Dansk Erhverv: Godt udgangspunkt for cirkulær økonomi

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv 

Så kom EU-Kommissionens handlingsplan for en cirkulær økonomi endelig. Med titlen ”Closing the Loop” hersker der ingen tvivl om, hvad ambitionen er.

Det er planen, at initiativerne skal vise vej for en økonomi, der tilgodeser, at materialeressourcer bliver cirkuleret og genanvendt frem for at blive kasseret som affald. Den plan, som Kommissionen lægger op til, indeholder et fokus på at skabe en omstilling til cirkulær økonomi bygget på markedskræfter og et velfungerende marked for genanvendelse af affald.

Der er fokus på at skabe ens rammevilkår i EU, der er fælles ambitiøse, men realistiske, mål for genanvendelse for hele EU og et nyt fælles EU-mål, der skal nedbringe deponering og øge værdien af affaldet.

Fjern barrierer, og skab fælles regler
Men handlingsplanen giver ikke en helt klar forståelse for i hvilken rækkefølge, Kommissionen ønsker at igangsætte initiativerne. Først og fremmest skal cirkulær økonomi udvikles i tæt forståelse til markedsvilkårene i forskellige erhvervssektorer, som skal drive den cirkulære økonomi fremad og via samarbejde og dialog i værdikæderne. 

Et afgørende vigtigt mål for EU må derfor være så tidligt som muligt at få fjernet regelbarrierer i EU og Danmark, der hindrer cirkulære forretningsmodeller i at udvikle sig på markedsvilkår. Og så er det afgørende, at man indfører og håndhæver relevante regler ensartet i alle medlemslande og aftaler fælles definitioner for affald. Dette skal man sikre en nogenlunde køreplan for, før man indfører nye krav og regler.

Der er brug for økonomiske incitamenter, og der er brug for, at afgiftsreglerne tænker cirkulært frem for lineært.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Affaldsmålene er realistiske at gennemføre for det danske erhvervsliv og samfund. Deponimålet på max. 10 pct. inden 2030 kan vi sætte flueben ved, da vores ligger på omkring 5 pct. Dagligvarehandlens indsats for at reducere madspild og håndtere organisk affald er i fuld gang og vil være halveret længe inden 2030. Det er der god økonomi og forretning i.

Vores samlede genanvendelsesprocent for emballage ligger omkring 60 pct., hvor det fælles EU-mål i handlingsplanen er 75 pct. Da genanvendelsesprocenten for plast ligger på omkring 30 pct., er det især her, Danmark skal sætte ind for at nå i mål. En grundlæggende udfordring i flere europæiske lande bliver manglende velfungerende affaldsordninger, der kan sikre en høj genanvendelsesprocent. Den udfordring har Danmark ikke.

Kvalitetsstandarder er afgørende
Et andet vigtigt fokus for planen bliver at udvikle et affaldsmarked, som kan frembringe genanvendte materialer med samme kvalitet som nye og i den forbindelse sikre sporbarhed til materialernes oprindelse. Det er derfor fint, at Kommissionen ønsker at udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer med fokus på af skabe tillid til producenter, som skal indkøbe dem.

I den sammenhæng er det altafgørende vigtige for Dansk Erhverv, at standarderne bliver i stand til at give garantier og dokumentation for, at de genanvendte materialer er fri for forureninger og problematiske kemikalier, der i sidste ende kommer i forbrugervarer. Vi repræsenterer den danske detail- og dagligvarehandel, som lever af at sælge varer med en kvalitet, forbrugerne skal kunne stole på. Vi kan derfor ikke bidrage til at fremme en efterspørgsel efter genanvendelige materialer uden præcis dokumentation. 

Cirkulær økonomi skal i sidste ende måle sin succes i, at samfundet og forbrugerne har tillid til genanvendte materialer og efterspørger flere varer end bare køkkenruller og andre papirprodukter. Uden tillid og efterspørgsel får markedsbaseret cirkulær økonomi og genanvendelse svære kår.

Et mål med handlingsplanen er at udvikle en arbejdsplan for miljøvenligt design 2015-2017 for at fremme reparationsmuligheder og produktholdbarhed igennem adskillelse. Dette vil med al sandsynlighed ske ved at åbne EU Ecodesign-direktiv for f.eks. elektriske produkter. 

Det er fint med et fokus på at skabe ressourceeffektivitet igennem bedre produktdesign, men vi vil alligevel gerne advare imod, at hvis man gennemfører generelle eller forkerte produktkrav, kan det få den stik modsatte effekt – nemlig føre til tab af en innovativ tilgang til at skabe bedre produktdesign. Innovation har f.eks. ført til, at vi har udfaset tv med billedrør og i stedet fået det langt lettere og mere ressourceeffektive LED-tv på materialesiden. Til gengæld er et LED-tv mere kompakt og mindre adskilleligt.

Tænk cirkulært fremfor lineært
Markedsdrevet cirkulær økonomi handler i den grad om at skabe de gode rammer for, at danske virksomheder kan udvikle egne forretningsmodeller for cirkulær økonomi. Der er brug for økonomiske incitamenter, og der er brug for, at afgiftsreglerne tænker cirkulært frem for lineært.

Det nytter ikke noget for en forretningsmodel, der gerne vil lave en pantordning for f.eks. plastbæreposer, at vi har et afgiftssystem, der beskatter materialer, hver gang de cirkulerer for genanvendelse. Og det nytter ikke noget, at man ikke vil tillade, at virksomheder kan indsamle produkter for genanvendelse i samarbejde med private kunder, bare fordi man synes kommunerne skal gøre det.

Og ønsker man at tilskynde virksomhederne til at fremstille og markedsføre mere miljøvenlige produkter med Svaner og Blomster skal man give virksomhederne nogle økonomiske incitamenter igennem større efterspørgsel fra det offentlige indkøb og billigere miljømærker med mere enkel certificering og enkle kriterier.

Dansk Erhverv støtter, at handlingsplanen er et godt udgangspunkt til at opnå cirkulær økonomi. Dog er der et stykke vej endnu, og vi har brug for, at planen får en forståelse for, at der skal tages et særligt hensyn til især mindre virksomheder, så de kan omstille sig og styrke forretningen. 

Planen er ambitiøs, fordi den tænker markedsorienteret, og fordi den er blevet til på tværs af Kommissionen og således kobles til de overordnede politiske prioriteter, der tager fat på klimaændringer og miljø, samtidig med at der skabes arbejdspladser, økonomisk vækst og investeringer, og social retfærdighed fremmes.