Elnetselskaber: Hvis elnettet skal fremtidssikres, må vi skrotte de forældede regler

Søren Risager, Jesper Barslund Jacobsen og Knud Pedersen
Hhv. administrerende direktør for Konstant, bestyrelsesformand for N1 og bestyrelsesformand for Cerius og Radius Elnet
Med regeringens udmelding mandag skal der for alvor sættes fart på omstillingen væk fra afhængigheden af russisk gas. Sikkerhedspolitik og den grønne omstilling går hånd i hånd.
Hvis vi skal lykkes med at opfylde ambitionen om en hurtig omstilling af energiforsyningen, så spiller de danske elnetselskaber en vigtig rolle. Det er helt centralt, at vi sikrer den nødvendige udbygning og forstærkning af elnettet, for der bliver nemlig mere og mere pres på det.
Som elnetselskaber oplever vi allerede i dag et stort pres for at få tilsluttet nye vind- og solcelleanlæg til elnettet. Samtidig oplever vi en kæmpe stigning i elforbruget hos vores kunder, der kører elbiler og varmer deres hjem op med varmepumper og meget mere.
Vi har brug for en mere fremadskuende regulering end den nuværende, som primært kigger på fortiden
Søren Risager, Jesper Jacobsen og Knud Pedersen
Regeringens udspil vil kun forstærke presset på elnettet, og derfor bliver det helt essentielt, at nettet bliver udbygget både hurtigt og klogt.
Vi er klar til at tage vores del af ansvaret: Vi er i fuld gang med at opbygge mere kapacitet, så vi kan håndtere den voldsomt stigende efterspørgsel, og vi arbejder på smarte og digitaliserede løsninger, der gør, at vi kan udbygge elnettet på den mest effektive og samfundsøkonomisk fornuftige måde.
Bagudskuende regulering
En af de helt store udfordringer er at få reduceret den tid, det tager at blive tilsluttet elnettet og få lokaliseret, hvor der er behov for at lave forstærkninger. Her kan vi som elnetselskaber gøre meget. Vi skal for eksempel have en bedre og tidligere dialog med kunderne, så vi får en bedre fornemmelse af, hvor og hvornår behovet for forstærkninger af nettet opstår.
Men vi har også brug for nye regulatoriske rammer. Kort sagt har vi brug for en mere fremadskuende regulering end den nuværende, som primært kigger på fortiden, og derfor ikke for alvor tager højde for fremtidens behov.
Fokus må være på at sikre de nødvendige forstærkninger af elnettet, så ressourcerne kan bruges på hurtigere nettilslutninger til gavn for den grønne omstilling og elektrificeringen i Danmark.
Et andet ønske er en hurtig godkendelse af en ny betalingsmodel i forbindelse med tilslutning til solcelle- og vindmølleparker, som elnetselskaberne har udviklet efter en åben dialog med VE-udviklerne. Den vil fremme en bedre udnyttelse af vores investeringer i den grønne omstilling.
Vi har allerede anmeldt de nye priser for nettilslutning af elproduktionsanlæg, som VE-producenter skal betale fra 1. januar 2023, men de skal fortsat godkendes hos Forsyningstilsynet. Det er vigtigt for alle parter. Og endnu en konkret handling, der kan speede den grønne omstilling op.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud


















