Fiberalliancen: Den digitale ulighed rammer stadig tusindvis af borgere i landdistrikterne

I takt med at internettet og digitale løsninger er blevet uundværlige elementer i vores hverdag, er hurtige og stabile fibernetforbindelser blevet en afgørende faktor for både borgere og virksomheder. 

Derfor bør det være en politisk topprioritet, at ingen lades i stikken eller opdeles i A- og B-hold, når det handler om adgang til fremtidssikker digital infrastruktur. 

I dag har næsten 90 procent af borgere og virksomheder med adresse i et landdistrikt allerede adgang til fibernettet. Det har givet Danmark en velfortjent plads helt i front i Europa, når det handler om at sikre dækning med fibernet for de borgere, familier, erhvervsdrivende og selvstændige, som alle har det tilfælles, at de slået rødder uden for de større byer.  

Dårlig dækning præger hovedstaden

Værre ser det ud i hovedstadsområdet, som er den region med den dårligste dækning med fremtidssikkert fibernet, og hvor mange byboere må kigge langt efter at blive opgraderet til den bedste bredbåndsløsning.

Der er kun ét svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i land-distrikterne kommer på det digitale A-hold.

Morten Trolle
Chefkonsulent, Fiberalliancen

Men den digitale kløft, vi ser i dag, og som i større grad rammer byboerne, er dog ikke noget, som kræver særlig politisk opmærksomhed.

Der er nemlig typisk tale om tætbefolkede områder, hvor markedskræfterne sagtens kan løse opgaven på kommercielle vilkår.

I mange tilfælde skyldes den manglende opgradering til fibernet, at de tilstedeværende bredbåndsselskaber har brugt flere kræfter på at holde en gammel digital infrastruktur i live end at sikre udbredelsen af en ny.

Men de seneste år er bredbåndskonkurrencen skærpet i byerne, så problemet vil derfor blive løst. 

Garanter økonomisk støtte til landdistrikterne

Og så tilbage til landdistrikterne. For her har mange heldigvis adgang til fibernettet.

Ikke mindst takket være en årelang indsats fra de forbrugerstyrede energi- og fibernetselskabers side. Men vi er ikke i mål.

Der vil i årene fremover være tusindvis af borgere i landdistrikterne, som fortsat vil få brug for en håndsrækning fra staten. Vi taler her om tyndtbefolkede områder, hvor afstanden mellem husene er længere, og hvor omkostningerne til at levere ny digital infrastruktur derfor er størst. 

I de områder i landdistrikterne, hvor gravemaskinerne ikke finder vej af sig selv, har den statslige Bredbåndspulje siden 2016 hjulpet cirka 30.000 adresser med at få fibernet.

I årene frem er der også en Bredbåndspulje, som tusindvis af husstande i landdistrikterne kan søge støtte fra, om end puljens midler i 2024 er halveret til blot 50 millioner kroner.

Det er derfor ekstra vigtigt, at denne økonomiske støtte fortsat øremærkes landdistrikterne, og at enkeltstående adresser som eksempelvis landejendomme tilgodeses.