de kvalitetsmæssige hensyn, som politikerne ønsker.
Samtidigt vil kommunerne selv have mulighed for at byde på og vinde opgaven, hvis det viser sig, at de selv har det bedste bud. Med udbudskriterier skal et hensyn til mennesker, klima, miljø og sundhed sikres.
Med konkurrenceudsættelse kan Danmark få en stabil, sikker og innovationsdrevet affaldssektor. Set helt overordnet på tal for henholdsvis offentlig og privat forskning og innovation afholdes to tredjedele af omkostningen i den private sektor.
Ønsker vi derfor innovative løsninger til gavn for miljøet, vil det være hensigtsmæssigt, hvis konkurrencen på affaldsområdet blev reel. Konkurrencen vil styrke innovation på området og på sigt nye eksporteventyr.
Affaldsmarkedet er europæisk, og Danmark skal op på niveau med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det kræver teknologisk udvikling i langt større skala, end vi ser det i dag – og det kræver et stærkt hjemmemarked – og det vil et nyt snit i rollefordelingen kunne være med til at skabe!
Det er jo tankevækkende, at langt hovedparten af det danske affald i dag genanvendes i udlandet.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"














