DF: Affaldsaftalen risikerer at gå ud over den kommunale velfærd

Af René Christensen (DF), finansordfører

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi blev vedtaget den 16. juni 2020, desværre uden Dansk Folkeparti.

Vi var med hele vejen, men kunne konstatere, at et stort flertal var klar til at spille hasard med økonomien i flere kommuner, da der skal lukkes flere anlæg.

Der er kommunegarantier for milliarder af kroner i affaldssektoren og varmesektoren ude i de danske kommuner. Det betyder, at det er borgerne i de enkelte kommuner, som hæfter for disse store beløb.

Det er blot en del af de ting, som flertallet har besluttet i aftalen om affaldssektoren og varmesektoren - uden at kende konsekvensen. 

Ingen varme uden affald
For det første mener vi i Dansk Folkeparti slet ikke, at affald og varme kan adskilles. Hvis der ikke er noget affald, så er der ikke ” brændstof” til produktion af el og varme til den fjernvarmesektor, som vi ellers bryster os af i Danmark.

Hvis der skal udfases forbrændingsanlæg, og det skal der, da vi har en overkapacitet, ja så skal vi, som har målsætningen om de 70 procent, også tage ansvaret for at anvise finansieringen.

René Christensen (DF)
Finansordfører

Dansk Folkeparti er enig i nogle af de målsætninger, der er i aftalen. Indsamlingen af danskernes affald skal strømlines og sorteringen skal øges. Det skal ske ved indførsel af krav til kommunerne om ens indsamling af borgernes affald.

Vi er dog meget uenige i, at borgerne skal stå for dette arbejde med ti forskellige affaldsspande. Det er helt gakgak og en byrde at pålægge danskerne. Hvis vi skal lykkes med mere cirkulær økonomi, hvor vi genbruger mere, så skal vi have store mængder affald, som er rimelig homogen.

Derfor ser vi, at vi indsamler i langt mindre fraktioner hos borgerne og så opdeler på nationale anlæg. Bare denne ændring med ti spande hos borgerne bliver meget dyr for den enkelte.

Aben går videre
Ligeledes er det besluttet, at fem til seks forbrændingsanlæg skal lukke.

Men hvad er det for anlæg, der skal lukke? Ja, det ville den socialdemokratiske regering og de andre partier ikke forholde sig til, og som der gentagende gange blev sagt under forhandlingerne: 

”Det regulerer markedet."

Det betyder, at det er en liberalisering, hvor alle godt ved, at det vil give store udfordringer for de, som bliver tabere i denne konkurrence.

Aben blev dog givet videre til KL. KL skal nu komme med dødslisten over de anlæg, som skal lukke, eller overgå til anden energikilde. Men et anlæg, der er konstrueret til at afbrænde affald, kan ikke ”bare” overgå til at fyre med halm eller anden biobrændsel.

Så det er en aftale, der har gode intentioner, men som sender hele regningen ud til borgerne og i særlige enkeltstående tilfælde til kommuner. Det er ikke godt nok.

Grøn omstilling må ikke koste kommunal velfærd
Der er med bred opbakning i Folketinget sat et meget ambitiøst mål om at reducere de nationale drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Det er en aftale som Dansk Folkeparti også er en del af, men udmøntningen af dele af aftalen er vi meget skeptiske overfor.

Hvis der skal udfases forbrændingsanlæg, og det skal der, da vi har en overkapacitet, ja så skal vi, som har målsætningen om de 70 procent, også tage ansvaret for at anvise finansieringen.

Skal det virkelig være velfærdspenge i de enkelte kommuner, der skal betale for den grønne omstilling? Det mener Dansk Folkeparti og jeg ikke.