Trods fremgang har forsyningssektoren den laveste kvindelige repræsentation i bestyrelserne

En bredere samfundsinteresse for områder som genbrug, beskyttelse af drikkevand og forbrugspriser på energi betyder, at mange flere har fået fokus på forsyningsområdet betydning, og konkurrencen om bestyrelsesposterne bliver større.

Kvinder ved vandhaner sammen med deres børn er yndede motiver på de store forbrugerejede eller forbrugerstyrede energikoncerners hjemmesider.

Der er lidt længere mellem dem i bestyrelseslokalerne. Om det går fremad, er svært at sige ud fra en stikprøve i årsrapporterne fra 2020 og sammenligning med de aktuelle tal.

Jeg vil foreslå, at vi kortlægger udviklingen og sætter højere mål for ligestilling i både kodeks og selskaberne.

Laila Kildesgaard
Ekspert i grøn omstilling

I Andel er det for tiden fire kvinder ud af 11. I 2020 var det syv ud af 15. I Norlys er der tre kvinder ud af 19 og der var i 2020 seks ud af 25. Det er dermed gået tilbage. I EWII er vi tre kvinder ud af 17. Tilbage i 2020 var der én ud af 15.

Vi er to nyvalgte kvinder i EWII's bestyrelse fra en ny bornholmerskreds. Det kan give flere kvinder, når der skal vælges første gang i en ny struktur.

I de forbrugerejede og -styrede selskaber har der været en lang række tiltag til at få kvinder til at melde sig som kandidater, når der er repræsentantskabsvalg, men noget tyder på, at ny struktur har større betydning. Der er formelle kvoter til geografiske kredse.

Det ser ud til, at der også er mere uformelle hensyn til faglig og organisatorisk baggrund, som træder lidt i baggrunden, når posen rystes.

Selskaberne er så store, at de bliver omfattet at det nye CSRD-direktiv, og der vil ad den vej komme større krav til rapportering på dette område, så det alene kommer formentlig til at rykke på tallene. De, der kommer først i mål, vil kunne bruge det som konkurrenceparameter.

For præcis et år siden skrev jeg her i Altinget Forsyning om fordelingen i Green Power Denmarks bestyrelse og kom med et gæt på, hvilke blinde vinkler det kunne give.

Dansk Fjernvarme har selv sat fokus på, at deres bestyrelsesmedlemmer udelukkende er mænd. Det vil de selv gerne ændre på. Da formanden Jesper Frost holdt tale på landsmødet i oktober 2023 oplyste han salen om, at der blandt deres medlemmer er ni procent kvinder i bestyrelserne i fjernvarmeselskaberne i Danmark.

Interesseorganisationernes bestyrelser har færre kvinder i bestyrelserne end deres medlemmer. Organisationen holder i disse uger en række regionale møder, blandt andet om hvordan der kan komme større diversitet i deres del af branchen.

Det store udtrykte ønske om at ændre forholdene er koblet til ønsket om at kunne rekruttere bredere – ikke bare på ledelsesniveau, men i en branche, der mangler arbejdskraft, og som i den grad er krumtappen i at udfase gas og i det hele taget bringe den grønne omstilling og sektorkoblingen lokalt videre.

Vi må kunne gøre repræsentation i forsyningssektoren bedre – både kommunalt, i de forbrugervalgte selskaber og i interesseorganisationerne.

Laila Kildesgaard
Ekspert i grøn omstilling

Deres indsats kan man kun have respekt for, men udsigten til, at de breder sig til interesseorganisationer, ser ud til at have lange udsigter. Danva, som repræsenterer dem, der arbejder med vand og spildevand, er den interesseorganisation, hvor diversiteten er størst.

Det er mig bekendt ikke undersøgt, hvordan kønsfordelingen på de tunge poster i energisektoren præger beslutningerne, men Københavns Universitet har udgivet gode råd til kommuner om diversitet i grøn transport og teknologi. Her er der fokus på, om løsninger er inkluderende, økonomisk tilgængelige og bæredygtige i deres anvendelse.

De gode råd kan måske parallelforskydes til andre infrastrukturområder. Men der er også flere af de nyere stemmer, der peger på, at det er mindst lige så vigtigt at tale om udvikling af grønne produkter, involvering af borgere og kompetenceudvikling i sektoren for at realisere den grønne transformation. Det kan forskellighed i bestyrelserne bidrage til.

En lav repræsentation af kvinder i bestyrelser i Danmark er efterhånden et kendt fænomen på tværs af brancher, og Board Partner har i 2024 opgjort, at fordelingen har ligget stabilt de seneste ti år.

Equalis har for 2024 opgjort, at der er kommet lidt flere kvinder i toppositioner, men kun i de store virksomheder og omkring hovedstadsområdet.

Tænketanken anbefaler, at de mindre virksomheder undersøger, hvilke drivkræfter der får de store virksomheder til at ændre balancen. Det er bestemt også relevant i forsyningssektoren.

Jeg vil foreslå, at vi kortlægger udviklingen og sætter højere mål for ligestilling i både kodeks og selskaberne.

Vi må kunne gøre repræsentation i forsyningssektoren bedre – både kommunalt, i de forbrugervalgte selskaber og i interesseorganisationerne. Det kan fælles tal og deling af gode råd på tværs af sektoren bidrage til. Før og efter 2025 vil være et godt sted at starte.