Direktør: Regeringens Klimaprogram er dyrt, dårligt og usikkert

Af Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, seniorrådgiver Concito
I forhold til allerede besluttede reduktioner af drivhusgasser mangler der i dag reduktioner på 16,6 millioner tons CO2 equivalenter per år for at nå 70 procent reduktion i 2030.
Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, seniorrådgiver Concito
Regeringens Klimaprogram 2020 er på lang sigt både dyrt for danskerne, dårligt for klimaet og det er usikkert, om det i det hele taget kommer i mål.
I forhold til allerede besluttede reduktioner af drivhusgasser mangler der i dag reduktioner på 16,6 millioner tons CO2-ækvivalenter per år for at nå 70 procent reduktion i 2030 – og i forhold til Energistyrelsens basisfremskrivning mangler reduktioner på 20 millioner ton CO2 per år fra 1. maj 2020.
Regeringen vil i sit klimaprogram udskyde reduktionerne til sidst i årtiet, og således følge en reduktionskurve som en ishockeystav: kun få reduktioner i de første 6-8 år og derpå store reduktioner i de sidste par år af 2020'erne.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Dårligt nyt for klimaet
For at den globale temperatur kan holdes under 1,5-2 grader Celcius skal koncentrationen af CO2 reduceres fra de nuværende 417 ppm til på sigt omkring cirka 350 ppm. Det er således koncentrationen og dermed mængden af drivhusgasser i atmosfæren, der er det afgørende.
Det medfører, at menneskeheden ifølge Paris-aftalen hurtigt skal stoppe udledningen af drivhusgasser og dernæst trække drivhusgasser ud af atmosfæren. Det betyder, at den rige verden, herunder Danmark som historisk har udledt den største mængde drivhusgasser til atmosfæren, har en kæmpe opgave med ikke blot at stoppe sine udledninger, men også hive drivhusgasser ud af atmosfæren og lagre dem stabilt.
Den ishockeystav-formede reduktionskurve i Regeringens Klimaprogram medfører, at der udledes cirka 70 millioner tons CO2 ekstra i forhold til en alternativ lineær reduktionskurve, hvor vi reducerer lige meget hvert år. Regeringens Klimaprogram øger således klimaændringerne i forhold til en mere rimelig lineær reduktionskurve. Regeringens klimaprogram er således dårligt nyt for klimaet.
Generationstyveri
Optimistisk set vil der om nogle år måske kunne trækkes CO2 ud af atmosfæren for en samfundsmæssig omkostning på omkring 1.000 kroner/tons CO2. Så de cirka 70 millioner tons CO2, som ved Regeringens klimaprogram udledes for meget, vil koste i størrelsesordenen 70 milliarder kroner for vores børn og børnebørn at fange og deponere i jorden igen.
Det er godt nok en stor regning at sende videre til vores børn og børnebørn. Og en regning, der sendes af den mest velhavende generation i Danmarkshistorien. Var der nogen, der sagde generationstyveri?
Og så er det rigtigt dumt økonomisk i og med, at der er meget billigere CO2-reduktioner at realisere de næste otte år end de meget dyrere omkostninger ved at hive CO2 ud af atmosfæren og deponere det igen.
Det er er herudover meget usikkert, hvorvidt strategien i regeringens klimaprogram i det hele taget kan realiseres. Regeringen satser på, at nye teknologier som Power-to-X og CCS (CO2-fangst) kan klare de resterende 10-15 millioner tons CO2 reduktioner sidst i dette årti.
Det er imidlertid højst usikkert, i hvilket omfang disse nye teknologier bliver tilstrækkeligt modnet til den tid og kan implementeres i så stor skala til en rimelig penge og rimelig drift.
Endvidere er det højst usikkert, om teknologien til at hive drivhusgasser ud af atmosfæren og deponere dem stabilt vil kunne udvikles og implementeres i så stor skala. Det er jo kun få lande, der er begavet med så store kalk-og kridtforekomster som Danmark til lagring af CO2.
Regeringen leger med ilden.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Ét kabel er ikke nok. Svensk socialdemokrat vil skrotte alle nye elkabler til Danmark
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















