Debat

EWII: Der er ikke brug for store kanoner til at regulere monopol på fibernet

DEBAT: Myndighederne mener, at konkurrencen ikke er stærk nok på fibernettet, men den konklusion er af flere grunde forkert, skriver Lars Bonderup Bjørn.

Der nok ikke er behov for stort hastværk med at
rulle de store kanoner ud i forhold til regulering af monopol på fibernettet.
Der nok ikke er behov for stort hastværk med at rulle de store kanoner ud i forhold til regulering af monopol på fibernettet.Foto: Alessandro Bianchi/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII Koncernen

Vi er mange, der glæder os over fibernettet, selv om det ikke er noget, vi bruger lang tid på at tænke over i hverdagen.

Fibernettet blev introduceret som et teknologisk kvantespring, der kunne fjerne den langsomme internetforbindelse fra vores liv.

Endelig kunne vi få internetforbindelser i en hastighed, som ikke skabte følelsen af kedsomhed og ineffektivitet, når vi sad foran pc’en.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Introduktionen af fibernettet gjorde det muligt for producenter at tænke tanker om streaming, for pludselig var der ikke længere grund til at bekymre sig om datamængder.

Spotify opstod af den tænkning.

Konkurrencen er ikke stærk nok i et myndighedsperspektiv, når langt størsteparten af kunderne bliver hos samme leverandør, men den konklusion er af flere grunde forkert.

Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII Koncernen

Behov for regulering
I disse dage buldrer endnu en udløber af fiberteknologirevolutionen løs i tv’ets reklameblokke: 8K-tv med sin ekstremt høje opløsning, dybde og fantastiske muligheder er ikke længere fremtidens tv. Det er blevet nutidens - før nogen regnede med det.

Men modsat Spotify, så kan 8K-tv ikke anvendes uden en fiberforbindelse. 8K-tv markerer derfor enden for de to andre teknologier, vi traditionelt har brugt – og stadig i vid udstrækning bruger - som kabler for vores internetforbindelse: Coax og kobber.

De to teknologier var allerede alvorligt udfordret, men med indtoget af 8K-tv er fremtiden for alvor nu: Coax og kobber er døende teknologier.

Det giver et nyt problem. Hidtil har vi nemlig haft en vis konkurrence mellem kobber, Coax og fiber som teknologiplatforme.

Historisk har TDC haft monopol som ejer af kobbernettet og været reguleret af en særlov. I dag er vi på vej ind i en situation, hvor det er ejerne af fibernettet, der kommer til at stå med monopolet.

Der er derfor behov for monopolregulering.

Forskellige tilgange til fibernet
Modsat kobbernettet har fibernettet ikke én dominerende ejer. Der er mange ejere, og de mange ejere har valgt at tilgå deres fibernet på meget forskellig vis.

Nogle har tænkt i at kontrollere indholdssiden (primært internet og tv) og har således etableret et fuldbyrdet lokalt monopol. Andre udbyder såkaldt sort fiber - altså slet og ret et kabel uden videre betjening, og blandt disse udbydere har nogle indgået eksklusive aftaler med operatører, som i praksis også skaber et fuldbyrdet monopol.

Atter andre - som det selskab, jeg selv repræsenterer - har skilt fibernet og indholdsleverance ad og inviteret til åben konkurrence på fibernettet. Slutkunderne har fået et frit valg, men indholdsleverandørerne må i sagens natur nøjes med én udbyder af det relativt dyre fibernet.

De myndigheder, der kigger på, hvordan fibernettet skal monopolreguleres, er på en vanskelig opgave, fordi forskelligheden i markedet er så stor. Situationen kalder på aftalebaseret regulering - en regulering, der tager afsæt i, hvordan virkeligheden konkret ser ud i de forskellige geografier i Danmark.

Det er ikke svært at nå den konklusion, at fibernettet skal åbnes for adgang for alle - eller i hvert fald et bredt udbud af indholdsleverandører af internet og tv. Det giver kunderne et frit valg, og det styrker konkurrencen.

Konkurrence virker
I dag er det os i Trekantområdet, der har det fibernet, hvor vi er længst i erfaringerne med det åbne fibernet. Hos EWII Koncernen åbnede vi fibernettet tidligt, og i dag har vi ni leverandører, som kunderne frit kan vælge imellem – det største udvalg i Danmark.

Vi har endnu ikke et fuldbyrdet monopol på fibernettet, for kunderne kan stadig vælge kobber og Coax, men verden bevæger sig i den retning.

Og hvilken gevinst har kunderne så haft af det åbne fibernet? Erfaringerne fra de første år er, at kunderne ud over et frit valg af indholdsleverandører har fået en betydelig priskonkurrence, som både har givet adgang til billigere produkter og produkter med højere hastighed til samme pris.

Læs også

Alligevel er konkurrencen ikke stærk nok i et myndighedsperspektiv, når langt størsteparten af kunderne bliver hos samme leverandør, men den konklusion er af flere grunde forkert.

For det første har det åbne fibernet eksisteret i relativt kort tid. For det andet har erfaringerne vist os, at nogle udbydere primært evner at flytte kunder fra kobber og Coax til fibernettet. Konkurrencen driver altså kunderne over på bedre teknologier.

Andre udbydere har primært evnet at flytte kunderne op i hastighed. Konkurrencen frembyder således bedre produkter. Nogle kunder flyttes selvfølgelig også på basis af pris alene.

Men selv for blivende kunder på fibernettet og hos samme indholdsleverandør virker konkurrencen, for det er tydeligt, at indholdsleverandørerne putter mere indhold i produkterne, for eksempel Premium Wi-Fi.

Tilsyn uden hastværk, tak
Det er således tydeligt, at fokus ikke skal placeres på kundens valg. Derimod må monopolreguleringen tage afsæt i indholdsleverandørernes adgang til fibernettet og vilkårene herfor.

De fleste indholdsleverandører er også på Coax og kobbernettet, og forhandlingsmæssigt har de derfor et afsæt med reel sammenlignelighed.

De forholder sig til de kvalitetsmæssige fordele ved fibernettet versus den højere omkostning, der er forbundet med at bruge et fibernet frem for kobber og Coax. For det er dyrere. Men altså også bedre.

Vi har valgt en tilgang, hvor alle har samme aftalegrundlag. Dermed sker der ens behandling, og det eneste man skal interessere sig for, er derfor niveauet i kontrakten.

Afspejler vores prisstruktur med rimelighed omkostningerne ved at drive fibernet, og er der plads til en passende forrentning af en investering, der ret beset har været og er meget risikofyldt og skal tjenes hjem med 30 års horisont?

Men sværere skal det heller ikke være. For modsat andre regulerede teknologier som elnettet og vandforsyningen, så er fibernettet vedvarende udsat for konkurrence fra forskellige trådløse teknologier.

Eksisterende såvel som kommende. 5G er på vej, og inden de 30 år er gået, er både 6G og 7G sikkert også en realitet. Og disse forhold taler for et passende tilsyn med, at det hele ikke kører skævt, men også for at der nok ikke er behov for stort hastværk med at rulle de store kanoner ud.

Vi står i en brydningstid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bonderup Bjørn

Adm. direktør, EWII, forfatter, fhv. direktør, Thaleia, MAN, Aalborg Industries, fhv. formand Aalborg Universitet og Frederikshavn Havn
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00