Der er ikke noget galt med at give forskningen et klima-mål

KOMMENTAR: Da forskningsministeren præsenterede regeringens grønne forskningsstrategi, fik hun kritik for at antaste forskningsfriheden. Men noget af den bedste forskning dukker op, når forskerne har et mål for øje, skriver Connie Hedegaard.

Forskning passer på sin vis utrolig dårligt til et omgivende samfund, hvor beslutningstagere i såvel politik som erhvervsliv skal reagere i et stadig mere opskruet tempo, skriver Connie Hedegaard.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jævnligt, mens jeg skriver dette, ryster huset i sin grundvold. Ude på villavejen passerer enorme bæltekøretøjer, gravkøer, lastbiler. Jord graves op, og sten læsses af, og i skabene klirrer glas og porcelæn, mens gulvet giver sig.

Vejen er ved at blive klimasikret - vandafledning, I ved nok - og det kan i hvert fald denne signatur jo ikke brokke sig over. Selv om det holder hårdt at lade være, nu hvor arbejdet på den 300 meter lange vej går ind i sin femte måned.

Især var det svært den dag, de gode mennesker derude gravede et nyt kæmpe hul uden for mit hus - præcis samme sted, som de ugen før havde dækket et tilsvarende stort hul til og endda med store maskiner gjort meget ud af at jævne og stampe det så fint. Husbond og jeg diskuterer, om det er tre eller fire gange, det samme hul har været gravet op.

Jeg har ikke begreb skabt om entreprenørarbejde. Og de, der har, kan sikkert komme med lange forklaringer på, hvorfor opgaven tager et halvt års tid. Jeg tænker bare, at vi som samfund har brug for at se vores processer efter i sømmene. Kan vi blive endnu dygtigere til at koordinere, til at samle kræfterne og til at samarbejde?

Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling fordrer teknologi. Også udvikling af nye teknologier. Det i sig selv vil kræve meget af os.

Let bliver det heller ikke at få omlagt vores skatte- og afgiftssystem, så det kan understøtte omstillingen. Heldigvis er der et voksende fokus på begge dele.

Men måske en af de allerstørste hurdler for en effektiv og samfundsøkonomisk omstilling ligger i at få givet vores organisationer, vores samarbejdsmåder og vores beslutningsprocesser et servicecheck. De fleste kan erklære sig enige i, at vi skal have gjort op med silo-tænkningen.

Stillet over for samfundets voksende kompleksitet, som klimaudfordringen måske er det fremmeste eksempel på, forstår vi godt, at vi er nødt til at arbejde mere på tværs. På tværs af forvaltninger. På tværs af fagområder og sektorer. På tværs af forskellige politiske niveauer.

Arbejdet med de 13 klimapartnerskaber er et godt eksempel på offentligt/privat samarbejde, og i opfølgningen på de 13 rapporter ser man også starten på samarbejder på tværs af sektorer, ligesom man rundt omkring i Europa ser eksempler på dialog og samarbejder mellem store virksomheder, der normalt har opfattet sig som hinandens konkurrenter.

Læs også

Connie Hedegaard: Blå Erna tør, hvor Røde Mette tøver

Kommentar

Et område, der i særlig grad udfordres af den tiltagende kompleksitet koblet med det hårde tidspres, som klimaudfordringen sætter os under, er universiteterne.

I sagens natur søger man på et universitet i dybden. Forskning er alt andet end overflade, tager tid og passer på sin vis utrolig dårligt til et omgivende samfund, hvor beslutningstagere i såvel politik som erhvervsliv skal reagere i et stadig mere opskruet tempo.

Hvordan kan man, uden at give køb på universitetets særkende og uafhængighed, i endnu højere grad bringe den viden, man frembringer, i spil? Vel at mærke så den i tide når frem til dem, der træffer beslutninger? Og hvordan kan man blive endnu dygtigere til at samarbejde med erhvervslivet - og med hinanden! - om at udvikle løsninger?

Selvfølgelig var undervisnings- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) forberedt på kritik, da hun i efteråret præsenterede Danmarks nye grønne forskningsstrategi, hvor regeringen opstiller fire missioner, som de inviterer universiteterne til at være med til at løse: CCS; Power-to-X; klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion; genanvendelse og reduktion af plastaffald.

Selv om ministeren gjorde sig umage med at fremhæve, at de 750 millioner kroner, der er afsat til formålet, skulle ses som ekstra bevillinger til forskningen, undgik hun ikke kritik for at antaste forskningsfriheden.

Men som Bill Gates skriver i sin nye klimabog, er det "en fejl at tro - som nogle purister gør - at grundforskning ikke må være præget af at overveje hvordan det kan føre til nyttige kommercielle produkter." Og han bruger Louis Pasteur (fransk biolog, f. 1822, red.) som eksempel på, at noget af den bedste forskning dukker op, når forskerne faktisk har haft et mål for øje.

Et område, der i særlig grad udfordres af den tiltagende kompleksitet koblet med det hårde tidspres, som klimaudfordringen sætter os under, er universiteterne.
Connie Hedegaard
Kommentarskribent

Det er en svær afvejning. Offentlig finansieret forskning skal være fri. Men hvis forståelsen for forskningsbevillingerne - som vi i de kommende år har brug for vokser, hvis vi skal klare os i konkurrencen fra eksempelvis Kina - skal fastholdes i befolkningen, er det også afgørende, at forskerne bliver endnu dygtigere til at bringe viden i spil.

Under pandemien har vi set fornemme eksempler på, hvordan det kan gøres. Det gælder i øvrigt også humaniora, som har meget at byde på i forhold til hvordan vi bedst håndterer den grønne omstilling. Der er også meget at hente, hvis universiteterne bliver endnu dygtigere til at arbejde ægte interdisciplinært. Og tænk hvis vi indimellem puljede kræfterne endnu mere på tværs af universitetsgrænser, når store samfundsudfordringer skal løses.

Det er således ikke tilfældigt, at Aarhus Universitet har budt ind på missionen om landbrug og fødevareproduktion ved at skabe et nationalt bæredygtighedscenter, hvor alle de bedste kræfter i Danmark arbejder sammen, frem for "bare" et AU-center.

I Danmark har vi et uudnyttet potentiale, der kan hjælpe os til hurtigere og bedre klimaløsninger, hvis vi formår at nytænke måden, vi samarbejder og organiserer os på. Overalt i samfundet.

NB! Skulle der være en forsker derude, der ved noget om optimal organisering af komplekse vejarbejder, kunne det måske være en idé at række ud til KL...

Politik har aldrig været vigtigere