Dansk Fjernvarme og L&F: I fremtidens elektrificerede samfund må der ikke være spænding om elforsyningen

En central del af den grønne omstilling er en øget elektrificering. Vi skal have mere el til elbiler, til varmepumper og til elektrificering i industrien. Og strømmen skal i høj grad komme fra solcelleparker og vindmøller.

Danmark har hidtil haft et generelt højt niveau af elforsyningssikkerhed. En sikker og stabil elforsyning forudsætter, at vi til enhver tid kan forsyne de danske forbrugere – både husholdninger og virksomheder – med den strøm, som vi er så afhængige af i et moderne elektrificeret samfund.

Det er tillige vigtigt, at der hele tiden er en balance mellem elproduktionen og elforbruget. I al fald indtil vi får bedre muligheder for at lagre el. En elproduktion, der stort set er baseret på sol og vind kan blive alvorligt udfordret på netop balancedimensionen, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Termiske kraftvarmeværker bringer stabilitet

Det er her de mere anonyme spillere i elproduktion kommer ind i billedet. De regulerbare, termiske kraftvarmeværker, som ligger placeret i hele landet, spiller en vigtig rolle i at levere el, når der mangler el fra vind og sol.

Tillige til at kunne levere en række systembærende egenskaber (for eksempel at opretholde en stabil frekvens og en stabil spænding i elsystemet), hvilket er nødvendige for at opretholde en sikker og stabil drift af elsystemet.

For store virksomheder kan de samlede omkostninger ved et spændingsdyk let løbe op i millionbeløb.

Henrik Rønne Thomsen og Jens Astrup Madsen

Spændingsdyk i elforsyningen, som vi har i dag, varer normalt kun et splitsekund, men det er nok til at give industrivirksomheder med moderne højteknologisk og automatiserede produktionsanlæg store udfordringer.

Spændingsdyk kan lægge produktionen ned i flere timer. Udstyret kan tage skade. Måske skal det udskiftes, og det tager tid at få det op at køre igen.

Samlet betyder det tabt produktion og i nogle tilfælde må produkter kassereres. For store virksomheder kan de samlede omkostninger ved et spændingsdyk let løbe op i millionbeløb. Her kan termiske kraftvarmeværker levere spændingsstabilitet i elnettet.

Der er behov for øget fokus på systemet

Desværre viser en analyse fra Dansk Fjernvarme, at elkapacitet – og dermed også de systembærende egenskaber – på de termiske værker reduceres hurtigere, end myndighederne planlægger efter. Der mangler simpelthen politisk fokus på termisk elkapacitet som backup i elsystemet.

Der mangler simpelthen politisk fokus på termisk elkapacitet som backup i elsystemet.

Henrik Rønne Thomsen og Jens Astrup Madsen

Manglen på politisk fokus har betydet, at der i flere og flere tilfælde ikke er incitament eller økonomi i at fortsætte driften af værkerne. Det medfører en risiko for elforsyningssikkerheden.

I både Dansk Fjernvarme og i Landbrug & Fødevarer bakker vi op om den grønne omstilling og udbygning med vedvarende energi, men det er risikabelt at gøre fremtidens elsystem enstrenget gennem sol og vind.

Vi skal fortsat have diversitet i forhold til elproduktionsteknologier, så kritiske driftssituationer af elnettet kan håndteres.

Politikere: Invester i elsikkerheden

Vi skal derfor opfordre til, at der politisk arbejdes for at bevare de regulerbare termiske kraftvarmeværker.

Det er ikke rimeligt, at virksomhederne selv skal investere i sikrings- og backupsystemer.

Henrik Rønne Thomsen og Jens Astrup Madsen

Ligeledes finder vi det meget vigtigt, at der bliver placeret et tydeligt ansvar for problemerne med spændingsdyk, samt at Energinet og el-distributionsselskaberne i samarbejde finder tekniske løsninger på disse problemer.

Vi mener ikke, at det er rimeligt, at virksomhederne selv skal investere i dyre sikrings- og backupsystemer for at undgå spændingsdyk.

Der er tillige behov for klare regulerings- og kontrolmæssige rammer for spændingsdyk samt, at spændingsdyk i lighed med andre nedbrud og afbrydelser på elnettet registreres som strømafbrydelser.