Deponeringsanlæg: Byggeaffald kan skabe nye materialer, men forældet lovgivning står i vejen

Undersøgelsen er stadig aktuel den dag i dag, hvor affald fra byggesektoren fortsat udgør en betydelig andel af affald til deponering i Danmark.

I en tid, hvor cirkulært producerede byggematerialer spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af byggeriet, er det et nærmest ubærligt spild af genanvendelige ressourcer.

Byggeaffaldets potentiale går tabt

Men hvordan går det til, at byggeaffald, der sagtens kunne have været genanvendt til fremstilling af nye materialer, ender med at blive sendt til et deponeringsanlæg?

For at besvare det spørgsmål, er vi nødt til at stille skarpt på, hvordan de mange forskellige typer af affald på byggepladserne bliver håndteret i dag.

Lad os her understrege, at det i vores optik ikke er ond vilje, men snarere vanens magt, mangel på fælles løsninger hos de mange aktører i værdikæden og måske i særdeleshed en utidssvarende lovgivning, der ligger til grund for en til tider uhensigtsmæssig håndtering af affald. 

Ligesom det også er på sin plads at understrege, at en del – primært større – byggeprojekter allerede nu bidrager til den cirkulære økonomi ved at kildesortere alt affald i fraktioner inden det forlader byggepladsen.

Det kan eksempelvis være metal, træ, stenuld, gips, glas og lignende.

Vi har allerede i dag i affaldslovgivningen en anvisning af, hvordan affald fra nedrivninger og renoveringer af byggeri og anlæg samt nybyggeri skal sorteres på byggepladsen i minimum ti fraktioner, som det står i affaldsbekendtgørelsens paragraf 63 styk to.

Men bygherre kan ifølge paragraf 63 styk seks undlade at kildesortere genanvendeligt bygge- og anlægsaffald og i stedet køre usorteret affald til genanvendelse, herunder eksempelvis gips og mineraluld, på et centralt sorteringsanlæg, som skal forestå sorteringen.  

Deponi ender som den eneste mulighed

I teorien – og ikke i praksis – er det en udmærket lovgivning, som lægger op til, at sammenblandede materialefraktioner bliver sorteret med henblik på at opnå rene, genanvendelige fraktioner, hvorefter materialerne i den bedste verden bliver kanaliseret videre til genanvendelse eksempelvis i nye byggematerialer. 

Men når først byggeaffaldet er blandet sammen, er det i praksis ikke muligt at sortere materialerne, så man kommer i nærheden af at opnå samme kvalitet, som hvis det var blevet sorteret på byggepladserne.

Der er behov for bedre og mere ensartet modtagekontrol på anlæggene.

Deponeringsanlæggene
DepoNet

Byggeaffaldets dage som potentiel ressource i fremstilling af nye byggevarer er talte, fordi fraktionerne ikke bliver adskilt på byggepladsen og holdt adskilt, indtil de indgår i cirkulær produktion af nye materialer.

På et sorteringsanlæg er det ikke muligt i tilstrækkelig grad at skille for eksempel gipsplader og mineraluld, når først det er blandet sammen, så det kan kanaliseres videre til genanvendelse i cirkulær produktion.

Materialerne falder fra hinanden, og derfor er der ofte kun én mulighed tilbage, nemlig deponi. 

Det er både ærgerligt og langt fra deponiernes oprindelige mission og formål – nemlig udelukkende at tage sig af det affald, der ikke kan nyttiggøres andre steder. 

Byggeaffald skal sorteres ved kilden

Løsningen er et krav om kildesortering på byggepladserne. Det vil sige, at materialefraktionerne sorteres i hver sin container eller anden beholder.

Det kunne for eksempel være såkaldte 'big bags' med regntæt plastikforing, der ikke fylder nær så meget som en container.

På den måde bevarer hver affaldstype de kvaliteter og den renhed, som er nødvendige for at genanvende materialerne i cirkulær produktion.

Selvfølgelig vil der stadig være en mindre bunke med sammenblandet restaffald, når alt andet er sorteret. 

Nogle vil indvende, at der ikke er plads til så mange forskellige affaldscontainere på en byggeplads.

Men frem for at tillade at blande alle genanvendelige fraktioner, bør man se nærmere på hvilke affaldsfraktioner, man vil kunne "samkøre" og efterfølgende sortere uden at tabe hverken mængde eller kvalitet til genanvendelse, på samme måde som man har gjort for husholdningsaffaldet. 

Vi skulle som privatpersoner også vænne os til at sortere alt køkken- og husholdningsaffald i hver sin spand. Nu har affaldssortering efterhånden vundet indpas i de private husholdninger, og det kan helt sikkert også lade sig gøre på landets byggepladser. 

Mere kontrol og ny affaldskultur

Miljøstyrelsens nært forestående arbejde med at implementere en ny lovgivning om selektiv nedrivning er en kærkommen lejlighed til at modernisere kravene til kildesortering af genanvendeligt erhvervsaffald i affaldsbekendtgørelsen.

Nye og mere tidssvarende regler for sortering, opbevaring og genanvendelse af byggeaffald vil gavne både den cirkulære økonomi og den grønne omstilling af byggeriet.

Deponeringsanlæggene
DepoNet

Når det er på plads, har vi i værdikæden et fælles arbejde foran os.

For der er også brug for en adfærdsændring og en ny og fælles affaldskultur, hvor det bliver en fælles fordel at kildesortere byggeaffaldet.

Værdikædens aktører tæller eksempelvis offentlige og private bygherrer, rådgivere, entreprenører, nedrivere og håndværkere – groft sagt alle aktører i byggebranchen. 

Den gode vilje hos værdikædens aktører gør det dog ikke alene.

Vi har hos deponeringsanlæggene erkendt, at der er behov for bedre og mere ensartet modtagekontrol på anlæggene. Derfor har vi netop startet udvikling af en fælles og styrket modtagekontrol, hvor vi videndeler og engagerer os i opgaven på tværs af landets deponeringsanlæg.

Vi vil derfor også i DepoNet i den kommende tid engagere os aktivt i at informere og inddrage alle de relevante aktører.

Nye og mere tidssvarende regler for sortering, opbevaring og genanvendelse af byggeaffald vil gavne både den cirkulære økonomi og den grønne omstilling af byggeriet.

Med de stigende krav til cirkularitet i byggeriet vil indsatsen uden tvivl også falde positivt tilbage på alle aktører i værdikæden.