DI: Virkeligheden kalder Dansk Affaldsforening

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i Dansk Industri

Direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen, argumenterer i et indlæg i Altinget for, at kommunerne skal stå for affaldssorteringen og udgøre en større og større del af værdikæden.

Samtidig skriver han, at mine argumenter for at lade private virksomheder spille en større rolle lyder fornuftige i teorien og på skrivebordet, men at de ikke holder i virkeligheden.

Vi kan diskutere længe, hvem der har bedst kontakt til virkeligheden. Men Jacob Hartvig Simonsen kommer med en række forkerte påstande i sit indlæg. Det er helt fair at være uenig med mig, men det skal være på et rigtigt grundlag.

Negative priser forhindrer ikke virksomheder i genanvendelse 
Dansk Affaldsforening påstår, at affald er en ressource, som koster penge. De fleste affaldsfraktioner har negative priser eller udgør samlet set en udgift, når indsamlingen og forberedelsen til genanvendelse regnes sammen.

Vores svar er, at det ikke er afgørende for private virksomheders mulighed for og vilje til at håndtere affald, om affaldet har en positiv eller negativ værdi.

Det afgørende for private virksomheder er, om der er en businesscase, og det afhænger alene af de alternative omkostninger. Så længe omkostningerne ved en alternativ behandling, som kunden kan vælge – det kan være forbrænding eller deponering – er højere, er businesscasen god, og affaldet er dermed attraktivt for de private virksomheder, der håndterer affaldet.

Når produktionsvirksomheder overvejer, om de skal overtage en mængde affald og bruge det i produktionen af nye produkter, er det heller ikke afgørende, om prisen er positiv eller negativ. Det afgørende er, om det er billigere at genanvende affald end at købe nye råvarer, ligesom forsyningssikkerheden for den sekundære råvare er afgørende for, om man vælger at omlægge råvareindtaget.

Der findes mange markeder afhængig af affaldstype
Dansk Affaldsforening påstår også, at priserne ville være positive, hvis virksomhederne stod i kø for at aftage affaldet, men det gør de som bekendt ikke. Et velfungerende marked er der ikke tale om.

Til det svarer vi, at det giver ikke mening at tale om ét marked for genanvendelige materialer, ligesom det heller ikke giver mening at sammenligne markedet for mælk med markedet for biler.

Der er mange forskellige markeder afhængig af affaldstypen. Jern og metaller bliver handlet på globale børser. Papir er der også en stabil afsætning for. Det er i høj grad velfungerende markeder.

Ved andre typer af affald er der en udvikling igang mod en mere cirkulær økonomi. Genanvendt affald skal på sigt blive den gængse råvare i produktionsvirksomhederne. Det tager tid. Men som tidligere skrevet kan markedet sagtens være velfungerende, selvom prisen på affaldet er negativ.

Kompetente kommunale affaldstilsyn er et af midlerne til at sikre, at affald bliver afsat til genanvendelse trods en eventuel negativ pris.

Der er ikke høje barrierer i affaldssektoren
Dansk Affaldsforening påstår, at affaldssektoren er præget af høje adgangsbarrierer, få aktører og asymmetrisk information.

Men giver det overhovedet mening at tale om sektoren som et hele, når kommunerne har monopol på en stor del af affaldet?

Uanset dette mener jeg ikke, at der er belæg for at hævde, at der er høje adgangsbarrierer inden for affaldsbranchen generelt. Håndteringen af affaldet er for visse affaldstyper lavteknologisk, og man kommer langt med en lastbil og nogle få containere og et simpelt sorteringsanlæg.

Der er få egentlige genanvendelsesanlæg, men det skyldes, at affaldsmængderne i mange tilfælde er for små i Danmark alene til, at det kan betale sig at lave større investeringer.

Samtidig er affaldsmængderne spredt på mange aktører, og de private virksomheder har ikke en fair og lige adgang til affaldet, hvilket hæmmer investeringslysten.

Evalueringen af organiseringen af det genanvendelige erhvervsaffald (fra februar 2016) viser faktisk, at det er et velfungerende marked med massiv konkurrence.

Rapporten viser, at mange indsamlere og affaldsproducenter årligt skifter aftager af det kildesorterede genanvendelige affald. Mobiliteten i det private marked udgør således mere end 20 procent hvert år for hver af de fire undersøgte fraktioner, hvilket er en indikator for intensiv konkurrence for disse fraktioner.

Kommunerne skal ikke overtage det private marked
Dansk Affaldsforening påstår desuden, at når kommunerne har ansvar for affaldet, er de med til at give de private virksomheder opgaver, der sikrer miljømæssig og teknologisk udvikling samt grønne arbejdspladser i Danmark.

Det er private virksomheder, der kører affaldsbilerne, udvikler og bygger anlæggene og får affaldet til oparbejdning, når det er sorteret.

Det er ikke det kommunale ansvar, vi har noget imod. Det er de kommunale driftsaktiviteter på områder, hvor der også er et privat marked, og desværre er trenden den, at kommunerne i højere og højere grad vælger at indsamle affaldet selv, sortere selv og afsætte eller forbehandle det selv. Det giver absolut ikke flere private arbejdspladser.

Tværtimod spænder det ben for de private virksomheders lyst og mulighed for at investere i sektoren, at
kommunerne træder ind og ud af værdikæden.

Miljøkrav er ens for alle
Dansk Affaldsforening mener, at vi kan tabe de langsigtede gevinster. Skal vi lade affald og udvikling flyde til udlandet for at spare lidt penge på kort sigt, men tabe de langsigtede gevinster?

Der er ikke tale om at tabe langsigtede gevinster. Det er ikke et spørgsmål om miljøstandarden i Danmark. Den er ens, uanset hvem der håndterer affaldet, da kravene er ens. Hvis kommuner investerer i urentable anlæg i Danmark, giver det ikke langsigtede gevinster, men blot højere omkostninger for både borgerne og virksomhederne.