DTU-professor: Der er et ledigt standpunkt om klimaet til valgkampen

Vi har brug for ord til at beskrive et problem.

Hvis ikke et problem kan beskrives, er det vanskeligt for andre at forstå problemet og endnu sværere at løse problemet. Vi har desværre mistet et vigtigt ord i kampen for at klare klimaudfordringen.

Internationalt arbejder man med at imødegå og tilpasse sig til klimaforandringer. Det gjorde vi også i Danmark op mod klimatopmødet i Danmark i 2008. I Danmark bruger vi i dag kun ét ord – klimaet – der kun dækker over det, som handler om imødegåelse, det vil sige reduktion af udledningerne. Tilpasningen, har vi glemt, er en del af samme udfordring. Det skal vi have genopdaget.

Sidste valg blev udnævnt til et klimavalg. Mon ikke også, at det bliver et væsentligt tema i næste valgkamp? Det internationale klimapanel, IPCC, har indenfor det seneste år kommet med en ny vurdering, der skærper sprogbrugen kraftigt. Der er absolut ingen tid at spilde.

Et af de nye budskaber fra IPCC er en meget kraftigere fokusering på sammenhængen mellem klimatilpasning og imødegåelse. Reduktioner af udledninger skal sammentænkes med tilpasninger til den nye verden med et mindre venligt klima. I hovedparten af verden tænker man mest på klimatilpasning – tænk blot på tørken i Europa i år.

Uheldig klimatilpasning i Tyskland
Det er åbenlyst uheldigt, at der i Tyskland for øjeblikket installeres masser af aircondition i private hjem, samtidig med at hele Europa mangler energi og er et eksempel på uheldig klimatilpasning, der skader imødegåelse.

Det er nødvendigt at påbegynde den samme diskussion i Danmark. Med hensyn til klimatilpasning er vandområdet den største udfordring for Danmark, så lad os se på det område.

Der var dog en djævel i detaljen i vandpartnerskabet: Udledninger i forbindelse med klimatilpasning måtte ikke være en del af kommissoriet

Karsten Arnbjerg-Nielsen
Professor, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

Efter folketingsvalget i 2019 blev der nedsat en række klimapartnerskaber, der skulle finde de nødvendige reduktioner for at nå målet om 70 procents reduktion i 2030. Det er ikke svært at finde, når man arbejder med vand. I sammenligning med andre lande bruger vi relativt lidt energi på vores vandforsyning, samtidig med at vi har en del energi, vi kan høste i spildevandet.

Spildevand er opvarmet, og der er en direkte miljøgevinst ved at køle det, inden vi udleder det til vandløb og søer. Samtidig indeholder spildevandet masser af organisk stof, som kan omdannes til biogas. Så klimapartnerskabet for vand kunne stolt melde tilbage, at man så rigeligt ville kunne nå målet om en reduceret udledning af drivhusgasser ovenikøbet med kendte teknologier og med meget rimelige investeringer.

Nødvendige investeringer indgik ikke
Der var dog en djævel i detaljen i vandpartnerskabet: Udledninger i forbindelse med klimatilpasning måtte ikke være en del af kommissoriet. Så de nødvendige investeringer i at større kloakker, flere diger, flere pumper og flere oversvømmede huse indgik ikke i regnestykket, selv om problemerne var velkendte.

Vi har gode data, både for at beskrive udfordringen og for at vurdere de ekstra emissioner. Vi har i næsten 15 år været i gang med at opgradere kloaksystemerne, og ja, det giver ekstra emissioner. De er det dog værd i form af færre oversvømmelser i byerne, og samlet betyder de ikke det store for regnskabet.

Det samme gælder desværre ikke for konsekvenserne af det stigende havvand. Der vil komme væsentligt flere oversvømmelser, og hver oversvømmelse af et parcelhus koster cirka ti procent ekstra i klimafodtryk i husets levetid per gang.

Diger indebærer også store udledninger. Så meget, at det langt fra alle steder kan betale sit at beskytte bygningerne. Yderpunkterne er København, hvor diger afgjort skal bygges hurtigt, og Esbjerg, hvor det i mange år fremover vil være en dårlig ide at bygge diger. Men hvor skal man gøre hvad?

En hollandsk undersøgelse har peget på, at der kan være behov for at beskytte op til 3000 kilometer kyst i Danmark inden for de næste 80 år. Det er en strækning, der er længere end den hollandske kystlinje, og som vil koste umådelige mængder af ressourcer.

Efter at have snakket med en række danske kommuner ser det ud som om, at hollænderne har ret. Der er fuldt tryk på at bygge nye diger og beskyttelser. Det sker også en lang række steder, hvor andre løsninger virker mere langsigtede. Det er virkelig en udfordring, der bør italesættes, og som også i Danmark truer bæredygtigheden af både klimatilpasning og klimaimødegåelse.

Så der er et ledigt standpunkt og et problem, der skal løses. Jeg håber, at nogen byder ind – også gerne fra politisk hold. Vi har en vandbranche, som gerne vil hjælpe, men som ikke kan løse problemet uden hjælp og uden et sprog.