Dansk Fjernvarme: Al erfaring taler imod privatisering af forsyningssektoren

Af Rune Moesgaard
Politisk chef i Dansk Fjernvarme

Er de kommunalt ejede forsyningsselskaber drevet af inkompetente bestyrelsesmedlemmer, der alene sidder der, fordi konstitueringsaftalerne ude i kommunerne falder ud til udvalgte byrådsmedlemmer, eller har vi i virkeligheden en sund og kompetent forsyningssektor?

Det er spørgsmålet, der rejses her i Altinget, der 10. november bringer et netop udgivet notat fra CEPOS. Med notatet i hånden konkluderer CEPOS, at der ligger et væsentligt besparelsespotentiale for forbrugerne, hvis man enten privatiserer forsyningssektoren eller inddrager bestyrelsesmedlemmernes vederlag for det arbejde, de lægger.

Om det enkelte forsyningsselskab skal være ejet af forbrugerne eller af kommunerne, skal jeg ikke gøre mig til smagsdommer over. Der er fordele og ulemper ved begge konstellationer. Fælles for dem begge er, at de overordnet set gør det ret godt.

Det kan vi blandt se ved, at de samlet har reduceret prisen for forbrugerne med 11 procent de seneste 3 år, og de seneste år endda på trods af stigende brændselspriser. Det har de gjort samtidig med, at de har investeret i grøn omstilling og fastholdt en tårnhøj forsyningssikkerhed. Men at selskaberne skulle privatiseres og drives af kommercielle ejere, taler al erfaring for, er en rigtig dårlig idé.

Virkeligheden modsiger CEPOS' teoretiske beregninger
Se bare i Slagslunde, hvor det efter flere års kamp lykkedes forbrugerne at købe deres varmeforsyning tilbage fra det kommercielle tyske selskab E.ON. Efterfølgende kunne forbrugerne reducere prisen fra 40.000 kroner om året for en gennemsnitlig husstand til i dag cirka 17.000 kroner. Alene administrationsomkostningerne har de nye ejere i Slagslunde reduceret fra 1 million kroner om året til i dag cirka 250.000 kroner.

Jeg synes, vi har nogle sunde og veldrevne forsyningsselskaber, som i høj grad bærer præg af et kæmpe engagement og en oprigtig interesse for at sikre el, vand, gas, affaldshåndtering og varme til sine forbrugere.

Rune Moesgaard
Politisk chef i Dansk Fjernvarme

Tilbage til de kommunale selskaber, som CEPOS har begået et notat om. Her gør CEPOS brug af en række statistiske metoder, estimater og en række variabler, som de skriver. Det er bestemt fint, om end det på strækninger minder om det teoretiske arbejde, som McKinsey og Co. har lavet for regeringen, hvor de på baggrund af ét (1) besøg på et varmeværk og så en lang række teoretiske beregninger konkluderer, at der kan spares milliarder i varmesektoren.

Der skal bestemt være plads til en debat om ejerforholdene i forsyningssektoren. Den deltager vi gerne i. Men hvis vi må supplere teorierne omkring kompetenceniveauet i forsyningsselskaberne med lidt fakta fra den virkelige verden, så tror jeg, vi får en bedre debat og forhåbentligt også nogle bedre konklusioner til gavn for forbrugerne.

I Dansk Fjernvarme har vi gennemført en større undersøgelse af, hvilke erfaringer og kompetencer der i dag befinder sig i selskabernes bestyrelser og ledelser.

50 ud af de i alt cirka 400 varmeselskaber er kommunalt ejede, men står for cirka 60 procent af den samlede fjernvarmeleverance. De er dermed i gennemsnit betydeligt større end de mange forbrugerejede selskaber.

• 98 procent af alle bestyrelsesmedlemmer har anden ledelseserfaring
• Over 90 procent af medlemmerne sidder i en bestyrelse i et andet forsyningsselskab (el, gas, vand, affald, etc.) i samme kommune
• 2 ud af 3 kommunale bestyrelsesmedlemmer sidder i ledelse i et andet selskab i kommunen
• 9 ud af 10 direktionsmedlemmer i de kommunale selskaber har videregående uddannelse – landsgennemsnittet er på 38 procent.

Er alle disse informationer så en garanti for kompetente bestyrelser i de kommunalt ejede forsyningsselskaber? Nej, men det er så absolut heller ikke et udtryk for inkompetence.

Offentlig debat på oplyst grundlag
Erfaring, ledelse og indsigt kan da heller ikke stå alene, når de enkelte selskaber skal sammensætte deres bestyrelser. Derfor har DANVA i fællesskab med blandt andet Dansk Fjernvarme tidligere i år lavet et kodeks for god selskabsledelse i de kommunalt ejede forsyningsselskaber.

Her har vi netop beskrevet, hvilke overvejelser der bør ligge til grund for sammensætningen af de rigtige kompetencer ude i bestyrelserne. Det er blevet taget godt imod af KL, og jeg sikker på, at det er anbefalinger, man vil skele til, når kommunernes og forbrugernes interesser skal varetages.

Endelig mener CEPOS, at såfremt man ikke kan privatisere forsyningsselskaberne, så bør eventuel aflønning for bestyrelsesarbejdet modregnes i det almindelige vederlag, som byrådsmedlemmerne modtager.

Det er helt skævt og vel også en smule underligt, at en organisation som CEPOS ikke mener, at man skal aflønnes for det (ekstra-)arbejde, de særligt engagerede foretager. At gøre bestyrelsesarbejde til et frivilligt og ulønnet arbejde taler ikke for, at selskabernes bestyrelser bliver sammensat af så kompetente folk som muligt.

Jeg kan ærligt talt heller ikke se problemet i, at ejerne – kommunerne – selv sidder for bordenden i de selskaber, som de ejer. Det er den sikre vej til på bedst mulig vis at varetage sine interesser. Ganske som det er i det private erhvervsliv, hvor det er aktionærerne, der bestemmer, hvem der skal sidde i bestyrelsen, og hvem der skal være direktør i det enkelte selskab. Det bliver bestyrelserne da ikke mindre kompetente af.

Jeg synes, vi har nogle sunde og veldrevne forsyningsselskaber, som i høj grad bærer præg af et kæmpe engagement og en oprigtig interesse for at sikre el, vand, gas, affaldshåndtering og varme til deres forbrugere.

Det skal vi også have i fremtiden. Derfor fortjener en offentlig debat om en så central del af vores nødvendige infrastruktur også at være baseret på fakta fra virkeligheden og ikke teoretiske skrivebordsøvelser.